DR-redaktør: DR skylder debat om hård pædagogik

Tillad et tankeeksperiment. Forestil jer, at et hold af DR’s kritiske reportere havde hørt om de meget barske metoder på Schuberts Minde. Forestil jer, at det lykkes reporterne at sikre den samme billeddokumentation som den, tv-seerne lige har oplevet i ”Kæft, trit og flere knus”. Og forestil jer så, at DR viser dokumentationen til en række eksperter.

Vi behøver ikke forestille os deres svar. Vi ved, hvad Socialpædagogernes Etiske Udvalg mener. De er meget kritiske og betegner forholdene som ulovlige. De konkluderer, at forholdene på Schuberts Minde ”… ikke lever op til intentioner og regler i FN’s børnekonvention, og at grundlæggende principper i magtanvendelsesbekendtgørelsen tilsidesættes” (udtalelse fra udvalget den 8. februar).

Formanden for Børnerådet, Lisbeth Zornig Andersen, er også rystet. Hun mener, optagelserne er en hån mod børn: ”Jeg fatter ikke, at forstanderen giver DR lov til at udstille børnene på landsdækkende tv med fuldt navns nævnelse” (her citeret fra en kommentar den 29. januar i avisen 24timer).

Psykolog Bo Hejlskov Elvén har sammen med fem kolleger gennemgået dokumentationen. De mener også, der i flere tilfælde er klare ulovligheder:

”Man bruger metoder, som i vore nabolande Norge og Sverige har medført store erstatninger og statslige undskyldninger” (fra debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 16. februar).

Peter Albæk, formand for Børns Vilkår, mener, at optagelserne ”… efterlader et behov for at drøfte, hvordan vi som samfund ønsker, at anbragte børn og unge behandles”. Albæk finder metoderne ”skræmmende” og vurderer, at den anvendte form for pædagogik skader mere, end den gavner (fra kommentar i 24timer den 19. februar).

LÆS OGSÅ: Psykologer langer ud efter kendt behandlingssted

Hvis de kritiske DR-reportere i øvrigt kontaktede tidligere beboere, ville de høre meget forskellige beretninger og konklusioner. En stribe af de kritiske kan ses i Facebook-gruppen ”Schuberts Minde ofre”. I et af de seneste indlæg fra en tidligere beboer hedder det:

”Jeg er selv 100 procent enig med de fleste herinde, Schuberts Minde er ikke et værdigt sted for nogen. Hvis jeg skulle bestemme, skulle de ikke engang have lov til at passe en mus.”

Lad os forlade tankeeksperimentet her. DR’s kritiske reportere har ikke taget fat på Schuberts Minde – men i øvrigt på mange andre sager om udsatte børns forhold. Men det turde være indlysende, at man kunne have lavet en meget kritisk udsendelse om Schuberts Mindes metoder. Præsenteret med brask og bram i den bedste sendetid ville den sikkert have givet megen debat.

Misforstå mig ikke. Det hører med til bredden i DR’s udsendelser, at man angriber problemer fra mange vinkler. Og en forstående og betragtende dokumentar som ”Kæft, trit og flere knus” kan sagtens være et fint og tiltrængt modstykke til kritisk journalistisk af den slags, programmer som 21Søndag er ekspert i.

Schuberts Minde blev i denne runde ikke en skandalehistorie, men emne for en udsendelsesrække lavet i et tæt og langvarigt samarbejde med DR’s dygtige udsendte. Man blev klogere på en sårbar gruppe børn og unge – og deres brave og konfliktfyldte forsøg på at komme på ret køl og få et godt liv. Men samlet endte DR med at forsømme debatten og svigte den kritiske distance til stedets metoder.

Alle vil gerne hævde, at de er på børnenes side. Hvem der var det i DR’s lange serie fra Schuberts Minde, står stadig og blafrer i vestenvinden.