Det er en gammel og nærmest standende diskussion, hvem der bekostede og organiserede kirkebyggeriet i Danmarks middealder. De demokratisk sindede historikere og kirkehistorikere i 1930erne mente, at det var sognefolkene; de konservative, at det var stormændene eller adelen med et mere moderne udtryk.
LÆS OGSÅ: Troens rolle i et verdsligt samfund
Kommunisterne kunne således også mene, at det var stormændene, der med deres prestigebyggeri lagde en tung byrde på småfolks skuldre. Siden er sagen diskuteret videre af arkæologer, historikere og kunsthistorikere. Nu kommer imidlertid en forhistorisk arkæolog, der arbejder som middelalderarkæolog og museumsmand, og mener, at det var kirken, der byggede.
Det var kirken, der organiserede og finansierede byggeriet.
Tienden af de store jordtilliggender muliggjorde det mægtige anlægsarbejde. Ingen anden institution i Danmark ville have været i stand til at påtage sig den opgave. Siden har stormændene så indrettet sig med deres herskabspulpiturer i kirkernes verdslige dele. Det har kunnet udbygge eksisterende kirker. Kirkens kapital er gennem middealderen endvidere gået til stadige tilbygninger som tårne og våbenhuse.
Man må rose Helge Nielsen, tidligere leder af Køge Museum, for at skrive et dansk sprog så fint og letflydende, at det er en sjældenhed i afhandlinger af denne type. Man er i godt selskab. Han leder os ind i diskussionen om kirkebyggeriet skønt han ikke medtager Axel Bolvigs forholdsvis nye teser og beregninger, der peger på stormændene. Eller Erik Ulsigs, der snarere peger på kongemagtens dominerende betydning. Man kan kun glæde sig over den vejledning ind i et problemfelt, man her får.
Værre er det med den del af en, der handler om mål. Hvilken måleenhed blev brugt? Den antikke, græske eller romerske fod? Var det en gammel måleenhed fra Vikingetiden? Eller var det et ganske raffineret udregnet rummål, der omsattes til længdemål som beskrevet af biskop Anders Sunesen? Der argumenteres flittigt gennem opmålinger og påpeges kilder til misvisninger.
Forfatteren tager os med til forskellige amter ved hjælp af Danmarks Kirker, han måler og måler, men ganske klog på det hele bliver man ikke. Efter min mening. Hvad har måleenheden med organiseringen af kirkebyggeriet at gøre? For mig at se er der tale om to bøger med to forskellige spørgsmål og interesser, der er blevet til én hvori de to dele ikke formår at kommunikere.
Hvad angår argumentationen for kirkens byggeri af kirkebygningerne, finder jeg, at den er ret overbevisende. Der peges på kilder og jongleres med opgørelser af tiende og landgilde, der kan sandsynliggøre påstanden. Bogen er uden fejl, men trykt på papir, der ikke er det bedste til farvegengivelser. Synd i forhold til den ret høje pris.
En læseværdig for den læser, der i forvejen er noget indført i sagen.