Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Artemisia, barokkens dronning til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Artemisia, barokkens dronning

Artemisias geni var så stort, at hun som den første kvinde blev antaget ved Accademia delle Arti del Disegno, oprettet af Raphael og Leonardo da Vinci. foto: Scanpix.

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Maillol-museet i Paris sætter fokus på en af barokkens få kvindelige malere, Artemisia Gentileschi, der blev udvisket af kunsthistorien i 1800-tallet, men nu genopdages som en af sin tids største kunstnere

Vi ved, hvordan hun så ud, for hun gav ofte sine kvindelige figurer sine egne ansigtstræk. Alligevel blev hun udvisket af 1800-tallets kunsthistorikere, som ikke fandt kvindelige malere værd at beskæftige sig med.

Men i 1600-tallets Italien var Artemisia Gentileschi en af barokkens store malere. Og nu kommer hendes værker til ære og værdighed med en udstilling på Maillol-museet i Paris.

LÆS OGSÅ: Kunstens væsen

Artemisia Gentileschi lærte malerkunsten i sin fars atelier i Napoli. Orazio Gentiles-chi var en anset kunstner, og Artemisia var hans mest lovende elev, langt mere talentfuld end sine brødre, der også blev oplært af faderen. Og da kvinder ikke kunne blive optaget på kunstakademiet, hyrede han en privat lærer til hende.

Annonce
Det blev begyndelsen til et drama, der skulle få afgørende betydning for både Artemisia og hendes kunst.

Huslæreren, Agostina Tassi, voldtog sin elev. Han tilbød først at gifte sig med hende for at undgå en retssag, men viste sig siden at være gift i forvejen, og sagen blev bragt for paveretten. Artemisia blev underkastet tortur for at verificere, at hun stod ved sine beskyldninger.

Artemisias malerier er ofte stærkt dramatiske i deres voldsomme realisme, som er stærkt inspiereret af Caravaggio og hans clair obscur-teknik (kontrastfulde lys og skygeteknikker, red.). Et at hendes fortrukne motiver, som hun siden malede flere gange, er den bibelske fortælling om Judith, der skærer halsen over på Nebukadnezars hærfører, Holotherm, og dermed redder sit folk. I den mest berømte version, som idag tilhører Uffizi-museet i Firenze, har Artemisia givet Judith sine egne ansigtstræk, mens Holotherm ligner Tassi.

Efter retssagen arrangerede hendes far et ægteskab med en beskeden maler fra Firenze, for en kvinde kunne kun male, hvis hun var gift med en maler. Men Artemisias geni var så stort, at hun som den første kvinde blev antaget ved Accademia delle Arti del Disegno, oprettet af Raphael og Leonardo da Vinci.

Tegneakademiet var samtidig et kunstnerlaug, der nød store frihedsrettigheder. Det betød, at Artemisia kunne male uden mandlig over-myndighed. Og hun blev hurtigt en efterspurgt kunstner, ikke mindst efter at Medici-familien og i særdeleshed kunstmæcenen Côme den Anden blev en af hendes beundrere.

I 1638 rejste hun til London, hvor hendes far var maler ved Charles den Førstes hof. Og da hun siden slog sig ned i Napoli, var det som en anerkendt, selvstændig kunstner, som blandt andet fik store opgaver af den katolske kirke.

Artemisia Gentileschi døde i 1653. Og det, barokken ikke havde haft held til, opnåede 1800-tallets kunsthistorikere: Artemisia blev udvisket af kunsthistorien. Nu får hun genoprejsning i Paris frem til den 15. juli.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
flexblock

Den allerførste gang ved skærmen

Fordybelse foregår også på internettet

Rigshospitalet lukker dørene op for Nordatlanten

flexblock
flexblock
flexblock

Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger

Prøv os i 4 uger – gratis og uforpligtende

Billede af Kristeligt Dagblads avis
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​