Familiebaggrund har afgørende betydning for, hvor godt et barn klarer sig i skolen.
- Colourbox.
Morten Mikkelsen, Nanna Schelde |
18. februar 2012
Forældre og netværk påvirker børns uddannelsesfremtid meget mere end skolen. Forskere og politikere fokuserer derfor på familie og daginstitution i bestræbelserne på at give børn mere lige chancer
Når en skoleelev går til afgangsprøve efter 9. klasse, har elevens familiebaggrund afgørende betydning for, hvor godt det går til eksamen. Klassen, lærerne og skolens påvirkning betyder derimod langt mindre for, om der står 4 eller 12 på eksamensbeviset.
LÆS OGSÅ: Uheldige mønstre skal brydes tidligst muligt”Familien er altafgørende for, hvordan et barn vil klare sig i uddannelseslivet, og hvilket socialt netværk barnet får. Cirka 60-75 procent af skoleelevers faglige kompetencer og resultater ved eksamen skyldes elevernes familiebaggrund. Klassen og læreren betyder 20-30 procent, mens skolen og nabolaget betyder 5-10 procent,” siger økonom ved Aarhus Universitet Anders Holm, som understreger, at analyser på tværs af en række vestlige lande viser det samme billede.
Derfor er både danske og internationale eksperter og beslutningstagere i stigende grad optaget af at sætte ind længe før skolealderen i bestræbelserne på at give alle børn mere lige chancer for at få en uddannelse, et arbejde og et velfungerende liv.
Bente Jensen, lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik, og leder af forskningsprojektet VIDA – Videns-baseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud – påpeger ligeledes, at nøgleordene for at bryde den sociale arv er tidlig læring i daginstitutioner og mere forældreinddragelse.
"Vi prøver at indbygge mere teori i daginstitutionspædagogers faglighed om, hvordan voksne kan være medskabere af social ulighed, og hvad man kan gøre for at undgå det," forklarer hun.
Projektet, som løber over tre år frem til 2014, involverer 7000 børn og pædagoger i 120 daginstitutioner fordelt på fire kommuner.
I en gruppe af daginstitutioner arbejdes der med forskellige pædagogiske indsatser, i en anden med indsatser plus forældreinddragelse og i den tredje gruppe arbejder man som hidtil. Dette giver mulighed for, at forskerne kan sammenligne de tre grupper indbyrdes.
"Den hidtidige forskning peger på, at forældres pressede og stressede dagligdag vanskeliggør arbejdet med at bryde den sociale arv. Derfor tyder alt på, at forældreinddragelse kan være gavnlig," siger Bente Jensen.
Hun og andre danske forskere på området er inspireret af den amerikanske økonomiprofessor ved Chicago University James J. Heckman, som har slået fast, at "tidlig indsats for udsatte børn kan fremme skolegang, øge kvaliteten af arbejdsstyrken, øge produktiviteten i skoler og reducere kriminalitet, teenage-graviditet og velfærdafhængighed”.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er enig i, at forældre og pædagoger bør indgå i mere gensidigt forpligtende samarbejde om at forberede børn til skolen.
Hun påpeger, at det blandt andet er derfor, at daginstitutionerne er flyttet fra Socialministeriet til at dele minister med folkeskolen.
"Jeg kender godt Heckmans analyse af, at investeringer i børnehaven giver en god eksamen i 9. klasse. Det er vigtigt, at pædagoger er godt uddannet til at forberede børnene til skolen gennem leg og læring, og det er vigtigt, at alle forældrene bakker op, fordi de mere velfungerende forældre kan være med til at understøtte de udsatte familier."
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad