Anbragte børn mødes med mindre fysisk magt

Siden 2008 er antallet af magtanvendelser over for børn og unge på døgninstitutioner næsten halveret. Undervisning af institutionernes pædagoger har båret frugt

Forholdet til andre har meget at gøre med, hvem man er som menneske, påpeger Lissi Rasmussen. Hvilken type er du?
Forholdet til andre har meget at gøre med, hvem man er som menneske, påpeger Lissi Rasmussen. Hvilken type er du?. Foto: Lisa MARCELJA/PHOTOPQR/LE DAUPHINE LIBERE.

Fysiske fastholdelser og anden brug af magt er blevet markant sjældnere på landets døgninstitutioner for børn og unge.

I løbet af fire år er antallet af personalets magtanvendelser faldet fra 5000 tilfælde i 2008 til 2640 i 2011.
LÆS OGSÅ: Kommuner svigter misbrugte børn

Det viser en aktindsigt, som Kristeligt Dagblad har fået hos landets 98 kommuner, som hver især fører tilsyn med de mere end 800 institutioner, hvor anbragte børn og unge under 18 år bor.

79 kommuner har svaret, hvilket udgør det til dato største statistiske materiale over brugen af magt over for anbragte børn.

Den mindre brug af magt glæder Geert Jørgensen, direktør i Landsforeningen af Opholdssteder, Botilbud og Skolebehandlingstilbud (LOS).

Der har været arbejdet meget med magtanvendelser på anbringelsesstederne, for ingen ønsker magtanvendelser. De er dårlige både for dem, der udfører dem, og for dem, de går ud over, siger han.

Det arbejde, som Geert Jørgensen refererer til, dækker over en kommunal indsats, hvor Socialstyrelsen og en stribe kommuner har holdt kurser i brugen af magt over for børn. De ansatte er ganske enkelt blevet klædt bedre på til at håndtere situationer, hvor børnene reagerer voldsomt med slag og spark.

Frem for at holde børnene fast og lægge dem på gulvet taler personalet i højere grad børnene til ro.

Loven siger, at magtanvendelser skal begrænses til et absolut minimum, men kan være nødvendige i nødstilfælde. Landets institutioner skal rapportere samtlige magtanvendelser til den respektive kommune, som vurderer, om brugen af magt har været i overensstemmelse med loven.

De knap 5000 anbragte børn og unge, det handler om, dækker over en bred gruppe af svigtede unge, som er anbragt på en institution, fordi deres forældre ikke er i stand til at tage sig af dem. Oftest kommer børnene fra misbrugsfamilier, hvorfor børnene udvikler en meget voldsom adfærd til tider med psykiske diagnoser til følge. Og netop fordi børnene kommer med store sociale problemer i bagagen, bør pædagogerne være utroligt varsomme med brugen af magt, pointerer Lisbeth Zornig Andersen, formand for Børnerådet

Mange anbragte børn kommer fra miljøer præget af vold, og hvis de oplever pædagogernes magtanvendelser som et overgreb, mister de tilliden til dem. Og uden tillid er sandsynligheden for succes meget begrænset. Magtanvendelse er ofte en gammeldags måde at gribe problemerne an på, og brugen af magt risikerer at ødelægge det ellers gode arbejde, som udføres mange steder.

Den positive udvikling gælder dog ikke den type magtanvendelser, som kommunerne vurderer deciderede ulovlige. Det kan blandt andet være fiksering af et barn med remme eller overdreven brug af fysisk magt.

De seneste fem år er det kun i 2007 lykkedes at nedbringe antallet af disse ulovlige magtanvendelser fra 135-140 til lidt over 100.

Det er ikke godt nok, mener Benny Andersen, formand for Socialpædagogerne, som repræsenterer mange af de ansatte på anbringelsesinstitutionerne.

I den ideelle verden er en magtanvendelse én for meget, for magt skal altid være en nødløsning. Vi hverken kan eller skal acceptere den ulovlige brug af magt, og derfor bør der nu være røde lamper, der lyser i nogle kommuner. At den ulovlige magtbrug ikke er faldet kan skyldes, at noget personale ikke ved bedre, og så skal der sættes ind med den nødvendige faglighed, siger han.