Eksamensangst, kærestesorg og identitetsproblemer. Landets studenterpræster oplever, at flere studerende søger råd og støtte.
- Francois Destoc/PHOTOPQR/LE TELEGRAMME
21. februar 2012
Landets studenterpræster oplever, at flere studerende henvender sig med alt fra eksamensangst til identitetsproblemer.
De studerende banker i stigende grad på døren til landets studenterpræster.
Præsterne, der har kontor på universiteterne, taler ofte med de studerende om sorg, familie- eller kæresteproblemer, identitetsproblemer, angst og følelsen af ikke at være god nok.
LÆS OGSÅ: Folkekirken vil ind i gymnasierneDet viser en rundspørge, som Avisen.dk har foretaget blandt landets 13 studenterpræster. 10 har svaret. Seks siger, at de oplever en stigning. To ved ikke, én oplever antallet af studerende som stabilt, mens kun en afviser stigningen.
Nicolai Halvorsen er blandt de studenterpræster, der har fået mere travlt på sit kontor.
Det skyldes flere ting, forklarer han:
- Dels er vi blevet flere (studenterpræster, red.). Dels har de studerende fået en fortrolighed med, det ikke er farligt at tale med studenterpræsten, og at man kan tale om alle mulige andre ting end bare de religiøse spørgsmål i livet.
Han er studenterpræst ved Panum Instituttet, der hører under Københavns Universitet, og ser op mod 20 studerende om måneden på sit kontor. Nogle kommer flere gange i løbet af en måned for at tale med ham.
Det skriver Avisen.dk.En studenterpræst er en præst, der arbejder uden for kirken. Præcis som en gadepræst eller forsvarets feltpræster.
Idéen kan føres tilbage til 1970'erne og blev indført fordi, kirken skulle være tættere på den studerende. Derfor findes der i dag studenterpræster rundt omkring landet på de større uddannelsesinstitutioner. Eksempelvis universiteter og professionshøjskoler.
Hos Nicolai Halvorsen i København er indledningsreplikken fra den studerende ofte: 'Jeg ved slet ikke, hvor jeg skal begynde'. Det hele er brændt sammen, fortæller han.
- Det er ofte piger, der kommer hos mig. De mangler troen på sig selv. Det giver problemer i forhold til eksamen og studiet, og de er bange for, hvordan det skal gå, siger Nicolai Halvorsen.
På Aarhus Universitet er idéen om at nå 12-tallet ofte et omdrejningspunkt under samtalerne, fortæller Jens Munk:
- Et af områderne er perfektionisme. Man stiller så høje krav om at være perfekt, at det er umuligt at leve op til. Så oplever man sig selv som utilstrækkelig.
Studenterpræst Ib Skotte Henriksen fra Aalborg Universitet har været studenterpræst i 25 år.
- Vi er ikke læger og psykologer, der skal tjene penge på nogen. Vi sladrer ikke. Vi er ikke lærere, men vi er en del at universitet og står til rådighed kvit og frit. Vi er Herrens almindelige idioter, der har med fødsel og død at gøre. Det betyder, at vi har et andet perspektiv end professionelle.
KILDE: Avisen.dk
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad