Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


- Anders Ellebæk Madsen, redaktør for kirke og tro
Anders Ellebæk Madsen
Send artiklen Sådan ser vi og verden ud om 100.000 år til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sådan ser vi og verden ud om 100.000 år


Tegning: Rasmus Juul Pedersen.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

En række internationale forskere har kigget 100.000 år frem og finder det ”overvejende sandsynligt”, at menneskeheden stadig eksisterer. Men hvad venter os egentlig? Hvordan ser mennesket og dets verden ud? Tag med på en tidsrejse af de længere

Det er svært at spå, især om fremtiden. Så at se 100.000 år frem er noget af en opgave, der nødvendigvis kun kan blive et tankeeksperiment. Når en række forskere fra hele verden alligevel har ulejliget sig med det, er det, fordi det i dag er blevet videnskabeligt muligt at give ganske kvalificerede bud på, hvad vi har i vente på den helt lange bane.

LÆS OGSÅ: Vi har løbet os ind i menneskeheden

Det er det anerkendte videnskabsmagasin New Scientist, som har gennemført øvelsen. Og det lægger ud med en beroligelse: Det er overvejende sandsynligt, at mennesket stadig eksisterer om 100.000 år.

Det er faktisk langtfra så selvfølgeligt, som det måske lyder. Menneskets historie er nemlig ikke særlig lang set i forhold til Jordens øvrige historie. Selve kloden opstod formentlig for 4,6 milliarder år siden. Det tidligste liv er indtil videre dateret 3,8 milliarder år tilbage. Det familietræ af store menneskeaber, der siden førte til det moderne menneske, begynder til gengæld først for 20 millioner år siden, og vi rejste os formentlig først op på bagbenene for seks til syv millioner år siden. Menneskearten homo sapiens, som vi tilhører, og som er den eneste tilbageværende, har en blot 200.000 år lang historie.

Annonce
I verdenshistorien er 100.000 år altså ingenting. Rigtig mange dyrearter er gået til grunde på mindre tid. Heldigvis er den gennemsnitlige levetid for et pattedyr en million år. Og vi er trods alt det klart dominerende pattedyr, så der skal en del til at udslette os.

Truslerne er der dog. En af dem, der oftest bliver nævnt, er vores egen teknologi ude af kontrol: atomvåben, nanoteknologi eller måske biovidenskaben. Katastrofeeksperten Jared Diamond fra University of California påpeger dog, at i en stadig mere sammenfiltret verden fuld af kendskab til farerne og sikkerhedsmekanismer imod dem bliver denne trussel stadig mindre.

En anden velkendt trussel er en dræbende viruspandemi. Sådan en har menneskeheden oplevet fire gange bare inden for de seneste 100 år – den værste nogensinde i 1918, hvor en influenzavirus slog op mod fem procent af verdensbefolkningen ihjel.

At komme alle mennesker til livs vil dog kræve, at vi lever meget tættere og mere isoleret, end tilfældet er. Det samme gælder en tredje trussel: en supervulkan i udbrud. Sådan et udbrud sker i gennemsnit hvert 50.000 år og skete senest for 74.000 år siden i Sumatra. Antropologer har vurderet, at menneskeheden vej den lejlighed blev reduceret til blot få tusind.

Den sidste – og største – af de værste trusler kommer udefra: asteroider, voldsomme storme på solen og udladninger af gammastråler fra en supernovaeksplosion. En af de tre ting rammer i altødelæggende grad Jorden med 300 millioner års mellemrum, men det er så sjældent, at risikoen for, at det sker inden for de næste 100.000 år, er næsten nul.

Så vi er her sandsynligvis stadig om 100.000 år, men på hvilken måde? I et berømt tankeeksperiment lyder det, at lod man eksemplarer af de tidligste homo sapiens, Cro-Magnum-mennesket, gå rundt i New York, ville ingen formentlig bemærke noget. De ville være lidt mere robuste, og de ville nok også have et lidt forvirret udtryk i øjnene, men med moderne tøj på ville de rent bygningsmæssigt og adfærdsmæssigt kunne passe nogenlunde ind. Og de ville endda på ret kort tid kunne tilegne sig den moderne kultur. Så selvom vi er kommet langt rent udviklingsmæssigt siden Cro-Magnum, er det langtfra utænkeligt, at vi ret nemt vil kunne kende os selv om 100.000 år.

Nogle fremtidsforskere peger dog på, at vi formentlig vil udvikle os til en slags menneskerobotter fulde af kunstige lemmer og nanorobotter ræsende rundt i blodsystemet. Men det vil ikke afgørende ændre vores bevidsthed og fundamentale biologi. Kun hvis der sker en form for genmutation, vil vi ændre os markant.

Flere forskere mener, at netop tilfældig genmutation var den primære forklaring på det store adfærdsmæssige spring fremad, som mennesket tog for 40.000-50.000 år siden. Indtil da havde menneskets kultur udviklet sig gradvist, men langsomt. Pludselig skete der en masse på kort tid: Vi begyndte at begrave de døde, lave tøj af dyreskind, jage med langt mere sofistikerede teknikker og male på hulevæggene.

Et tilsvarende udviklingsspring kan ske inden for de kommende 100.000 år. Og i så fald kan den menneskelige adfærd være markant anderledes end i dag. Det samme kan ske, hvis vi beslutter – og får den teknologiske muligheden for – selv at styre evolutionen ved at manipulere vores gener i en bestemt retning. Det kan man i en vis udstrækning allerede i dag.

Mest sandsynligt er dog, at en tidsrejse 100.000 år frem vil føre os til mennesker, vi kan genkende. De kan givetvis nye ting, men er dybest set stadig mennesker, som vi kender dem.

Et andet spørgsmål er så, om vi ville forstå dem? Går vi bare 1000 år tilbage, vil stort set alle sprog være så godt som uforståelige for os i dag. Den vestlige verdens hovedsprog, engelsk, får eksempelvis op til 2500 nye ord optaget i The Oxford English Dictionary hvert år. Og mange flere nyskabelser findes uden at blive optaget. Så nej, vi vil formentlig ikke kunne forstå fremtidens mennesker – højst nogle få ord hist og her. Og det endda under forudsætning af, at engelsk forbliver verdens ledende sprog.

I disse for klimaet så foranderlige tider er det også relevant at kigge på, hvor mennesket vil være bosat om 100.000 år. Fortsætter de globale temperaturer med at stige, som vi har set i det seneste årti, vil verden givetvis se markant anderledes ud.

Ifølge FN’s Klimapanels beregninger vil Grønland allerede om 1000 år være næsten dækket af vand, og verdenshavene vil stå mindst 10 meter højere. I takt med, at Antarktis også svinder ind, vil vandstanden allerede i år 5000 være steget med 40-50 meter. En lang række storbyer langs kysten og hele nationer vil forsvinde, og store dele af verden – inklusive det meste af Australien, Vestafrika, det østlige USA og midten af Sydamerika – vil være ubeboelig på grund af varme og fugtighed.

Til gengæld vil nye muligheder åbne sig. For det, der i dag er tundra, taiga eller dækket af is, kan i fremtiden blive noget af det mest frugtbare landbrugsjord. Antarktis kan igen blive et grønt og frodigt kontinent, og andre nye jordmasser vil dukke frem under isen eller op efter vulkanudbrud.

Hvilken slags dyre- og planteliv, vi kan forvente på dette nye verdenskort, er også værd at kigge nærmere på.

For det vil være helt anderledes – og langt mere sparsomt – end det liv, vi kender i dag, forklarer Kate Jones, Zoologisk Institut i London. Pandaer, næsehorn og tigre vil man eksempelvis skulle i historiebøgerne for at finde. I det hele taget vil økosystemet være langt mindre og domineret af færre dyr. Men med tiden vil naturen genoprette sig selv, sådan er det altid gået. Flere gange gennem Jordens historie har alt dyreliv været tæt på total udryddelse, men det lykkes det altid at komme tilbage. Fuld af nye arter, nye hierarkier og nye betingelser for menneskelivet.

Noget andet, mange har forudset et markant fald i, er naturlige ressourcer. Ikke mindst olie, kobber og andre vigtige metaller. Men det vil næppe blive et større problem, mener Ian Pearson fra Futurizon, et konsulentfirma med speciale i fremtidige teknologier. For den teknologiske udvikling går nu så stærkt, at det ingen mening giver at kigge længere end bare 50-60 år frem.

Måske vil minedrift på asteroider i rummet kunne give os alt, hvad vi har brug for. Lige nu er vi ikke særlig gode til at omdanne verdens skrald til ressourcer, vi kan bruge, men måske bliver vi det.

Fremtiden vil også bringe computere langt mere kraftfulde end i dag, som bedre kan udnytte de eksisterende ressourcer og konstruere nye. Selve idéen om, at vi ”løber tør” for noget, er en nutidig tankegang, ikke fremtidens, påpeger Ian Pearson.

Tilbage er kun at tænke i modsat retning: Hvad vil mennesket anno 102.000 tænke om mennesket anno 2012? Hvad vil de overhovedet kende til vores eksistens? Faktum er, at vores viden om mennesket for 100.000 år siden er bygget på gætværk og fund af skarpe sten og en håndfuld fossiler.

Om 100.000 år vil man måske kunne finde nogle af vores største og mest cementholdige bygningsværker, eksempelvis Hoover-dæmningen i USA. Og atomværket Onkalo i Finland, der specifikt er bygget til at kunne holde 100.000 år.

Ellers er det småt med rester fra vores civilisation. Enkelte fund af skeletter begravet i størknet lava fra et vulkanudbrud kan måske fortælle dem noget om vores bygning, diæt og levealder. Og måske diskuterer fremtidens antropologer fundet af en titanumramme fra en bærbar computer, som de forbinder med en ældgammel religiøs praksis på grund af det ikoniske æble midt på rammens forside.

Men egentlig kan vi umuligt vide, hvordan de få rester af vores civilisation vil blive betragtet. For mens vi betragter de tidligste mennesker gennem Darwins evolutionsteorier, ser fremtidens mennesker måske på os gennem helt andre briller.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Vil du arbejde og udvikle sammen med frivillige i KFUM og KFUK?

    KFUM og KFUK

    Oprettet den: 14-04-2014

  2. Christians Sogns Menighedspleje søger Sognemedhjælper

    Kristeligt Dagblad

    Oprettet den: 01-04-2014

  3. Sognepræst

    Sct. Peders Pastorat i Århus Stift

    Oprettet den: 08-04-2014

  4. Skoleleder til Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Skt. Knuds Skole, Aarhus

    Oprettet den: 07-04-2014

  5. Børne- og ungemedarbejder

    Værløse Sogn

    Oprettet den: 16-04-2014

  6. Administrationschef til KFUM og KFUK

    KFUM og KFUKs Landskontor

    Oprettet den: 14-04-2014

Se flere jobmuligheder
flexblock

Læs hele dagens avis

flexblock
Læs alle artikler her på siden samt i vores e-avis og apps - køb adgang for kun 79,- kroner om ugen
» Læs hele avisen her på siden samt i vores e-avis og apps: Få adgang for kun 79,- pr. uge flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​