Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger
Send artiklen Hvem byggede egentlig Guds huse? til din ven.
Hvem byggede egentlig Guds huse?
Forfatteren tager læseren med rundt i hele landet og konkluderer, at det var kirken, og hverken sognefolk eller stormænd, der organiserede og finansierede kirkebyggeriet. Dette foto af en unavngiven dansk kirke er taget af netop afdøde Marianne Grøndahl. – foto: Scanpix.
Læs også
Annonce
flexblock
Fakta
Info
Helge Nielsen: Et byggeri for Vorherre og evigheden. Danske romanske kirker, planlægning, planer...Læs mere
Emneord
Carsten Bach-Nielsen |
18. april 2012
Læseværdig bog kommer med nyt bud på den gamle gåde om, hvem der stod bag sognekirkebyggeriet i Danmark
Det er en gammel og nærmest standende diskussion, hvem der bekostede og organiserede kirkebyggeriet i Danmarks middealder. De demokratisk sindede historikere og kirkehistorikere i 1930’erne mente, at det var sognefolkene; de konservative, at det var stormændene – eller adelen med et mere moderne udtryk.LÆS OGSÅ: Troens rolle i et verdsligt samfund
Kommunisterne kunne således også mene, at det var stormændene, der med deres prestigebyggeri lagde en tung byrde på småfolks skuldre. Siden er sagen diskuteret videre af arkæologer, historikere og kunsthistorikere. Nu kommer imidlertid en forhistorisk arkæolog, der arbejder som middelalderarkæolog og museumsmand, og mener, at det var kirken, der byggede.
Det var kirken, der organiserede og finansierede byggeriet.
Annonce
Man må rose Helge Nielsen, tidligere leder af Køge Museum, for at skrive et dansk sprog så fint og letflydende, at det er en sjældenhed i afhandlinger af denne type. Man er i godt selskab. Han leder os ind i diskussionen om kirkebyggeriet – skønt han ikke medtager Axel Bolvigs forholdsvis nye teser og beregninger, der peger på stormændene. Eller Erik Ulsigs, der snarere peger på kongemagtens dominerende betydning. Man kan kun glæde sig over den vejledning ind i et problemfelt, man her får.
Værre er det med den del af en, der handler om mål. Hvilken måleenhed blev brugt? Den antikke, græske eller romerske fod? Var det en gammel måleenhed fra Vikingetiden? Eller var det et ganske raffineret udregnet rummål, der omsattes til længdemål – som beskrevet af biskop Anders Sunesen? Der argumenteres flittigt gennem opmålinger og påpeges kilder til misvisninger.
Forfatteren tager os med til forskellige amter ved hjælp af ”Danmarks Kirker”, han måler og måler, men ganske klog på det hele bliver man ikke. Efter min mening. Hvad har måleenheden med organiseringen af kirkebyggeriet at gøre? For mig at se er der tale om to bøger med to forskellige spørgsmål og interesser, der er blevet til én – hvori de to dele ikke formår at kommunikere.
Hvad angår argumentationen for kirkens byggeri af kirkebygningerne, finder jeg, at den er ret overbevisende. Der peges på kilder og jongleres med opgørelser af tiende og landgilde, der kan sandsynliggøre påstanden. Bogen er uden fejl, men trykt på papir, der ikke er det bedste til farvegengivelser. Synd i forhold til den ret høje pris.
En læseværdig for den læser, der i forvejen er noget indført i sagen.
FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad
10 vigtigste ting at vide
-
10 vigtigste ting at vide om kristendommen
-
10 vigtigste ting at vide om islam
-
10 vigtigste ting at vide om jødedommen
-
10 vigtigste ting at vide om buddhismen
-
10 vigtigste ting at vide om abort
-
10 vigtigste ting at vide om aktiv dødshjælp
-
10 vigtigste ting at vide om stamcelleforskning
-
10 vigtigste ting at vide om katolicisme
-
10 vigtigste ting at vide om protestantisme
-
10 vigtigste ting at vide om den danske folkekirke
-
10 vigtigste ting at vide om reklamer og etik
-
10 vigtigste ting at vide om kunstig befrugtning
-
10 vigtigste ting at vide om organdonation
