Landets krisecentre for mænd lukker, skærer ned og kører på frivillige kræfter. Mandecentrene har fået skåret støtten, og tusindvis af kriseramte mænd risikerer snart at stå uden hjælp

Jørgen Reenberg har boet på mandekrisecenter i fire måneder.

Ægteskabet med konen gik i stykker, efter at ét glas vin til aftensmaden blev til flere og i årenes løb udviklede sig til et decideret misbrug. I kølvandet på det forliste ægteskab ramte en depression ham. Nu kommer han langsomt på fode igen på Mandecentret i København.

LÆS OGSÅ: Et hjem for helt almindelige kriseramte mænd

”Der er et tabu, som siger, at mænd ikke kan komme i krise. Men tingene kan pludselig ramle sammen, og så er det genialt, at der findes et sted som dette, ” siger han.

Jørgen Reenberg er langt fra et enkeltstående tilfælde. Siden 2006 har knap 3000 mænd søgt hjælp på landets mandecentre for at få rådgivning, psykologstøtte og overnatningsmulighed. Men mandecentrenes muligheder for at hjælpe mændene hænger i en tynd tråd.

Som følge af cirka tre millioner færre offentlige støttekroner siden 2009 er underskuddet hos Mandecentret Danmark, som er en sammenslutning af otte krisecentre for mænd, vokset fra 1,8 millioner kroner i 2010 til et underskud på tre millioner kroner sidste år. Det har betydet, at mandecentret i Odense har måttet dreje nøglen om, at centret i Esbjerg har været midlertidigt lukket og nu er omlagt til frivillige kræfter ligesom Aalborg-centret, mens centrene i Viborg, Herning, Silkeborg og på Lolland-Falster i forvejen udelukkende kører på frivillige kræfter. Kun København og Aarhus har bo-mulighed.

Langt størstedelen af pengene til mandecentrene kommer fra finanslovens satspuljemidler, som hvert år uddeles til sociale projekter. Men på årets finanslov nævnes mandekrisecentrene blot under ”øvrige initiativer” sammen med 15 andre tiltag og med ordlyden ”undersøgelse af indsatsen på mandekrisecentre”. Til sammenligning er der afsat 16 millioner kroner til psykologsamtaler på kvindekrisecentre.

”Hvis vi ikke i løbet af et til to år får klarhed over vores finansiering, bliver det meget vanskeligt at være mandekrisecenter i Danmark. Selvfølgelig har vi selv et ansvar for at skære til, men som følge af de færre satspuljemidler har vi været tæt på konkurs,” siger Claus Bøgh, formand for Mandecentret Danmark.

Mændene halter også håbløst efter kvinderne i dansk lovgivning. Kvindekrisecentrene er sikret økonomisk på serviceloven, hvorigennem kommuner med kvindekrisecentre får refunderet udgifter til centrene, men mandekrisecentrene er ikke omfattet af serviceloven og er derfor overladt til år-til-år finansiering fra fonde og satspuljepenge.

Mandecentrenes usikre fundament bekymrer Svend Aage Madsen, chefpsykolog ved Rigshospitalet og formand for Selskab for Mænds Sundhed.

”Det er et stort problem, hvis mandecentrene langsomt forsvinder. Vi ved, at mænd i krise havner i alkohol- og stofmisbrug, begår selvmord eller gør alle mulige dumme ting som at køre vildt i trafikken. Omkostningerne ved at fjerne krisehjælpen til mændene kan blive langt større end omkostningerne til centrene,” siger han.

De kriseramte mænd har dog ikke udsigt til en hjælpende hånd fra politisk side. Socialminister Karen Hækkerup (S) fastslår, at mande- og kvindekrisecentre ikke kan sammenlignes, og at kvindekrisecentrene er sikret gennem lovgivning, fordi kvinder langt oftere udsættes for vold.

”Mandekrisecentrenes formål er at hjælpe mænd, der er i krise på grund af skilsmisse eller andre ændringer i tilværelsen. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan centrene fungerer, og derfor er der afsat satspuljepenge til at evaluere centrene, så vi kan finde ud af, om centrene faktisk yder den rette hjælp til mænd i krise,” siger ministeren.