Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Humanitære i oprør over ny tipsfordeling til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Humanitære i oprør over ny tipsfordeling

Selvom det nye lovforslag om reglerne for tips- og lottostøtte har store konsekvenser for de frivillige organisationer, er Isobro, som er paraplyorganisation for hovedparten af dem, har kulturminister Uffe Elbæk (R) slet ikke inddraget dem på forhånd. foto: Jens Nørgaard Larsen/ScanpixDanmark

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

277 almennyttige organisationer får ændret betingelsen for at få penge fra tips- og lottopuljen, men kulturminister Uffe Elbæk (R) har end ikke hørt dem om ændringen

”Et skandaløst lovforslag, som bør trækkes tilbage.”

Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation, Isobro, taler med store bogstaver om et nyt lovforslag, der tilsyneladende blot rummer en mindre teknisk ændring af reglerne for tips- og lottostøtte.

LÆS OGSÅ: Tema om velgørenhed og frivilligt arbejde

I virkeligheden vil forslaget fra kulturminister Uffe Elbæk (R) ændre de økonomiske rammer for 277 almennyttige, kirkelige og humanitære organisationer som blandt andre Børnefonden, Folkekirkens Nødhjælp, Læger Uden Grænser og Pinsevækkelsen. Nogle af de 277 organisationer vil helt miste deres tipspenge, hvis forslaget gennemføres, som det foreligger.

Annonce
Det fastslår Isobros generalsekretær, Robert Hinnerskov, som også mener, at forslaget er et fundamentalt angreb på det frivillige Danmark.

Hvor organisationerne hidtil har fået en væsentlig del af deres tipsstøtte som generelle driftstilskud ud fra objektive kriterier, skal de i fremtiden hver især søge om penge til konkrete projekter.

"Man sætter frivillig-Danmark under administration. Nu skal den enkelte organisation kvalitetsvurderes, men er det det, vi vil? Man projektgør støtten til humanitært arbejde," siger Rober Hinnerskov.

I dag har Kulturministeriet to puljer til almennyttige formål. Den ene er på 44 millioner kroner, og pengene fordeles objektivt til organisationernes drift – efter deres evne til selv at rejse penge. Den anden er på 16 millioner kroner og gives til konkrete projekter.

Med lovforslaget slår kulturministeren de to puljer sammen til en pulje på 60 millioner kroner, og den generelle støtte til drift forsvinder. I stedet skal de relevante fagministerier vurdere, hvem der skal have støtte, og hvem der ikke skal.

Eksempelvis skal Ligestillings- og Kirkeministeriet fordele de penge, kirkelige organisationer kan søge. Det hedder i lovforslaget her, at Ligestillings- og Kirkeministeriets midler "skal anvendes til religions- og missionsarbejde vedrørende folkekirkelige organisationer."

Men hvad så med frikirker og andre religiøse samfund, spørger Isobro.

Selvom forslaget altså har store konsekvenser for de frivillige organisationer, er Isobro, som er paraplyorganisation for hovedparten af dem, ikke blevet hørt om det.

Venstres kulturordfører, Michael Aastrup Jensen har på baggrund af de mange kritiske røster fra den frivillige verden stillet 15 spørgsmål til kulturministeren om sagen. Da lovforslaget forleden blev førstebehandlet i folketingssalen, sagde Uffe Elbæk:

"Jeg kan oplyse, at der ikke vil være nogen forskel i de økonomiske konsekvenser for støttemodtagerne i forhold til den nye model, vi nu fremlægger."

Michael Aastrup Jensen kalder det ”den alvorligste sag, jeg har oplevet herinde,” hvis ministeren har misinformeret Folketinget.

”Hvis ikke jeg får fyldestgørende svar på mine spørgsmål, kan det blive nødvendigt at trække ministeren i et samråd,” siger han.

Flere andre partiers ordførere, herunder den radikale Hans Vestager og Enhedslistens Stine Brix, sagde under folketingsdebatten, at lovforslaget ikke må føre til en ændret fordelingsnøgle for tips- og lottomidlerne.

Det var ikke i går muligt at få en kommentar fra kulturminister Uffe Elbæk.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Humanitære i oprør over ny tipsfordeling

Ete, publiceret d.28/04 10:56 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Humanitære i oprør over ny tipsfordeling
"Da lovforslaget forleden blev førstebehandlet i folketingssalen, sagde Uffe Elbæk:

"Jeg kan oplyse, at der ikke vil være nogen forskel i de økonomiske konsekvenser for støttemodtagerne i forhold til den nye model, vi nu fremlægger.""

Javel, men
1) noget tyder på at støttemodtagerne ikke er helt enige - altså er der grund til at granske egne og andres motiver for dels at stille forslaget (hvorfor stille det?), dels at være uenig i det.
2) er det vejen frem for at gøre frivilligt arbejde attraktivt, at gøre det mere administrativt?
Link

Hvorfor trangen til at ændre noget, som hidtil har fungeret?

Just Justesen, publiceret d.28/04 13:02 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Humanitære i oprør over ny tipsfordeling
Og hvorfor ændre noget, når der ikke ændres noget allilgevel?

Som citeret af en anden fra 1. behandlingen i Folketinget, "Jeg kan oplyse, at der ikke vil være nogen forskel i de økonomiske konsekvenser for støttemodtagerne i forhold til den nye model, vi nu fremlægger."

Ministerens ovenstående udsagn forekommer at være kendetegnende for en del af regeringes "reformiver" udfra devisen: Hellere ændre noget end slet ikke at ændre.
Eller er det alene udtryk for mantraet "Handlekraft"?

Ministeren var tidligere såkaldt "kaospilot", men der er vel ikke noget der hedder "kaosminister"?
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  2. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  3. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  4. Tænder du på strategi, ledelse og efterskoleliv?

    Hestlund Efterskole

    Oprettet den: 24-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​