Vi skal alle være lige sunde – ufaglærte såvel som højtuddannede, mænd såvel som kvinder, rødhårede såvel som mørkhårede.

Det er essensen af kronikken ”Ulighed i sundhed forsvinder ikke af sig selv”, som fagforbundet 3F’s formand og næstformand, Poul Erik Skov Christensen og Jane Korczak, skrev i Kristeligt Dagblad mandag den 13. januar. Hvordan vi skal komme uligheden til livs, har de to fagbosser et par vævende bud på – noget med handlingsplaner og sundhedstjek på arbejdspladsen.

LÆS OGSÅ: Ulighed i sundhed forsvinder ikke af sig selv

Det kan da være ganske udmærket, hvis det vel at mærke er noget, som arbejdsgivere og arbejdstagere kan blive enige om. I så fald er der vel ingen, der kan være imod.

Det, der er det interessante i debatten, er i stedet selve udgangspunktet: Skal vi alle sammen være lige sunde? Er det et mål, som vi skal arbejde politisk for at opnå?

Jeg mener klart nej. At opnå lighed i sundhed for alle borgere i samfundet er et utopisk ønske på lige fod med lighed i indtægt. Det er umuligt at opnå – og det er heller ikke spor ønskeligt.

Hvad med hende, der elsker sin eftermiddagskage så højt, at hun gerne betaler prisen i form af lidt ekstra på sidebenene – og hendes mand, som faktisk godt kan lide hendes kurver? Hvad med ham, der holder af at tage et glas i weekenden og ryge en smøg til, selvom han godt ved, at det ikke er sundt? Skal de tvinges til at leve et liv, som sundhedsmyndighederne foreskriver det?

LÆS OGSÅ: Sundhedskløften vokser. Men overbærende bedrevidenhed hjælper ikke

Ja, hvor langt skal vi egentlig gå for at tvinge folk til at leve sundt, så målet om sundhedslighed i samfundet kan nås? Ja, for jeg går ikke ud fra, at Poul Erik Skov Christensen og Jane Korczak vil gå den anden vej og tvinge smøgerne ind i kæften på ikke-rygerne for på den måde at opnå den eftertragtede lighed.

Nej, sundhedslighed er ikke et ønskeligt mål. I stedet skal vi sørge for, at alle har lige muligheder for at blive sunde. Lige muligheder er noget ganske andet end resultatlighed. Ingen skal afskæres fra sundhedsbehandling og information om sund levevis. Alle skal altså have de samme muligheder for at leve sundt – hvis de vel at mærke har lyst til det.

For det er jo det, der er hovedpointen: Vi er alle forskellige mennesker med forskellige kroppe, forskellige ønsker og forskellige behov. Dén mangfoldighed ønsker jeg at bevare.

Staten skal ikke opføre sig som en anden big mother, der med rynkede bryn, løftet pegefinger og et omklamrende knus fortæller dig, hvordan du skal leve dit liv. Det kan du godt selv finde ud af.

Simon Emil Ammitzbøll er folketingsmedlem og politisk ordfører for Liberal Alliance.