Fester uden promiller

Forældre skal have hjælp til at sætte grænser for deres børns alkoholforbrug. Det er erfaringen fra Skive Kommune, hvor de unge drikker sig fulde første gang i 9. klasse. Også i Hjortshøj ved Aarhus kan de unge hygge sig uden sprut

Sodavand er sjovere end sprut, synes de unge fra fredagsklubben i Hjortshøj. 14-årige Hanna Keegan skænker sodavand til Emma Roed Gottlieb på 16 år, mens 15-årige Jacob Hertz følger tv-skærmen.
Sodavand er sjovere end sprut, synes de unge fra fredagsklubben i Hjortshøj. 14-årige Hanna Keegan skænker sodavand til Emma Roed Gottlieb på 16 år, mens 15-årige Jacob Hertz følger tv-skærmen. Foto: Lars Aarø/Fokus.

Teenagere fra Skive plejede at få deres første brandert i konfirmationsgave. Det gør de ikke længere. I dag hører den vestjyske Himmerlands-kommune til et af de steder, hvor de unge drikker sig fulde for første gang senere end landsgennemsnittet, som er i 14-15-årsalderen.

På byens lokale ungdomsskole har man stor succes med at tiltrække unge til promillefrie fester. I stedet for alkohol får de unge sodavand, stand-up, rockbands og andre tilbud. Det virker. I begyndelsen kom der kun 75. Nu tropper 400 unge op til festerne. Og selvom sprut er forbudt, kommer der nu langt flere 9. klasse-elever end tidligere. Inden entreen blæser de unge i et alkometer. Er der promiller i blodet, ringes forældrene op og bliver bedt om at komme og hente deres teenager. Det sker yderst sjældent. Sidste år blev kun én af de i alt 3000 gæster taget med alkohol i blodet.

Det må da siges at være en ubetinget succes, konkluderer leder Kent Sørensen fra Ungdomsskolen Skive.

Tidligere var der i Skive som i mange andre udkantskommuner tradition for at drikke sig fuld allerede i konfirmationsalderen. Men i 2007 besluttede kommunen at sætte prop i flasken og ændre traditionen. Gennem en systematisk, koordineret og målrettet indsats er det på fem år lykkedes kommunen at nå sin målsætning om at udskyde alkoholdebutalderen med halvandet år fra 7. til 9. klasse.

Det har været et langt og sejt træk, men vi er stolte af, at vi i dag kan se, at vores unge begynder at drikke alkohol langt senere, end de plejer, og at de har fundet ud af at more sig uden, fortæller Svend Frøslev, der er familiechef i Skive Kommune.

Målet var dog ikke nået uden politisk opbakning og hjælp fra forældrene. På fælles forældremøder i 6. og 7. klasse forpligter de voksne hinanden på ikke at servere alkohol ved sociale sammenkomster. Elever og forældre indgår mundtlige eller skriftlige aftaler om at overholde alkoholforbuddet.

Det har været en udfordring at få alle forældre til at bakke op om det. Nogle synes jo, at det er synd med forbud, for de har selv drukket som teenagere, og det skete der jo ikke noget ved, men vores erfaring er, at forældrene skal have hjælp til at tage det ansvar. De skal forstå, at det er i orden at sige nej, siger familiechefen og uddyber.

Et af de store problemer er, at børnene siger, at de andre gerne må, og så tror forældrene på den historie. Derfor opfordrer vi dem til at ringe til hinanden. Her finder far og mor så ud af, at det må de andre heller ikke.

Flere kommuner kopierer i dag eksemplet fra Skive. Sundhedstyrelsen har søsat flere projekter lokalt for at udskyde alkoholdebutalderen. Men ifølge Kommunernes Landsforening er det forskelligt fra kommune til kommune, hvordan indsatsen gribes an, og der eksisterer endnu ingen evaluerede forebyggelsesprogrammer. Men lige præcis det forpligtende forældresamarbejde er afgørende i forebyggelsesindsatsen, mener Sundhedsstyrelsen.

Iført stormasket grøn striktrøje og cool armybukser render sognepræst Morten Skovsted rundt med en bredt smil og fejer popcorn op fra gulvet. Vi befinder os 105 kilometer syd for Skive i en forstad til Aarhus. Her i sognegården ved Hjortshøj Kirke kan teenagere også råhygge sig uden alkohol. For at give de unge et fællesskab uden alkohol har præsten gennem de sidste to år åbnet sognehuset til alkoholfri fredagshygge for byens teenagere.

Der er ingen religiøse bagtanker med klubben. Vi åbner ikke dørene for at få de unge til at gå i kirke, men for at give dem et fællesskab uden alkohol, understreger Morten Skovsted, der selv er teenagefar og skribent i Kristeligt Dagblads fredagsklumme krop&sjæl, hvor han for nylig gik i rette med den danske alkoholkultur.

Selvom sprut er forbudt, har fredagsklubben ligesom Ungdomsskolen Skive succes med at tiltrække 14-, 15- og 16-årige. En af dem er 15-årige Marius Kongsgaard Christensen. Han sætter en ære i ikke at drikke alkohol.

Jeg føler mig lidt sej ved at være kontrær og ikke flyde med strømmen som de andre, der absolut skal drikke sig fulde i weekenden, siger han og lægger armen om sin kæreste Emma Roed Gottlieb. Også hun foretrækker det sprutfrie fællesskab, hvor hun kan være sig selv uden at drikke alkoholsodavand eller øl.

Da jeg gik i 7. klasse, gik det mig meget på, at mine klassekammerater begyndte at drikke alkohol, for nogle af dem var jo kun 12 år. Nu tænker jeg bare, at det er deres problem, siger den 15-årige, der tilsyneladende trives med at stå uden for drukfælles­skabet.

Det er lidt ærgerligt, at man bliver stemplet som totalt kedelig og ikke bliver inviteret med til festerne, blot fordi man ikke gider at drikke alkohol, men det er der ikke noget at gøre ved, konstaterer Emma Roed Gottlieb.

Hendes hverdag er fyldt op med skolegang, arbejde som piccoline i et advokatfirma, fitness og filmoptagelser. Hun drømmer om at blive skuespiller og er allerede godt på vej, eftersom hun har en birolle i den biografaktuelle film Hvidsten Gruppen. Efter en travl uge er det afslappende og hyggeligt at deltage i fredagsklubben, mener hun.

I forårs- og sommersæsonen plejer vi at hænge ud på parkeringspladsen og kravle i træerne ovre i børnehaven. Vi keder os aldrig, understreger hun.

På en hvid væg er DRs fredagsunderholdning blæst op i storskærms-format via en projektor. Tv-signalet hakker, og i køkkenet er en forælder i gang med at poppe popcorn i mikrobølgeovnen.

De 30 unge har indtil videre tømt 10 liter appelsinsodavand og cola. Udenfor leger nogle drenge med et skateboard. I gangen løber en pige efter sin klassekammerat og kildrer ham i nakkehårene. En høj bøvs lyder fra tv-stuen. Ude i gangen banker Morten Skovsted fire drenge i et spil bordfodbold. Som far til to teenagere og to mindre børn er Morten Skovsted indimellem bekymret, selvom hans egne poder indtil videre holder sig på dydens smalle sti.

Jeg har været ret chokeret over at erfare, at så mange 13-14-årige oplever at blive presset til at drikke alkohol til deres konfirmation eller blå mandag. Så kommer en eller anden onkel Egon og siger, at nu er de trådt ind i de voksnes rækker, og så forventes det, at de drikker. Selv havde Morten Skovsted sin alkoholdebut som 16-årig i sommerferien mellem 1. og 2. g på en interrailrejse i Rumænien.

Som ung har jeg naturligvis også festet igennem, men drikkeriet foregik altid med måde. Jeg har aldrig prøvet at drikke mig så fuld, at jeg fik blackout og ikke kan huske, hvad jeg lavede. I dag betegner præsten sit alkoholforbrug som temmelig beskedent. Til hverdag foretrækker han postevand eller alkoholfrie øl, og en gang eller to om måneden drikker han et glas rødvin. Med daglig triatlon-træning og fokus på en halv-maraton, tillader han ikke sig selv at kigge dybt i flasken.

Det bomber mig tre uger tilbage i træning, hvis jeg drikker mig snaldret. Derfor holder jeg mig til et enkelt glas.

Morten Skovsted tygger sig igennem en håndfuld Labre larver.

Nogle vil nok mene, at det er lige så dårligt at spise slik som at drikke alkohol. Jeg bebrejder heller ikke de unge. Det er først og fremmest forældrenes ansvar, siger han og undrer sig.

Vi er som samfund optaget af rygning, af fedme, af ftalater, pesticider, brændeovnes skadelige røg og trafiksikkerhed, men tilsyneladende ligeglade med vores børns enorme forbrug af alkohol.

Vi er optaget af folkeskolen, PISA-undersøgelser og læse- og matematikevner blandt skolebørnene, men accepterer stiltiende, at de unge smider det meste af deres indlæringsevne ud ad vinduet i 9. klasse og i gymnasiet. Hvordan hænger det sammen?

Kirken vil med sikkerhed skulle tage stilling til endnu flere politiske spørgsmål fremover, siger biskop Wolfgang Huber, lederen af Den Evangeliske Kirkes Råd i Tyskland. – Foto: Scanpix.
Kirken vil med sikkerhed skulle tage stilling til endnu flere politiske spørgsmål fremover, siger biskop Wolfgang Huber, lederen af Den Evangeliske Kirkes Råd i Tyskland. – Foto: Scanpix. Foto: Lars Aarø/Fokus.