Hvis man bliver født i Mozambique, kan man i dag forvente at leve i 39 år. Men bliver man født i Danmark, kan man forvente at blive dobbelt så gammel. Og vores gennemsnitsalder er stadig stigende, fordi vi bliver bedre og bedre til at behandle sygdomme.
Desuden fortæller en forsker i dagens Kristeligt Dagblad, at fremtidens ældre kan se frem til en alderdom med færre sygdomme. Det er genetikken, der giver mulighed for at ældes med helbredet i behold. Man vil snart kunne finde anlæg for eksempelvis sukkersyge og forebygge denne.
LÆS OGSÅ: Ny teknologi kan sikre os sundhed til vi dørDet er glædeligt, at sygdomme bliver lettere at bekæmpe med genetikkens hjælp, og etisk set er det et centralt kriterie for at anvende ny teknologi, at denne redder liv og hindrer sygdom.
Men samtidig må man gøre sig klart, at vi i disse år befinder os på en kurs, hvor vi flytter grænserne for, hvad vi kan gøre os til herre over i tilværelsen. Det vil tvinge os til at stille meget grundlæggende spørgsmål inden for de næste generationer.
Af de 150.000 mennesker, der dør hver dag over hele kloden, dør 100.000 af aldersrelaterede sygdomme. I Vesten er tallet højere, og i mange lande dør 90 procent af aldersrelaterede årsager. Det er derfor nærliggende at antage, at en sundere alderdom på sigt også vil føre til længere liv.
Så hvor gamle ønsker vi at blive, den dag teknologien giver os valget? Hvis man kan blive 150 år om få generationer, vil de fleste år i livet ligge inden for alderdommen. Det vil formentlig ændre hele vores måde at tænke på. En alderdom, der kan vare 100 år, vil give et nyt forhold til døden. Og livet som et gode vil ikke længere fremstå som en selvfølge.
En lille forsmag på, hvad der venter os, er transhumanisterne. Det er en verdensomspændende bevægelse, der ønsker gøre op med aldring og i sidste instans også med døden, som de mener, at mennesker en dag kan afskaffe. Den amerikanske filosof Francis Fukuyama har kaldt transhumanismen for ”verdens farligste idé”.
Også samfundsmæssigt vil den lange alderdom rejse dilemmaer, der gør vores problemer med arbejdskraft i dag til det rene vand.
De fleste ønsker ikke at dø. Og de fleste ønsker ikke for deres nære, at de skal dø. I hvert fald ikke lige nu. Derfor er det mest sandsynlige i et samfund med frihed til at vælge, at mange vil benytte sig af muligheden for at blive meget gamle, når de kan.
Det er fint og godt, at vi bruger vores viden til at helbrede syge. Vores viden skaber bare dilemmaer, som er overmenneskelige at løse. Livet er en gave. Men det betyder ikke, at døden er en fjende, man skal undgå eller udskyde for enhver pris.