Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Det kræver tålmodighed at opnå demokrati til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det kræver tålmodighed at opnå demokrati

Et mindesmærke af en hånd, der signalerer sejrstegnet med fingrene, er rejst i Libyens hovedstad Tripoli. Libyerne fejrede den 17. februar et-årsdagen for begyndelsen på revolutionen. foto: SABRI ELMHEDWI/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Danske politikere ser vidt forskelligt på, om det arabiske forår kan blive til sommer

På et-årsdagen for begyndelsen på den libyske revolution er danske politikere dybt splittede i synet på det såkaldte arabiske forår.

Er nordafrikanske lande som Libyen, Egypten, Tunesien og Marokko på vej mod mere stabilitet og demokrati – eller er landene tværtimod ved at træde ind i et islamistisk mørke, hvor kvinder, homoseksuelle og religøse mindretal får et ”helvede”, som Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, udtrykker det?

LÆS OGSÅ: Dansk øjenvidne: Optimisme i Libyen

SF’s udenrigsordfører, Steen Gade, medgiver, at det arabiske forår stadig er meget langt fra at blive til sommer.

Annonce
”Det arabiske forår er en vækkelse i den arabiske verden. Det er svært at drage paralleller til andre revolutioner, men man kunne måske drage en parallel til den vækkelse, der fandt sted i Europa efter den franske revolution i 1789. Her ville man også af med konger, kejsere og adel, som havde tilegnet sig privilegier på borgernes bekostning,” siger Steen Gade.

Han mener, at udviklingen af demokrati altid risikerer tilbageslag undervejs, ligesom det skete i Danmark ved grundlovsrevisionen i 1866, og kvinderne fik først valgret i 1915. I Rusland har man i dag større frihed og åbenhed end under det kommunistiske styre i Sovjetunionen, men Ruslands demokrati er stadig ikke ideelt.

”Tålmodighed er en dyd. Demokratiet kan ikke skabes med et snuptag, og det er altid en kamp at fastholde demokratiet. Det er det faktisk også hos os selv.”

I Egypten ser han den største trussel i, at det tidligere militærstyre finder sammen i en alliance med islamister, og at man begynder at se vestlige spioner i alle de frivillige organisationer, der arbejder i landet.

Alligevel betegner Steen Gade sig selv som ”rimeligt fortrøstningsfuld” i sit syn på fremtiden for de nordafrikanske lande.

Endnu mere optimistiske toner lyder fra den radikale udenrigsordfører, Rasmus Helveg Petersen.

”Jeg mener, vi er ved begyndelsen til noget meget bedre. Nogle gange skal man se væk fra, hvordan det her og nu går med demokratiet og i stedet kigge på økonomien. Egypten har en meget høj arbejdsløshed og udbredt analfabetisme. Hvis man skal arbejde hen imod demokrati og pluralisme og et opgør med kleptokratiet, er man nødt til at se på, hvad der skal til for at skabe velstand for befolkningen,” siger Rasmus Helveg Petersen.

Han peger på Tyrkiet som det gode eksempel på, at et islamisk land udmærket kan få kraftig økonomisk fremgang og et fungerende demokrati.

”Det er ubegribelig arrogant at mene, at man hellere vil have et stabilt diktatur i de arabiske lande end islamiske regeringer, som er valgt ved demokratiske valg,” siger han med klar adresse til Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen.

Netop han ser ikke det store håb i, at både tunesere og egyptere har fået mulighed for at vælge deres politikere selv.

”Det er gået forfærdeligt. Jeg er deprimeret over det, men ikke chokeret,” siger Søren Espersen.

”Man kan godt sige, at hvis egypterne gerne vil vælge det islamiske broderskab, så er det dejligt for flertallet af egyptere. Men det bliver et helvede for kopterne, for de homoseksuelle og for kvinderne. Alle tre grupper havde det bedre under præsident Hosni Mubarak.”

En ting er der dog enighed om på de politiske fløje, nemlig at man ikke kan indføre demokrati med bomber. Danmark var en af de største bidragydere til bombeaktionerne mod Libyens tidligere leder, Moammar Gaddafi, men det har ikke i sig selv skabt et velfungerende demokrati i landet. Det bliver op til de enkelte landes egne befolkninger at sikre det.

Danmarks bidrag hertil vil i fremtiden blive af en langt blødere beskaffenhed end fly og bomber.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Fortrøstningsfulde er kun de historieløse

Clausny, publiceret d.18/02 00:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det kræver tålmodighed at opnå demokrati
"..man kunne måske drage en parallel til den vækkelse, der fandt sted i Europa efter den franske revolution i 1789. Her ville man også af med konger, kejsere og adel, som havde tilegnet sig privilegier på borgernes bekostning,” siger Steen Gade.

Ja, det kan jeg være enig i; men er det så positivt? Der gik ikke ti år før en diktator havde tilranet sig magten i Frankrig og kastede hele Europa ud i krig. Så i den grad sammenligningen er korrekt, ser jeg intet glædeligt i det.
Det samme så man i Kina, hvor befolkningen kom til at lide grusomt under Mao efter revolutionen, og det samme så man i Rusland, hvor befolkningen blev underkastet en morderisk diktator efter revolutionen, der fjernede zaren, og det samme så man ved PolPot styrets overtagelse, og det samme så man i Iran, og det samme så man i......

Vi skeptikere til Danmarks imperialistiske krig i Libyen har hele tiden peget på, at historien viser klart og tydeligt for alle (undtagen politikere), at efter massernes, "folkets", revolution følger kaos og dernæst et endnu værre styre under en endnu værre diktator. Men politikerne og medierne kan ikke se det i deres revolutionsromantiske beruselse.
Det er en katastrofe, deres magt og indflydelse taget i betragtning.
Link

Sv. Fortrøstningsfulde er kun de historieløse

søren jessen, publiceret d.18/02 06:55 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det kræver tålmodighed at opnå demokrati
Clausny skrev:
"..man kunne måske drage en parallel til den vækkelse, der fandt sted i Europa efter den franske...

Det er rigtigt at en omstyrtelse af en diktator/enevældig fyrste i første omgang kan føre til kaos og forskellige slemme ting.
Men vi skal huske at i længden kommer der noget godt ud af det.
Den franske revolution var moderrevolutionen i Europa og førte i løbet af nogle årtier til demokratiske tilstande i en række lande.
Danmark i 848 f eks.
Ruisland / Sovjetunionen er selvfølgelig et slemt eksempel ,men også her var tilstanden fra Hrustjov og fremefter betydeligt bedre end på zarernes tid, og nu har de jo da en slags demokrati, selv om det langt fra er fuldendt.
Jeg vil også tro at kineserne nu, efter nogle katastrofale år under Mao, er bedre stillet end under Chiang Kai Chek.
Det kan selvfølgelig være grimt i overgangstiderne, men vi altså se på hvad der sker i detr lange løb.
Link

Sv. Fortrøstningsfulde er kun de historieløse

Clausny, publiceret d.18/02 13:33 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Det kræver tålmodighed at opnå demokrati
@Søren Jessen, som skriver "Det kan selvfølgelig være grimt i overgangstiderne, men vi altså se på hvad der sker i det lange løb." skriver du.
Tjah, det kan da godt være; men prøv at sige det til de lidende.

Og så er der vel mange andre ting end den franske revolution, som har ført til demokratiske tilstande i Europa efter godt og vel 200 år. For eksempel oplysningstiden, som lå forud for revolutionen, den økonomiske fremgang, arbejderbevægelsen, kristendommens indflydelse m.m.
For eksempel tror jeg, at indførsel af kristendommen i de nord Afrikanske lande ville bane vejen for en langt hurtigere overgang til demokrati end nok så mange bombetogter. Derfor: send kristne missionærer i stedet for bombemaskiner.


søren jessen skrev:
Clausny skrev: "..man kunne måske drage en parallel til den vækkelse, der fandt sted i Europa...
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  3. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

  4. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  5. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  6. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​