Protestantisk visdom

Olivier Abel: Paul Ricoeur, Jacques Ellul, Jean Carbon-nier, Pierre Chaunu: Dialogues. 144 sider. 16 euro. Éditions Labor et Fides.

De er alle fire døde nu. Filosoffen Paul Ricoeur, idéhistorikeren Jacques Ellul, juristen Jean Carbonnier og historikeren Pierre Chaunu. Men når man læser de interview, som professor i protestantisk teologi Olivier Abel netop har udgivet med bemeldte herrer, bliver de på forunderlig måde atter levende.

Interviewene rummer summen af mange års velerhvervet faglig indsigt, der ubesværet og levende sammenflettes med forfatternes egne livsfortællinger. Alle fire gjorde hovedparten af det 20. århundrede med. Det prægede dem, og de prægede århundredets åndsliv inden for filosofi, teologi, jura og historie.

Alle fire var protestanter i en overvejende katolsk kultur, og de beskriver det at være et mindretal som noget, der også har en positivside – nemlig indlevelsen i andres vilkår og den ufanatiske reaktion på fornærmelser.

Paul Ricoeur fortæller således om, hvordan han under ungdomsoprøret kom ind i undervisningslokalet, hvor en af eleverne med udsøgt elskværdighed havde skrevet: ”Ricoeur, din gamle nar!” på tavlen.

Stemningen var anspændt og dirrende, men Ricoeur bevarede roen og lod karakteristikken stå. Som han forklarer Olivier Abel, så kan man jo bare tænke på Shakespeares dramaer, hvor det er narren, der siger sandheden, ligesom det taler til narrens fordel, at han ikke tager sig selv højtideligt. Ricoeur er nok den meste kendte af de fire protestanter, og især er han kendt for sin understregning af, at fortællingen skaber vores identitet. Ricoeur siger om Bibelen, at den kender os bedre, end vi kender os selv. Derfor er det ikke så meget os, der læser Bibelen, som det er Bibelen, der læser os og gør os klogere på os selv.