Folkeskolen skal tilbage til rødderne

Under navnet Ny Nordisk Skole skal landets skoler og ungdomsuddannelser forbedres ved at fokusere mere på traditionelle nordiske skoleværdier. Det vil sige en tilbagevenden til 1970’erne og 1980’ernes fællesskab, samarbejde og inklusion – men på nye og mere effektive måder

Danske skoleelever skal blive fagligt bedre. Det er det overordnede formål med et nyt udviklingskoncept kaldet Ny Nordisk Skole, som børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i går satte i gang. Og det er konsekvensen af, at det, man har forsøgt gennem mange år, ikke virker godt nok. Danmark ligger stadig fagligt langt nede i tabellerne i de internationale undersøgelser.

LÆS OGSÅ: Flere har engelsk i børnehaveklassen

Så nu skal der tænkes anderledes, lyder ambitionen. Men det bliver inden for rammerne af noget ganske velkendt. Den dybe skoletallerken er nemlig opfundet for længst, vi har bare mistet grebet om den, forklarer Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College og medlem af den gruppe af fagfolk, forskere, arbejdsgivere og politikere, som nu vil udforme et manifest for fremtidens skole.

Baggrunden for navnet Ny Nordisk Skole er nemlig en vision om at lave en uddannelsesmæssig pendant til det Nye Nordiske Køkken, som er blevet anerkendt verden over de senere år.

Tankegangen er at finde de særlige nordiske traditioner og værdier, som har skabt verdens mest tilfredse og velfungerende skoleelever – og bruge dem til også at få eleverne op blandt de fagligt stærkeste.

”Det er på mange måder en tilbagevenden til den tankegang, som prægede skoleverdenen særligt i 1970’erne og 1980’erne – men på en ny måde,” siger Andreas Rasch-Christensen.

”De seneste mange år er fokus i stigende grad drejet over på individuelle præstationer, test og adskillelse af de bogligt stærkeste og svageste. Men vi ved nu fra omfattende forskning, at vi lærer mere, når vi er sammen med andre. Og både de stærkeste og svageste lærer mest, når de blandes. I dag udskiller vi paradoksalt nok de bogligt svageste for at gøre dem i stand til at blive en del af fællesskabet, og det skal vi væk fra. I stedet skal vi tilbage til værdier som fællesskab, samarbejde og inklusion, men vi skal bruge værdierne på en mere effektiv måde, der faktisk skaber faglige resultater. Det handler om at finde den balance mellem individ og fællesskab, teori og praksis, som netop er karakteristisk for den nordiske uddannelseskultur. Vi har udforsket begge ekstremer de seneste 50 år, nu skal vi finde den gyldne middelvej – blandt andet ved at inkludere langt flere elever.”

Men hvorfor netop satse på de nordiske værdier? De seneste års diskussion om folkeskolen går jo netop på, at vi bliver overhalet af særligt de asiatiske lande. Og når eksperterne rejser ud for at finde inspiration, tager de typisk til Canada, Singapore eller Kina!

”Det er helt klart en pointe. Men vi må bare erkende, at vi med den inspiration er kommet meget langt væk fra vores egen uddannelseskultur. Vi forsøger nu at flytte praksis tættere på vores egen kultur og det, vi er bedst til, eksempelvis at motivere eleverne og skabe god trivsel. Vi mangler bare at knække koden til, hvordan vi får den succes omsat til faglighed. Og der tror man altså mest på at udnytte vores traditionelle skolekultur bedre frem for at gå helt nye veje.”

Det er jo langtfra første gang, en ekspertgruppe skal udstikke retningslinjerne for fremtidens skole. Hvordan adskiller denne sig?

”Det gør den især i sin sammensætning. Der har været en tendens til, at ekspertgrupperne ikke inddrog dem, der skulle føre deres anbefalinger ud i livet, altså lærerne og pædagogerne. Og så løftede tingene sig ikke. Denne gang sidder de for bordenden sammen med dem, der skal bruge elevernes kompetencer, nemlig arbejdsmarkedet. Noget andet nyt er, at vi skal være langt mere konkrete end tidligere. Det er ikke nok blot at konkludere, at klasseledelseskompetencer er afgørende for det faglige niveau. Vi skal finde ud af, hvad lærerne helt praktisk skal gøre i timerne for at højne niveauet. Vi mangler generelt at omsætte den omfattende viden, vi allerede har, til konkrete redskaber i dagligdagen.”

Den udvikling, folkeskolen har gennemgået de seneste 10 år under en borgerlig regering, har mange kaldt new public management – med særlig fokus på resultatstyring. Hvad vil du kalde fremtidens styreform?

”Det er vel en form for mere afbalanceret new public management, for fokus er stadig på, hvilke kompetencer eleverne kommer ud af skolen med. Og hvad de lærerstuderende skal kunne. Men i den nye form når man ikke hen til endemålet gennem detailregulering, snarere gennem retningslinjer og inspiration. Det vil ikke sige mindre forventninger, men mere inddragelse.”