Om fem til otte minutter vil de første vindmøller dukke op på styrbord side, siger kaptajnen i højttaleren på Dana Sirena og tilføjer til ære for landkrabberne om bord efter en kort pause:
Ja, altså til højre.
Nogle af passagererne begynder at samle sig på skibets øverste dæk, mens der spejdes ud i horisonten. Og jo efter et stykke tid dukker det første mølletårn og kort efter tre hvirvlende vinger frem af disen på denne forblæste og grå aprildag.
Læs også: Vesterhavet: Familieferie med indhold
Vi er på såkaldt møllecruise i Nordsøen, nærmere bestemt ved Horns Rev ud for Danmarks vestligste punkt, Blåvandshuk. For Horns Rev, der strækker sig 20 sømil 37 kilometer for landkrabberne ud i Nordsøen fra Blåvandshuk og sine steder har en vanddybde på kun halvanden meter, huser en af verdens største koncentrationer af vindmøller.
Desværre lader sigtbarheden meget tilbage at ønske, og selv da disen kortvarigt bliver mindre kompakt, kan der kun tælles 12 vindmølle-lignende objekter fra skibets soldæk og der er ellers imponerende 171 møller af den ligeledes imponerende højde af op til 115 meter ved Horns Rev.
Vindmøllerne er fordelt på to separate parker. Den første, der blev opført i 2002 og nu ejes i fællesskab af det svenske energiselskab Vattenfall og den danske energigigant Dong, huser 80 møller og producerer en strømmængde, der svarer til forbruget i 150.000 husstande eller knap to procent af det totale danske energiforbrug.
Den anden park, der har Dong som eneejer, var, da kronprins Frederik i 2009 indviede den, verdens største havvindmøllepark med 91 vindmøller og en kapacitet til at dække strømforbruget i godt 200.000 husstande.
Og det stopper ikke her. En tredje park er på vej, selvom de politiske vinde i forbindelse med energiforliget i marts skar en tredjedel af parkens planlagte størrelse. At der ligeledes i marts var voldsom blæst om ledelsesforholdene i Dong, hvor direktør Anders Eldrup, der var hovedmanden bag satsningen på havmøller, blev fyret, har nok heller ikke hjulpet møllernes sag.
På den 200 meter lange Dana Sirena, der normalt gør turen mellem Esbjerg og engelske Harwich for rederiet DFDS, drejer opmærksomheden for de fleste passagerer sig måske på grund af vejret imidlertid ikke om møllerne, men om den middag og det kagebord, der er inkluderet i møllecruisets pris. I så høj grad, at skibets personale over højttaleren må bede om, at tiderne for de to spisehold, som dagens passagerer er opdelt i, overholdes.
Højttaleren har ellers hidtil mest været brugt til information om mølleparkerne og det i al fald blandt søens folk berømte og berygtede rev, de er anlagt ved.
For det er unægteligt tankevækkende, at et område, som søfolk tidligere helst undgik og talte om med ærefrygt, nu er blevet en seværdighed.
Svend Albrechtsen nævner i bogen Grunde, rev og flak, at Horns Rev på ældre hollandske søkort er markeret som Duivels Hoorn (Djævelens Horn), og at revet i sejlskibenes tid blev betragtet som et af verdens farligste. Skibene søgte derfor i hårdt vejr ofte langt til søs i et forsøg på at undgå det frygtede rev, der er dannet af sand og småsten, som Nordsøen gennem tusinder af år har aflejret på bunden. Forehavendet lykkedes dog langtfra altid, og listen over strandinger og dertil hørende tab af menneskeliv er lang. Det 39 meter høje fyrtårn ved Blåvandshuk, der blev taget i brug i 1900, er således bygget for at advare skibe på vej ind til Esbjerg mod Horns Rev, og så sent som i 1980 blev det sidste motorfyrskib ved Horns Rev taget ud af drift.
Møllerne er atter blevet opslugt af disen, og Dana Sirena har stævnen rettet mod Esbjerg. Om bord kan passagererne frekventere skibets Sea Shop, der i dag dog ikke kan tilbyde toldfrie varer, eller sætte sig i skibets bar og nedsvælge dagens indtryk.
For der er ikke rigtig nogen grund til at bevæge sig udenfor, hvor sigtbarheden ikke bliver meget bedre.
Læs også: Horns Rev: Verdens største kraftværk til havs
Således dukker der ingen synlige sæler op ved indsejlingen gennem Grådyb til Esbjerg, mens Fanø og den store sandbanke Søren Jessens Sand kun anes som en lille forhøjning på havet. Svend Wiig Hansens monumentale skulptur Mennesket ved havet i Esbjerg-forstaden Sædding er dog så hvid, at den er til at få øje på i gråheden i de sidste minutter, før Dana Sirena efter fire timers sejlads atter lægger til kaj.
