Godt nyt om den aldrende hjerne

Måske kan det være svært for ældre for eksempel at huske navne, men mental rigdom bibeholdes også sent i livet

1990'erne blev erklæret for hjernens årti i Amerika, og det kom til at påvirke os alle sammen, for der blev sat fokus på mange aspekter af hjernens arbejde, og for eksempel blev Alzheimers sygdom kendt i langt bredere kredse, end det hidtil havde været tilfældet.
1990'erne blev erklæret for hjernens årti i Amerika, og det kom til at påvirke os alle sammen, for der blev sat fokus på mange aspekter af hjernens arbejde, og for eksempel blev Alzheimers sygdom kendt i langt bredere kredse, end det hidtil havde været tilfældet.

De fleste af os kender det vist: Hvor har jeg nu lagt mine nøgler, eller hvor er mine briller blevet af, eller hvorfor var det nu, jeg gik op ad trappen, for slet ikke at tale om navne! Hvad er det nu, han hedder? Åhh, jeg ved det så godt, men lige nu er navnet væk.

LÆS OGSÅ: Demens kommer ikke med alderen

1990erne blev erklæret for hjernens årti i Amerika, og det kom til at påvirke os alle sammen, for der blev sat fokus på mange aspekter af hjernens arbejde, og for eksempel blev Alzheimers sygdom kendt i langt bredere kredse, end det hidtil havde været tilfældet. Nu ved alle, hvad man taler om, hvis den sygdom nævnes.

Det kom til at betyde en ændring af vores opfattelse af og forventninger til alderdommen. Jeg tror faktisk ikke, det var meningen eller hensigten, men det betød, at demens og forstandens svækkelse for mange blev den mest frygtede tilstand i alderdommen.

Og når man så glemmer et navn, begynder mange at bekymre sig og tænker, mon dette her nu er en advarsel om, at en mere alvorlig proces er i gang?

Man stikker nok også hovedet lidt i busken, hvis man alt for firkantet holder fast i, at alderdom udelukkende drejer sig om den indstilling eller holdning, man har til livet, for selvfølgelig kan kognitiv svækkelse forringe og reducere livskvaliteten og være et egentligt tidligt tegn på demens for nogle.

Men selvom man ofte siger, at man ikke kan lære en gammel hund nye kunster, så er det rent faktisk sådan, at mennesker bliver ved med at lære hele livet. Og det er jo både opløftende og vigtigt at tænke på, når man samtidig ved, at vi bliver ældre og ældre.

I en artikel for nylig i British Medical Journal skrev to forskere, der arbejder med, hvad hjernen kan hos ældre mennesker, om den mere positive videnskab omkring den aldrende hjerne. Og de understregede, at der var meget godt nyt. De nævnte blandt andet, at både generel viden og ords betydning bevares vældig godt hos ældre, og faktisk kan begge dele under-tiden forbedres med alderen.

Ældre mennesker kan have sværere ved at huske specifikke detaljer i en tekst end de unge kan, men de er til gengæld lige så gode eller endda bedre til at forstå essensen af teksten.

Jeg har tidligere her i klummen skrevet om kørekortet og ældres formåen i trafikken. Der kommer netop erfaringen dem til gode, ligesom ældre har gavn af rutine og fortrolighed i forbindelse med mange andre opgaver i hverdagen.

Også den moderne verdens og tids udfordringer som eksempelvis at kunne beherske informationsteknologien kan læres af ældre mennesker, understreger forskerne, men man skal være forberedt på, at det kan tage lidt længere tid, end det gør for de unge voksne.

Selvfølgelig kan man aldrig vide, hvordan et liv udvikler sig, og alvorlig sygdom kan støde til. Men det, forskerne selv anser for det allermest interessante, når man undersøger den aldrende hjerne, er at se på, hvordan de kognitive evner er forbundet og viklet sammen med den mentale tilstand. Ligesom en svækket forstand og en depression ofte kan være knyttet sammen, kan de erkendelsesmæssige evner og styrker hænge sammen med det generelle velvære og med trivslen.

Ældre har ofte et overskud og en selvtillid, som et langt levet liv har givet dem, og som de har med i livets bagage. De har kunnet klare mange årtiers opgaver fra børneopdragelse til arbejdslivets krav, og forskerne peger på, at tanken og følelsen går sammen og bliver ét fælles redskab, der kan bruges, når vi sætter os mål.

Ældre kan organisere de informationer, de skal bruge, de kan gennemføre de planer, de lægger, og de kan føle stor selvrespekt og glæde, når tingene fuldføres.

Det fører hen imod et dejligt ord: visdom. En klogskab, der kommer med alderen. Det er en stor beholder, der består af mange ingredienser som for eksempel ekspertise, evnen til at rådgive andre, til at se ting i sammenhæng, til at kunne tolerere usikkerhed, til at kende sine egne evner og til åndelige overvejelser.

En smuk blanding af forstandens virksomhed, motivation og følelser.

Så det kan godt være, vi ikke lige kan finde vores nøgler eller på sekundet huske et navn, men en mental rigdom og et åndeligt overskud er nu ikke så ringe og kompenserer for meget.