Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier

Danskerne gifter sig mere og mere sjældent. - foto: stock.xchng.

Annonce flexblock
flexblock

Emneord

vielser | Bryllup | gift | giftes
flexblock
Forstør Send Print

Der er fortsat færre, der siger ja til hinanden. I 2011 var der det laveste antal vielser i 29 år

Det er ikke længere så yndigt at følges ad. I 2011 oplevede danskerne det laveste antal vielser siden 1983. 27.200 blev gift, hvilket er et fald på 12 procent i forhold til året før. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

I forhold til 2008 er det et fald på hele 27 procent. Tre ud af fem viede er mellem 25 og 39 år. Denne aldersgruppe står for tre fjerdedele af faldet i antal vielser.

LÆS OGSÅ: Lilleør: Kirken skal opfylde alle folks ønsker til en bryllup

Den mest populære dag at blive gift på i 2011 var fredag den 11. november - sandsynligvis på grund af datoen alene, 11/11/2011, der har gjort det lettere for de stakkels ægtemænd at huske deres vielsesdag. 1072 par blev gift den dag.

Annonce
Det er flere end de 981 par, der blev viet på sommerens mest populære vielsesdag lørdag den 20. august. Omkring halvdelen af alle vielser bliver foretaget i forårs- og sommermånederne fra maj til august.

14.500 ægtepar blev skilt, og dermed er antallet af skilsmisser det samme som året før.

Ægteskaber mellem danske mænd og indvandrerkvinder er faldet med 25 procent set i forhold til året før. Par med denne kombination udgjorde seks procent af samtlige vielser, men stod for 14 procent af faldet i antal vielser.

Godt tre ud af fire vielser bliver foretaget mellem mænd og kvinder, hvor begge er af dansk oprindelse. I denne gruppe var der kun 12 procent færre vielser i forhold til året før.

BILLEDSERIE: Bryllupper verden rundt

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Ægteskabsvægring

Slettet bruger, publiceret d.26/03 11:36 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier
Mon ikke "kvindefrigørelsen" har gjort mange kvinder for selvhævdende og stridbare, så mænd tøver med at ønske sig ensådan kvinde ind i sit hus? De giver bibelordet ret: "Hellere en bid brød med fred end huset fuldt af sul med trætte."
Og kvinder kan stå tøvende overfor mænd, der lever som om de ikke var kommet igennem puberteten. Kan disse mænd blive gode fædre for børnene, kan de tænke.
Løftet om livsvarig troskab er tungt for tidsånden.
Link

Forventeligt i en sekulariseret kultur, hvor de "giftemodne" er opvokset under Egofesten

Andreas Kjeldsen, publiceret d.26/03 16:07 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier
Pudsigt: 27.200 blev gift og 14.500 blev skilt! Men vi lever jo også i en forbrugskultur. Det gælder åbenbart også når det gælder kærlighed og ægteskab - bekymrende. Fylder vore ego'er mon for meget ? For vi kan vel ikke give "samfundet" skylden for alt. Gad vide om vi kunne lære noget af, at skele til "kardinaldyderne" i stedet at være i "dødssyndernes" magt. Tænker hvor mange af de 27.200 som blev gift i en kirke - og derfor burde have hørt om "næstekærlighedsbudet". Nå, det kan selvfølgelig være at "form og fest" er vigtigere end "indhold". Tjah, den aktuelle debat blandt politikkere og velfærdsstatsforskere om "ret og pligt" gælder vist også indenfor vore ægteskaber. Trist med alle de børn, som civilsamfund og en amputeret offentlig sektor må samle op efter brudte ægteskaber. Vi lever i sandhed i en brydningernes tid...
Link

Børn fortjener at bo sammen med deres far og mor til de bliver voksne

Ole Brockdorff, publiceret d.26/03 17:39 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier
Denne nyhed om det lave antal vielser dokumenterer måske nærmere det åndelige og sjælelige forfald, der anno 2012 hersker blandt de to sidste generationer af etniske danskere, som aldrig nogensinde har lært noget som helst i skolen eller hjemmet om, hvor vigtig familien og ægteskabet er som katalysator for et godt og frugtbart liv – ikke bare for de voksne – men også for børnene.

Alle nyfødte børn fortjener som udgangspunkt i livet, at kunne vokse op med en kærlig biologisk far og mor omkring sig, der hver dag gør alt for at leve sammen i et harmonisk og lykkeligt ægteskab, for kun gennem forældrenes kærlighed til hinanden kan børn opleve, at blive elsket og forgudet og forkælet optimalt under opvæksten, så de får den bedst mulige ballast i livet som voksne.

I dag er det alt for nemt for mænd og kvinder, at forlade ægteskabet på grund af menneskelige uoverensstemmelser eller fordi man aldrig har gjort sig klart, hvad det følelsesmæssigt betyder på den lange bane for et lille barn, at far og mor ikke kan finde ud af et harmonisk samliv, fordi de i stedet bruger tiden på at føre psykisk krig mod hinanden om forældremyndighed og andet på grund af personlig egoisme.

Ægteskabet er ikke længere noget smukt og helligt imellem mand og kvinde, hvor man af et ærligt hjerte beslutter sig for at leve sammen ”til døden os skiller”, fordi de to sidste generationer er vokset op uden spor forståelse og empati for de kristelige værdier. Indgåelsen af ægteskabet foran Gud og Jesus i kirken betyder for de fleste mennesker udelukkende en kæmpefest sammen med familie og venner, hvor man får en masse dejlige gaver, og hvis kærligheden så ”fordufter” efter et halvt års tid er det bare ærgerligt.

Den manglende vilje til at kæmpe for et lykkeligt og harmonisk ægteskab – i medgang og modgang – skyldes primært den førte økonomiske velfærdspolitik herhjemme siden 1976, hvor især alle mødre bare kan rende op på det nærmeste socialcenter og meddele, at man nu er blevet enlig forsørger og derfor skal have forhøjet børnebidrag og alle mulige andre overførselsindkomster betalt fra den statslige fælleskasse til deres livsforsørgelse.

Ægteskabet er anno 2012 blevet en ”forbrugskultur”, når det gælder begreber som kærlighed og ægteskab, som Andreas Kjeldsen ganske rigtigt påpeger i sin kommentar. Men det er ikke noget vi etniske kristne danskere bør være stolte af, fordi det fortæller en tragisk historie om det åndelige og menneskelige forfald, der præger de to sidste generationer af danske mænd og kvinder, og den mentale ”regning” for denne umodne adfærd betales på længere sigt af vores børn og børnebørn.

Men hvis det sociale og økonomiske sikkerhedsnet ikke havde eksisteret i det omfang, som det har været tilfældet gennem de sidste 36 år, hvor man som arbejdsløs i dag bare stifter familie og sætter børn i verden uden at skulle bekymre sig om regulær nød og sult, ja, så ville der nok være langt flere vielser og langt færre skilsmisser med det resultat, at mange børn trods alt ville opleve at have deres far og mor omkring sig hver dag under samme tag, også selvom de måske ikke var så lykkelige sammen.

Børn fortjener at bo sammen med deres far og mor til de bliver voksne.
Link

Sv. Børn fortjener at bo sammen med deres far og mor til de bliver voksne

Andreas Christian Jensen, publiceret d.27/03 01:02 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier
Ole Brockdorff skrev:
Alle nyfødte børn fortjener som udgangspunkt i livet, at kunne vokse op med en kærlig biologisk far og mor omkring sig, der hver dag gør alt for at leve sammen i et harmonisk og lykkeligt ægteskab

Nå? Hvordan har de gjort sig fortjent til det?
Link

Danskerne vil ikke giftes

C.B., publiceret d.27/03 01:34 (for 2 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Danskerne vil ikke giftes: Laveste antal vielser i tre årtier
Helt ærligt, så tro jeg ikke, der ligger noget andet bag de tal end der simpelthen er ækonomisk krise, ganske enkelt. Danskerne er hverken mere eller mindre i moralsk forfald, men ikke bare Riget, men også de små hjem fattes penge, eller holder bedre fast på dem man har og brylluppet er stadig en fest, hvor alle sejl sættes helt vildt til og det er der bare ikke albuerum til nu, men det skal nok komme igen.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  2. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  3. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  4. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  5. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​