Unge dyrker vampyrer som religion

Ifølge ny afhandling bruger mange piger Twilight og lignende overnaturlige serier i deres religiøse søgen

I stedet for at læse bøger om en pige og en dreng, der mødes, er det mere spændende at læse om en pige, der møder en vampyr," fortæller Twilight-fan Rebecca Væver. Her ses hovedrolleindehaverne i filmtrilogien Twilight, Kristen Stewart og Robert Pattinson.
I stedet for at læse bøger om en pige og en dreng, der mødes, er det mere spændende at læse om en pige, der møder en vampyr," fortæller Twilight-fan Rebecca Væver. Her ses hovedrolleindehaverne i filmtrilogien Twilight, Kristen Stewart og Robert Pattinson. Foto: ANDY RAIN Denmark.

Da Rebecca Væver i sommeren 2008 læste Stephenie Meyers vampyrfortælling Twilight, var det lidt af en åbenbaring. Kombinationen af spænding, det overnaturlige og hverdagsnære temaer som kærlighed vakte hendes læselyst. Siden har hun læst alle seriens fire bind samt en masse andre af de bøger med overnaturligt tema, som er fulgt i en lind strøm oven på Twilights store succes i bogform og på film.

LÆS OGSÅ: Vampyrfilm har religiøse undertoner

I starten havde jeg det sådan, at jeg bare skulle læse mindst en side hver dag for at kunne komme gennem dagen. Jeg syntes, jeg manglede spænding i hverdagen. Og i stedet for at læse bøger om en pige og en dreng, der mødes, er det mere spændende at læse om en pige, der møder en vampyr, fortæller Rebecca Væver, der i dag er 17 år, bor i Roskilde og går i gymnasiet.

Jeg har hørt om, at der er nogen, der bruger vampyrhistorierne som religion, som noget at holde fast i og give mening i livet. Selv tror jeg ikke på vampyrer, tilføjer hun.

At danske teenagepiger dyrker det overnaturlige i form af fortællinger om vampyrer er temaet for en ph.d.-afhandling, som Line Nybro Petersen netop har forsvaret ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet. Ifølge forskeren, som har stillet spørgsmål til 72 danske teenagere mellem 14 og 18 år, udfylder vampyrhistorierne ligefrem en funktion i deres liv, som kirken traditionelt har varetaget i samfundet.

Vampyrhistorierne bliver ikke opfattet som religiøse dogmer, men som en fascinerende ramme for, at de unge kan tænke over spørgsmål om liv og død, dommedag eller overnaturlige emner, siger Line Nybro Petersen.

Det trådte meget tydeligt frem i hendes undersøgelse, at kun få taler med forældre eller venner om livets store spørgsmål. Og mens unge har svært ved at relatere traditionel kristendom til deres egen livssituation, finder de vampyrhistorierne vedkommende, fordi det overnaturlige er sat ind i et genkendeligt univers. Et andet særkende ved vampyrhistorierne er, at de er tvetydige og vender gængse forestillinger om godt og ondt på hovedet.

Ifølge Markus Davidsen, religionssociolog og ph.d.-forsker ved Aarhus Universitet og universitetet i Leiden, Holland, repræsenterer historierne et markant brud med andre drømmeuniverser som Tolkiens eventyr Ringenes Herre og George Lucas film Stjernekrigen:

De overnaturlige fortællinger har den funktion, at unge, som endnu ikke har reel selvstændighed, kan drømme om, at alt kan lade sig gøre. Traditionelt har for-tællingerne været skrevet, som præster altid har forsøgt at skrive en god prædiken. Det vil sige, at den samme basisfortælling om godt og ondt er blevet skrevet ind i en ny, lettere genkendelig fortælling. Men med vampyr-historierne træder moral- og dannelsesaspektet, som er meget tydeligt hos Tolkien og Lucas, i baggrunden.