Heda Margolius voksede op som ung pige i Prag op til Anden Verdenskrig. Som jøde blev hun i 1941 deporteret af nazisterne, først til ghettoen i Lodz og senere til Auschwitz. Bogen begynder med skildringen af massedeportationen af Prags jøder. Unge og gamle og hele familier, tusinder, skulle af sted. En pro-fessor i klassisk filologi klædt i sit pæneste jakkesæt fortalte den unge Heda om det gamle Rom, mens de ventede på at blive stuvet ind i jernbanevogne.
LÆS OGSÅ: Leningrad fra liv til lighus
Alle sendtes til udryddelseslejre med mellemstop i polske ghettoer. Hedas forældre omkom i Auschwitz, men det lykkedes hende mirakuløst at flygte og ad omveje og under stor fare at komme tilbage til Prag. I stadig frygt for at blive opdaget levede hun i krigens sidste år i Prag under jorden. Enhver der ville give husly eller hjælpe kunne blive skudt.
Så kom befrielsen i 1945 fra nazismen, de tyske besættelsestropper forsvandt, men hurtigt viste der sig at være en ny besættelse, nemlig kommunisternes magtover-tagelse i Tjekkoslovakiet støttet af Stalins røde hær.
Heda forelskede sig i en ung, fremadstræbende kommunist, Rudolf Margolius, der også var jøde, og hun meldte sig pligtskyldigt ind i kommunistpartiet. De fik et barn, Ivan, og begyndte at opbygge en tålelig tilværelse i efterkrigstidens Prag. Og da manden fik en høj regeringspost, blev alting nemmere.Men så kom den næste jødeforfølgelse, Slansky-processen i Tjekkoslovakiet i 1952.
Hedas mand anklagedes sammen med 14 andre regeringsmedlemmer for sabotage og spionage for vestlige efterretningstjenester. Den hovedanklagede var kommunistpartiets generalsekretær, Rudolf Slansky, og da næsten alle anklagede var jøder, var der et stærkt moment af antisemitisme i udrensningerne. Der var mange tilløb før, hvor folk og især jøder forsvandt eller blev arresteret, og Heda tryglede sin mand om at opgive regeringsjobbet, men det onde erkendes altid for sent.
I en uhyggelig skueproces, som blev rundsendt i radioen, tilstod Rudolf Margolius en lang række fiktive forbrydelser, 11 dødsdømtes og henrettedes, blandt andre Hedas mand, og tre fik livsvarigt fængsel.
Allerede med arrestationen af hendes mand begyndte Heda et nyt liv som spedalsk, for nu var hendes mand hængt ud som samfundsfjende, og folk frygtede at omgås Heda.
Gribende er ens skildring af det sidste møde med hendes mand i fængslet. Flere andre hustruer til de anholdte troede på anklagerne om deres mænds konspiratoriske gerninger og ville ikke besøge deres mænd i fængslerne og lod sig bruge til propaganda mod forræderne, men Heda troede på Rudolfs uskyld uden dog dengang at kunne forstå logikken i systemet.
Skueprocesserne i Tjekkoslovakiet i 1952 hører ligesom Moskva-processerne i 1930erne og tilsvarende udrensninger i det øvrige Østeuropa til en af kommunismens mest dæmoniske sider. Under tortur og trusler mod deres familie blev de anholdte tvunget til at tilstå monstrøse anklager, men de tilstod alle, formodentlig efter et umenneskeligt pres. Også Rudolf Margolius. Men som gode kommunister havde de også levet et selvopofrende liv i tro på partiets ret og sandhed, og at man ikke småborgerligt skulle sætte sig op mod partiet. Det siger Rudolf også til Heda lige før henrettelsen.
Et sted skriver Heda om, hvordan hendes mand troede mere på sine statistikker end på den virkelighed, som Heda og andre tjekker erfarede i deres liv. Heda var til sidst hans eneste forbindelse til en tjekkisk dagligdag, fordi al tid gik med at arbejde for et kommunistisk Tjekkoslovakiet i møder og konferencer med selvbekræftende paroler og formaninger fra andre kommunister. Socialisme er et system, som forsøger at løse problemer, som ikke ville være opstået under andre politiske systemer, skriver Heda Margolius.
Allerede i 1950erne efter Khrustjovs opgør med Stalintiden blev de henrettede rehabiliteret, men det fik de døde ikke megen glæde af. En af de tre, der ikke dødsdømtes, Artur London, har senere mere detaljeret og selvoplevet beskrevet processen i en Tilståelsen (dansk udgave 1971 og filmatiseret med Yves Montand i hovedrollen). Den bekræfter til fulde Hedas historie.
Heda Margolius giftede sig igen, fik efternavnet Kovály og emigrerede i 1968 efter de mislykkede reformer og Sovjets invasion til USA, vendte tilbage til Prag i 1996 og døde der i 2010 som 91-årig. Hendes søn, Ivan, der var for lille til at kunne huske faderens henrettelse, er i dag kendt arkitekt i London.
I Danmark var Slansky-processen anledning til ægteparret Peter P. og Ina Rohdes opgør med DKP og deres liv i skarp opposition til danske kommunister. Meere bemærkelsesværdigt er de mange, der på trods heraf holdt fast i kommunismen som for eksempel Mogens Fog, Aksel Larsen og Gert Petersen.
Det er en fremragende og fin , som Heda Margolius har skrevet, ægte og usentimental, og som minder os om, hvor brutalt et århundrede vi har lagt bag os. Hedas skæbne blev at lide både under nazismens og kommunismens terror.
Henrik Gade Jensen er filosof, projektleder i CEPOS og anmelder ved Morgenavisen Jyllands-Posten.