Den britiske højesteret har fastslået, at bøn ikke må finde sted til byrådsmøder. Dog åbner retten en mulighed for bøn inden mødet.
- Laurent Hamels/AltoPress / Maxppp/Colourbox.
Bjarne Nørum skriver fra Storbritannien |
20. februar 2012
Den britiske højesteret har fastslået, at bøn ikke må finde sted til byrådsmøder. Dog åbner retten en mulighed for bøn inden mødet
Bønner og byrådsarbejde hører ikke sammen.
Byrådet i Bideford i Devon led i fredags et nederlag ved den britiske højesteret. Her havde et tidligere byrådsmedlem i samarbejde med det nationale sekulære råd krævet, at den historiske praksis med en bøn før starten på byrådsmøder skulle stoppe.
Et synspunkt, som retten nu har bakket op om. I sin kendelse fastslår højesteretsdommer Ouseley, at bønner som en del af et byrådsmøde strider mod loven om lokalt selvstyre fra 1972.
LÆS OGSÅ: Ateister går i retten for at stoppe bønner i byråd
”Der er ikke specifikt nogle beføjelser til at bede bønner eller til at have en periode med stille refleksion som en del af arbejdet i et byråd,” hedder det i dommen, som dermed afviser, at flertallet i byrådet kan stemme om, hvorvidt de ønsker at starte med en bøn.
Selvom det er en sejr for de sekulære, så er dommen ikke så klokkeklar, som den lyder.
Advokaten for National Secular Society havde nemlig krævet bønnerne forbudt med henvisning til paragrafferne i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om retten til samvittigheds- og religionsfrihed samt forbuddet mod diskrimination.
”Bønner hører ikke hjemme i et sekulært miljø, som er en del af arbejdet i civilsamfundet,” lød påstanden.
Men den del af argumentet blev altså affejet af dommeren. Han åbnede tilmed for bønner, men på én betingelse.
”At fremsige bønner i en byrådssal vil være fuldt lovligt, hvis det sker før mødet formelt går i gang, og at medlemmerne af byrådet ikke er formelt indkaldt til den del,” hedder det i dommen.
Afgørelsen er derfor hilst delvist velkommen af Simon Calvert fra organisationen Christian Institute.
”Vi er tilfredse med, at retten har sagt, at det ikke er i strid med menneskerettighederne at bede bønner. Men vi finder det bizart, at loven om byrådsarbejde ikke giver mulighed for lokalt at have en bøn som en del af det formelle møde. Vi finder det ganske ekstraordinært,” siger Simon Calvert til nyhedsstationen BBC.
Han peger på, at bønner er en tradition, som går helt tilbage til tiden, da dronning Elizabeth I regerede.
”Logikken vil være, at et byråd heller ikke må starte med at synge nationalhymnen, og det kan tilmed påvirke, hvordan de vil fejre dronning Elizabeths diamantjubilæum,” fortsætter han.
Dommen er set som en prøvesag, som kan få vidtrækkende konsekvenser, og dommeren har på forhånd givet byrådet lov til at appellere afgørelsen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
29 indlæg det seneste døgn
