Eventyret om Ringen

Ting kan en gang i mellem blive så forkludrede, at de af samme grund må droppes. Et slående eksempel var sagen om den københavnske betalingsring, der af sine modstandere blev kaldt Eventyret om Ringen med den skjulte pointe, at rigtige eventyr kun sjældent bliver til virkelighed.

Betalingsringen blev frejdigt skrevet ind i regeringsgrundlaget som en modydelse til et presset SF, der skulle have en mærkesag placeret prominent i et politisk program, som ellers var domineret af regeringspartnerne.

LÆS OGSÅ: Derfor døde trængselsringen

Det skete på et tyndt faktuelt grundlag, eftersom konsekvenserne af ringen kun forekom sparsomt belyst, og uden grundige konsultationer med specielt det socialdemokratiske bagland i de københavnske omegnskommuner.

Da stormvejret rejste sig, blev det for nemt for modstanderne at omdøbe affæren fra at være en miljøsag til at blive et ideologisk felttog mod privatbilismen og anslag mod borgernes personlige frihed.

I den sidste fase undlod statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) som regeringschef at vise lederskab og skabe en ramme for et fornuftigt kompromis. Derfor tilbagetoget i et forløb, hvor der på et tidspunkt noget uforståeligt blev sat spørgsmålstegn ved regeringens overlevelse.

Betalingsringen var fra starten forkert tænkt, fordi den skulle tvinge trafikanter over i den kollektive trafik og ad åre skabe det økonomiske grundlag for forbedringer på det kollektive område. Men man glemte, eller overså behændigt, at der for mange ikke er et alternativ, enten fordi den kollektive trafik er for ringe, for dyr eller ikke-eksisterende.