Moskvas mægtige midtpunkt

Kreml fik for alvor sin storhedstid efter revolutionen i 1917, da den nye hersker, Lenin, valgte stedet som sit hovedkvarter. Sovjetunionens røde flag med hammer og segl vajede over Kremls mure helt frem til landets opløsning i 1991, hvor det røde, hvide og blå russiske flag overtog flagstængerne.

Politisk set er Kremls position som det absolutte magtcentrum ikke nær så stor i dag som i sovjettiden, men stedet har stadig en praktisk og ikke mindst uhyre stor symbolsk værdi i den sammenhæng.

Mens vagter med fløjter nidkært sørger for, at ingen turister kommer for tæt på regeringskontorerne, kan man som turist gå på opdagelse blandt Kremls kirker og historiske mindesmærker.

Kirkerne er præget af de karakteristiske forgyldte løgkupler, og den vigtigste er Mariæ himmelfarts-katedralen. Den blev opført i 1475-1479, og her blev zarerne kronet og kirkens overhoveder begravet.

Katedralen er ikke specielt stor, men indeholder alligevel en stribe betydningsfulde ikoner og relikvier – heriblandt Ivan den Grusommes smukt udskårne trætrone fra 1551.

Stort er til gengæld Ivan den Stores klokketårn, der er Kremls vartegn. Det 81 meter høje tårn var i mange år Ruslands højeste bygning, og oprindelig tjente det da også som udkigspost. Tårnet har ligesom kirkerne en forgyldt løgkuppel på toppen.

Lige neden for klokketårnet står intet mindre end verdens største klokke. Den såkaldte zarklokke vejer over 200 ton og har en diameter på 6,6 meter. Klokken er derudover speciel derved, at et stort stykke er brækket af.

Tæt på finder man en anden støbt gigant – zarkanonen. Den blev fremstillet i 1586 og var dengang verdens største kanon. Den vejer en bagatel af 40 ton, men har angiveligt aldrig affyret et skud.

Ud over imposante bygninger rummer Kreml også enorme kunstskatte. De største finder man i det legendariske Rustkammer, der er et af verdens største skatkamre.

Rustkammeret ligefrem bugner med våben, kjoler, smykker, kareter, rustninger samt guld- og sølvskatte fra zartiden. Nok så imponerende er de berømte Fabergé-æg, som zaren og zarinaen udvekslede, og som er fyldt med overraskelser i guld og ædelsten.

Og nu vi er ved sidstnævnte, så indeholder en særskilt afdeling en kæmpe samling af ædelsten, der blandt andet inkluderer verdens største safir, den berømte Orlov-diamant på 190 karat samt Katarina II’s krone med ikke færre end 4936 påhæftede brillanter.

Rustkammeret har også et dansk islæt i form af flere gaver fra det danske hof. Blandt andet et stort røgelseskar, formet som et bjerglandskab med en borg på toppen, som kong Christian IV i sin tid skænkede zaren.

Set fra oven har Kreml nærmest form som en trekant, og Kreml-muren er over to kilometer lang. At færdes inde bag murene er dybt fascinerende, men det store overblik får man bedst lidt på afstand.

I den forbindelse kan det anbefales at gå en tur ud på Bol Kamenny-broen, der ligger umiddelbart sydvest for borgkomplekset. Herfra har man en formidabel udsigt ind over Kremls majestætiske tårne, og det er fra de to udhæng på denne bro, at tv-reportere ofte rapporterer, når de leverer indslag fra den russiske hovedstad.

Et besøg i Kreml bør naturligvis også kombineres med en visit på en række historiske lokaliteter, der ligger lige uden for murene. Det handler ikke mindst om Den Røde Plads, Lenin-mausoleet, Vasilij-katedralen og Den ukendte soldats grav, hvor der brænder en evig ild til minde om sejren i Anden Verdenskrig.

Både SAS og det russiske luftfartsselskab Aeroflot har en daglig flyafgang mellem Kastrup og Moskva. Det kræver visum at komme ind i Rusland. Lad rejsebureauet klare den side af sagen. Det er en tidskrævende opgave.