Folket forsvarer katolicismen

Spørger man i det irske udenrigsministerium, skal ambassaden stadig nedlægges, og dens forretninger varetages fra Dublin. Men tonen er mildnet, og beslutningen forekommer ikke helt så endegyldig længere. ”Jeg så gerne ambassaden genåbnet på et eller andet tidspunkt, men den blev lukket af økonomiske grunde, og jeg tror ikke, det er sandsynligt, at det på kort sigt bliver besluttet at ændre det,” sagde juniorminister for Europæiske Anliggender Lucinda Creighton forleden til The Irish Independent. Creighton deltog tidligere i protestmødet på regeringens vegne og medgav, at forbindelsen til Pavestolen var ”meget vigtig, ikke bare for de irske katolikker, men for udenrigsministeriets strategi”.

Uanset sagens udfald er det interessant, at det er en bred opinion og ikke den institutionelle kirke eller en snæver kirkepolitisk fraktion, der udfordrer regeringen. ”Emnet lader til at have givet almindelige katolikker en stemme,” forklarede David Quinn fra den kristne tænketank The Iona Institute i en kommentar og tilføjede, at ”kampagnen kan være et tegn på, at katolikkerne forstår, at de må råbe op, hvis de skal høres”.

Ydmygede katolske biskopper uden stor gennemslagskraft i offentligheden er en del af arven efter misbrugsskandalerne i kirken. Alene i Irland har op mod 3000 børn været ofre for seksuelle overgreb i kirkeligt regi, viste en omfattende rapport for nogle år siden. Den situation har mange steder i den vestlige verden overbevist lægfolket om, at det ikke længere kan overlade forsvaret for kirken til hierarkiet, men at det selv må tage affære. Franske katolikker indrykkede midt under misbrugsskandalens værste rasen i 2010 store dagbladsannoncer til forsvar for deres tro, og prominente skikkelser advarede mod urimelige generaliseringer. Tilsvarende initiativer fandt og finder fortsat sted i mange lande, og i en globaliseret virkelighed smitter de af på hinanden.

Debatten om ambassadelukningen kommer på et tidspunkt, hvor det første chok oven på misbrugsskandalerne er ved at fortage sig, og praktiserende katolikker søger en bedre forståelse af perspektiverne og proportionerne i katastrofens betydning for deres kirkes fremtid. Hvad er kirken selv skyld i, og i hvilket omfang overlapper den kirkelige krise en generel moralsk krise i samfundet? Sekulære politikere og meningsdannere har ikke den store interesse i at stille den slags spørgsmål. Men for irske katolikker, der igen skal finde et fodfæste, kan en debat om deres regerings symbolpolitik være stærkt motiverende. ”Jeg har været praktiserende katolik hele mit liv. Ligesom alle andre er jeg ærgerlig og rystet over skandalerne, men beslutningen om at lukke ambassaden ved Pavestolen er et forsøg på at score billige point. Vi bliver nødt at gøre noget,” sagde en af deltagerne i det store protestmøde ifølge Catholic World Report.

Andreas Rude er mag.art. i litteraturvidenskab.