Og nu til de store sager …

Alene 20.000 af de 135.000 personer skal ud på arbejdsmarkedet som følge af trepartsforhandlingerne. Det svarer til, at de offentlige finanser skal forbedres med fire milliarder kroner – eller fire gange mere, end man håber at få hjem på den nye leasingafgift på biler. Pengene skal bruges på arbejdsmarkeds- og uddannelsesaktiviteter.

Det er imidlertid bare begyndelsen.

Regeringen håber som det næste at kunne gennemføre en reform af førtidspensions- og fleksjobordningerne.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har allerede lagt op til et opgør med princippet om, at man automatisk skal leve resten af livet på førtidspension, når man en gang har fået den tilkendt.

Unge skal hurtigere gennem uddannelsessystemet, og sygefraværet skal nedbringes på arbejdsmarkedet. Endelig satser regeringen også på at få flere indvandrere i job og på at gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft.

Denne social- og arbejdsmarkedspolitiske hestekur skal øge arbejdsudbuddet med 28.000 personer og forbedre de offentlige finanser med 7 milliarder kroner årligt i 2020. Det vil sige 7 gange indtægten fra ekstra leasingafgift på biler.

Men som det fremgår, er der stadig et stykke op til de 135.000 job.

Næste store knast bliver den skattereform, regeringen har bebudet.

Den skal sænke skatten på arbejde ”markant”, så det bliver mere attraktivt at arbejde. I alt skal en skattereform øge arbejdsudbuddet med 7000 personer, hvilket vil styrke de offentlige finanser med 3 milliarder kroner årligt – altså en faktor 3 i forhold til den højere afgift på at lease biler.

De sidste 80.000 personer, som man gerne vil have ud på arbejdsmarkedet, skulle der til gengæld allerede være taget hånd om blandt andet med den såkaldte tilbagetrækningsreform, som De Radikale aftalte med VK-regeringen sidste forår, og som et bredt flertal vedtog for få måneder siden.

Det er den reform, der gradvis begrænser efterlønsordningen.

Også VK-regeringens forårspakke fra 2010, der halverede den maksimale dagpengeperiode fra fire til to år, virker i samme retning med at øge arbejdsudbuddet og forbedre de offentlige finanser.