Man skal da ikke beskyttes mod sin stemmeret

Når en person sættes under værgemål, fordi man har brug for hjælp til deres økonomiske dispositioner, mister man samtidig sin stemmeret. Det hænger ganske enkelt ikke sammen, skriver projektleder ved Institut for Menneskerettigheder

Den nuværende situation, hvor personer under værgemål som den eneste gruppe af personer mister deres stemmeret, er ganske enkelt utidssvarende. Og så diskriminerer den nuværende værgemålslov personer med handicap på en måde, der er i strid med FNs handicapkonvention, skriver debattør
Den nuværende situation, hvor personer under værgemål som den eneste gruppe af personer mister deres stemmeret, er ganske enkelt utidssvarende. Og så diskriminerer den nuværende værgemålslov personer med handicap på en måde, der er i strid med FNs handicapkonvention, skriver debattør. Foto: Henrik Sørensen Denmark.

PERSONER KAN BLIVE sat under værgemål, fordi de har brug for hjælp til deres økonomiske dispositioner. Det kan for eksempel være, at man har købemani, eller der kan være fare for, at andre vil udnytte ens økonomiske ressourcer. Værgemålet skal sikre, at man beskyttes i sådanne situationer.

Men ingen har brug for at blive beskyttet mod sin stemmeret! Ikke desto mindre er det sådan, lovgivningen er skruet sammen i dag. Når en person sættes under paragraf 6-værgemål, beskyttes personen mod uhensigtsmæssige økonomiske dispositioner, men mister samtidig sin stemmeret. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.

Institut for Menneskerettigheder har derfor set frem til, at Folketinget har skullet behandle beslutningsforslag B 97, der er fremsat af SF, og som vil give personer under værgemål stemmeret til kommunal-, regions- og Europa-Parlamentsvalg. Med andre ord, alle andre valg end Folketingsvalg, hvilket dog er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Instituttet har haft en klar forventning om, at beslutningsforslaget ville blive vedtaget. Den nuværende situation, hvor personer under værgemål som den eneste gruppe af personer mister deres stemmeret, er ganske enkelt utidssvarende. Og så diskriminerer den nuværende værgemålslov personer med handicap på en måde, der er i strid med FNs handicapkonvention.

Hvem kan på denne baggrund forsvare, at cirka 2000 personer under værgemål igen skal stå ved et valg uden muligheden for at gå ind og stemme? Som det eksempelvis netop er sket ved Europa-Parlamentsvalget den 25. maj, hvor personer under paragraf 6 værgemål måtte stå uden for døren og få krænket deres grundlæggende menneskerettigheder.

Justitsministeriet har erkendt, at der intet juridisk er til hinder for, at man giver borgere under værgemål stemmeret til kommunal, regions- og Europa-Parlamentsvalg. Der kræves altså blot en politisk vilje til at sikre, at også personer, der har brug for en værge i visse situationer, gives mulighed for at gøre brug af deres grundlæggende demokratiske rettigheder.

Så meget desto større er forundringen over, at beslutningsforslaget i går, onsdag den 11. juni, blev skudt til hjørne. Folketinget har besluttet at forkaste forslaget. Nu er der således udsigt til, at personer under værgemål får krænket deres rettigheder “ igen igen. Det Centrale Handicapråd og Institut for Menneskerettigheder sætter fredag fokus på rettigheder for mennesker med handicap ved Folkemødet på Bornholm.