Morten Mikkelsen, Nanna Schelde |
18. februar 2012
Allerede fra treårsalderen – og helt tilbage til fosterstadiet – kan forskere udpege de børn, som risikerer at få problemer i uddannelseslivet. Ved at fokusere på opgaven kan både familien og daginstitutionen gøre en forskel
Hvis den såkaldt negative sociale arv skal brydes, skal man sætte tidligt ind. Mønstre i familien har stor betydning, og det samme har mønstre i daginstitutionen. Derfor tyder meget på, at indsatser i daginstitutionen, som involverer forældrene, er den mest effektive metode til at undgå, at børn fra socialt udsatte eller såkaldt uddannelsesfremmede hjem klarer sig dårligt i det videre uddannelsesliv.
LÆS OGSÅ: Mennesker, der spiser sammen, taler sammenDet fremgår af analyserne i en ny rapport, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) udgiver i næste måned om erfaringerne med et toårigt projekt, EVA gennemførte i 2009-11 i samarbejde med Ishøj Kommune. I projektet indgik en børnehave, Tvillingehuset, samt skole og fritidsordning på Gildbroskolen i Ishøj, og formålet var at gennemføre en fælles indsats imod negativ social arv på tværs af de tre institutioner.
Konklusionen er, at ”de tydeligste effekter kan spores i forhold til forældresamarbejdet”. Samtidig opstiller rapporten to gode råd til samarbejdet mellem forældre og institution. Dels er det vigtigt at huske at tale sammen løbende, så det ikke kun er problemer og skuffede forventninger, der er anledning til at kommunikere. Dels skal forældrene indse, hvordan pædagogernes forventninger til dem hænger sammen med de professionelles vurdering af, hvad der er bedst for barnet.Rapporten fra EVA gengiver blot nogle få af de utallige erfaringer, som pædagoger, forældre og forskere i den seneste tid har gjort sig om, hvordan forældre og institutioner kan spille bedre sammen. Og når det omfattende forskningsprojekt, VIDA, om et par år er klar med sine konklusioner, vil forskerne være endnu klogere på, hvilke pædagogiske tiltag og hvilke typer forældresamarbejde, som virker.
Grundlæggende handler de mange tiltag om, at daginstitutionen og pædagogfaget skal tænkes på en ny måde, og derfor er det nødvendigt at gå til sagen med innovative øjne, påpeger VIDA's projektleder, lektor Bente Jensen fra Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, ved Aarhus Universitet.”Tidligere havde man en forestilling om, at daginstitutionen først og fremmest skulle give børnene sociale relationer, omsorg og tryghed. Men i dag har vi erkendt, at det gør det ikke alene. Der er brug for, at daginstitutionen bliver bedre til at stimulere børns læring, selvkontrol, nysgerrighed og evne til at være udforskende, så de kan navigere i det moderne samfund,” forklarer hun.”Skal samfundet bryde den sociale arv, må man satse på en tidlig indsats gennem dagtilbud af høj kvalitet i nært samarbejde med forældrene,” uddyber Bente Jensen.
Synspunktet bakkes op af forskerkollegaen Mads Meier Jæger fra Center for Grundskoleforskning på DPU, Aarhus Universitet. Han mener, at man dårligt kan begynde for tidligt med forældresamarbejdet, hvis man vil gøre sig forhåbninger om, at børnene ikke bare reproducerer forældrenes liv.
”Allerede i fostertilstanden og med baggrund i moderens opførsel kan man måle, om barnet kommer fra socialt sørgelige kår. Vi tror derfor på, at både engagerede sundhedsplejersker og den store udbredelse af dagsinstitutioner har en positiv og stimulerende effekt. Det kan løfte svage børn rigtig meget at møde uddannede pædagoger. Vi ser blandt andet, at børn fra familier med anden etnisk baggrund har rigtig godt af at komme i daginstitution,” siger Mads Meier Jæger og tilføjer:
”Det bedste, man kan gøre for sine børn, er at arbejde mindre og være sammen med og stimulere sit barn. Det er samværet i familien, der gør forskellen for den sociale arv.”
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad