Nation i krig.

I kronikken den 18. februar 2012 kan man læse en engageret militærmand fortælle om sine oplevelse og fornemmelser. Han er sikkert omgivet af folk, som har samme indstilling, som han selv. Derfor forestiller han sig, at sådan må det også være i hele nationen. Soldaterne er ikke længere ”dine” ,”mine”, men ”vores”.
Jeg er ikke helt ukendt med forsvaret, idet jeg blev hjemsendt som løjtnant efter to års tjeneste + nogle års beredskabstjeneste. Min holdning var derfor klart for et forsvar af det danske territorium. Vi var værnepligtige, som i givet fald skulle forsvare Danmark.
Når forsvarsattache Kim Kristensen fornemmer en voksende sympati og ejerskab til de pågående krigshandlinger, tror jeg det skyldes, at sådan er det i hans omgangskreds. Sådanne følelser har jeg også haft i andre tilfælde, hvor jeg var omgivet af ligesindede. Man bliver let snydt, når man kommer uden for denne kreds, og opdager forskellen.
Personligt kender jeg ingen person, som har været udsendt. Det er vist Kim Kristensens oplevelse, at alle kender en. Det er heller ikke sikkert, at jeg ville ændre holdning, fordi jeg kendte en, som havde været udsendt. Jeg mener også, at de ledende politikkere i sin tid manipulerede befolkningen. Hvis det virkeligt var sandt, at der var tale om et forsvar for dansk suverænitet, hvorfor udsender man så kun frivillige? Hvorfor gælder den almindelige værnepligt ikke her?
Hvis det er sandt, at det er største delen af den danske befolkning, som står bag de omtalte krigshandlinger, hvorfor har det så været så svært at få en veteranpolitik på plads. Det er dog en skandale, at hærledelsen ikke har kunnet skaffe politisk vilje hertil. Uanset, at jeg ikke er enige i den førte krigspolitik, så fortjener de mennesker, som dog udsættes for død og lemlæstelse da en hjælp til at vende tilbage til et ”normalt” samfund.
Men meget tyder på, at den danske hærs ledelse slet ikke har haft fornødent kundskab til at føre en aktiv krig. Sådan har da læst og hørt om rapporter. Det har gennem de sidste år også været nødvendigt at skifte ukvalificerede topchefer ud i ”forsvaret”. Det er da for amatøragtiget at sende soldater i krig, med en ukvalificeret ledelse, som overlader ansvaret til soldaterne i frontlinien.
Det er sikkert ikke populært at være modstander af den danske aktive udenrigspolitik, som den har været ført, men nu hænger vi (regeringen/folketinget) på den, og heldigvis er der da tegn på, at vi nærmer os afslutningen på den måde at være aktive på.
Søren Hansen

shansen4 skrev:
Selvom det ikke er populært at være modstander af den danske aktive udenrigspolitik, er det godt at stå ved sine meninger.
Folket har været udsat for 10-11 års manipulatorisk krigsretorik, og "ih hvor er det dog en god indsats, vi danskere gør". Lever højt på unge menneskers behov for at gøre en forskel. Hold da op: Behøver man at sætte livet på spil i krige i Langtbortistan, for at gøre en forskel?
Jeg erkender, at familier til dræbte soldater har brug for at tro på, at deres børn har sat livet til for noget, det er værd at sætte livet til for. Jeg har inderlig ondt af dem. Selv har jeg en ung mand i min nærmeste familie, der er ødelagt på sjæl og sind efter en tur i Irak. Han bliver aldrig sig selv igen - dybt traumatiseret som han er. Det er virkelig ikke noget at udsætte unge mennesker for, så længe Danmark ikke er under angreb.

britt skrev:

Populært eller ikke populært - så er jeg modstander af, at Danmark sender det danske forsvar ud som angreb.

Vi har et forsvar og det skal ikke bruges som angreb uden for vore grænser. Det har været forkert, at sende danske soldater til Irak, Afgahnistan og Libyen. Det har været spild af ressourcer. Først og fremmest spild af menneskeliv og menneksers førlighed - fysisk og psykisk. Og så har det kostet enorme summer, som ikke har løst de grundlæggende problemer i de pågældende lande.

For mig er det helt ok at bruge det danske forsvar i fredsbevarende opgaver, når en våbenhvile eller fredsaftale ER indgået. Men vi skal ikke komme ude fra med vores militær til en krig eller et opgør, vi ikke noget at gøre med. Hold dog de danske soldater hjemme - og spar menenskeliv på den måde.

Bjarne Nederby Jessen

Jeg er selvfølgelig enig med Shansen4. Det er helt rigtigt set, at hovedet fordrejes, hvis man udelukkende færdes blandt ligesindede. Jeg kender efterhånden ikke mange, der var tilhænger af Danmarks imperialistske krige. Og ingen tilhængere af krigen i Libyen. Alle krigene har skadet Danmark mere end gavnet, fordi de hjalp med oprettelsen af islamistiske stater ved Europas grænser. Det er utilgiveligt, at vore politikere fra højre til venstre ikke har været klar over konsekvenserne. Det er endnu mere utilgiveligt, at de ikke vidste, at de intet vidste. De skulle have søgt råd og vejledning hos folk, der kendte disse lande og kulturer. Men som politikere var de selvfølgelig så selvovervurderende og arrogante, at de agerede uden at gøre det nødvendige hjemmearbejde.
De smed milliarder gode danske kroner ud til meningsløse krige, de ofrede unge menneskers liv på deres ideologiske alter, - og de bliver aldrig stillet til ansvar for det. Andre mennesker bliver fyret for mindre.

Politikerne burde kære sig om Danmark og danskerne istedet for at leve i vildfarelsen, at de skal redde hele verden. Det er de ikke valgt til. De er valgt til at tjene landet. Ikke til at frelse verden.