Vikingerne var ikke kun krigere, der tog på langfart og plyndrede i andre lande. At de også var handelsmænd og fiskere, var i en lang periode overset, fordi man fokuserede på de skriftlige kilder fra datiden, der i høj grad beskrev dem som krigere og kun fortalte meget lidt om, hvad de lavede, når de ikke var på togt.
LÆS OGSÅ: Harald Blåtands vikinger var polske lejesoldater
Det var særligt udgravningen af Skuldelev-skibene i 1962, der satte gang i den nye forståelse af vikingerne.
Vrag 1 var et solidt, havgående lastskib bygget i Sognefjorden i Norge af kraftige fyrreplanker. Det havde dæk fortil og agter samt åbent lastrum midtskibs. Skibet blev brugt til handelstogter og kunne sejle overalt i Nordsøen, Østersøen og på Nordatlanten i god fart og med 6-8 mand ombord. Det kunne laste ca. 24 ton og var ejet af en stormand eller måske en flok købmænd, der fælles drev handel på de store markeder.
Vrag 2 var et havgående krigsskib og bemandet med 65-70 krigere. Den slags langskibe, som vi kender fra sagaer og heltekvad. Skibet er bygget af eg, der kan stedfæstes så præcist som Dublin-egnen omkring år 1042. Det lange, smalle skrog gjorde skibet hurtigt, og med 60 sæt årer var det også nemt at sejle i vindstille vejr. Altså perfekt til krigstogter, hvor man skulle overraske fjenden og hurtigt af sted igen.
Vrag 3 var et lille fragt- og rejseskib bygget af dansk eg. Det har haft dæk af løse planker, kunne laste 4 tons og have 5-8 mand ombord. Det var velegnet til sejlads i danske farvande og Østersøen, så måske brugte vikingebonden den slags skibe til at sejle til marked og tingsmøder.
På fjordbunden lå også et mindre, danskbygget krigsskib med plads til 30 krigere samt en ro- og sejlbåd fra Norge bygget til fiskeri og fangst.
Disse fem skibe blev i slutningen af 1000-tallet fyldt op med sten og sænket ude i fjorden som spærring og værn mod fjendtlige flåder. Flere af dem var godt udtjente, men de kom så til at tjene videnskaben og arkæologien små 1000 år senere.
Skibene blev delvist undersøgt i 1957, da den teknologiske udvikling og brugen af frømandsudstyr nu tillod undersøgelser under vand. De blev så udgravet i 1962, og Skuldelev blev den første store landvinding for marinarkæologien herhjemme.
For disse fem vrag fortalte en anden og mere nuanceret historie om vikingerne og deres skibe. De hidtil bedste fund var de berømte Gokstad- og Osebergskibe fundet i gravhøje i Norge, begge af typen rejseskibe. Derudover kendte man ikke meget til vikingeskibe.
Så de fem Skuldelev-skibe kom som sendt fra himlen og skulle revolutionere forskernes viden om vikingetidens skibe. I begyndelsen af udgravningerne antog man for eksempel, at det store langskib var to skibe, for man havde aldrig fundet så langt et skib før. Men det var ét skib: et irsk krigsskib på ca. 30 meter.
Fra det lille vrag 3 var der helt sensationelt en fuldt bevaret stævn på godt 4 meter. Sådan en havde man aldrig fundet og havde kun kunnet gætte på svungne stævne med dragehoveder og andet godt. Men nu fik man en original stævn, dog uden dragehoved, og kunne bruge den, blandet andet ved rekonstruktioner.
Så Skuldelev-skibene rykkede den spæde marinarkæologi lysår frem. Nu stod man med et helt udvalg af vikingeskibe med forskellig funktion og konstruktion og fik derved en bredere forståelse af, hvad skibet egentlig betød for udviklingen og begivenhederne i denne periode. Man havde haft sine teorier bygget på mindre fund og skriftlige kilder, men med Skuldelev kom de endelige beviser.
For vikingerne byggede ikke kun langskibe for at plyndre og erobre i fjerne egne. Man byggede små og store lastskibe for at drive handel med naboer og fjerntliggende handelspladser. Man byggede fiskerbåde og små rejseskibe. Skibe, der alle vidner om ubegrænset mobilitet i vikingetiden. Man ville omkring, og det kom man.
Så skibet er et meget passende symbol på vikingetiden, og Skuldelev bidrog til at fuldende billedet.
Trækonservering i verdensklasse