Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Festlige prinsesser og en forkommen kat til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Festlige prinsesser og en forkommen kat


153 kirker over hele landet inviterer til fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning.

- Colourbox.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

153 kirker over hele landet inviterer til fastelavnsgudstjeneste og efterfølgende tøndeslagning. Traditionen har en småblodig historie

Ringer det på døren søndag eller mandag, kan De godt have godterne parat. Efter al sandsynlighed står der nemlig forventningsfulde trolde, supermænd og prinsesser klar udenfor. Og kommer der ingen godter i de udstrakte hænder, vanker der ballade.

LÆS OGSÅ: Fastelavn uden det, jeg holder af

Anledningen er fastelavn. Traditionen har rødder tilbage til tiden før Reformationen, hvor man den sidste aften inden den 40 dage lang faste holdt en stor fest. Mange skikke har siden knyttet sig til festlighederne forud for fasten, for eksempel at slå katten af tønden og at klæde sig ud. Flere af skikkene stammer fra Amager og blev sandsynligvis bragt til Danmark af hollandske familier i 1520’erne.

Nu fejres fastelavn også i mange af landets kirker. Hele 153 kirker inviterer i morgen til gudstjeneste med efterfølgende tøndeslagning. Heldigvis indeholder tønden i dag ikke længere en levende kat, som tidligere skulle symbolisere det onde, der skulle bankes bort før forårets start. Efter sigende fik katten lov til at løbe, når bunden var slået ud – formentligt noget forkommen, men dog i live.

Annonce
Løjerne stopper dog ikke her. Til fastelavn hører naturligvis fastelavnsris, som har været kendt i Danmark siden 1700-tallet – dog ikke altid i den pyntede udgave. Det fortælles, at særligt fromme folk kunne finde på at prygle deres børn med ris på langfredag. Formålet var i bogstavelig forstand at minde børnene om Jesu lidelser.

Festlighederne i morgen kommer dog utvivlsomt til at gå noget roligere for sig. Mon ikke der på mange kaffeborde serveres fastelavnsboller – et levn fra dengang, tirsdagen inden fasten blev kaldt for ”hvide tirsdag” – deraf traditionen med fastelavnsboller bagt af hvidt mel. Det var den sidste dag med hvidt brød på bordet, inden fasten begyndte onsdag. I dag fejres fastelavn dog typisk om søndagen.

Så i morgen er der altså ingen grund til hverken at pine katte, gæs eller børn. Dog bør man som nævnt have godterne klar, hvis det ringer på døren.

Ellers ved man aldrig, hvad der vanker ...

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  2. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  3. Tænder du på strategi, ledelse og efterskoleliv?

    Hestlund Efterskole

    Oprettet den: 24-05-2013

  4. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​