Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag

Hveder hænger uløseligt sammen med Store Bededag. I fremtiden skal du dog nok regne med at spise dem søndag i stedet for fredag. - foto: stock.xpert

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

MED AFSTEMNING Nu på fredag kan blive en af de sidste gange, store bededag ligger på en fredag

Skal store bededag afskaffes som et led i arbejdet med at få danskerne til at arbejde mere?
 

Fredag er store bededag. I mere end 300 år har den fjerde fredag efter påske været fast bededag i den danske kirke og fast fridag for de fleste danskere.

Fredag bliver måske en af de sidste gange.

Ifølge Avisen.dk står om ikke helligdagen så fridagen til at ryge ved forårets forhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen. Alle tre parter i forhandlingerne er nemlig ifølge avisens oplysninger indstillede på at rykke helligdagen til en søndag.

LÆS OGSÅ: Hvad er store bededag?

Regeringen har på forhånd meldt ud, at man ønsker at øge arbejdskraften, og at afskaffe helligdage er en af de nemmeste måder at gøre det på, vurderer såvel politikere som fagbevægelsen.

LÆS OGSÅ: Kristelige arbejdsgivere klar til at ofre helligdage

For hvis den ugentlige arbejdstid skal øges, skal det aftales mellem fagforeninger og arbejdsgivere ved overenskomstforhandlinger. Det skal efterfølgende godkendes af lønmodtagerne, når de skal stemme om overenskomsterne.

Hvis man derimod vil øge arbejdstiden ved at afskaffe en eller flere helligdage, kan det gøres ved en simpel lovændring.

”Det er lettere at strege en helligdag end at pille ved den ugentlige arbejdstid,” siger Dennis Kristensen, formand for FOA, der holder alle muligheder åbne forud for forhandlingerne, til Avisen.dk.

Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte, siger til avisen:

”Alting er i spil – både arbejdstiden og helligdagene. Vi har ikke lagt os fast på noget forud for forhandlingerne.”

Hun understreger dog, at det ikke skal ske med det samme.

”Det ville medføre fyringer, hvis vi øgede arbejdsudbuddet fra 2013. Så det skal ligge længere ude i fremtiden og skal først træde i kraft, når arbejdsløsheden er faldet,” siger hun.

LÆS OGSÅ: Sådan foregår trepartsforhandlinger

Forslaget om at nedlægge store bededag som helligdag på en fredag vækker forargelse hos Dansk Folkeparti.

"Store bededag er en meget vigtig helligdag. Den har stor betydning for danskerne. For eksempel er der rigtig mange konfirmationer den dag,” siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

“Så afskaf hellere 1. maj. Der er folk alligevel bare i haven,” siger han.

Ideen om at afskaffe helligdage var også oppe at vende i februar, hvor kirkeminister Manu Sareen (R) udtalte i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad:

”Danmark står jo i en situation, hvor man må se fordomsfrit på alle forslag, som kan forbedre økonomien. Det, synes jeg, er vigtigt. Men som det fremgår af debatten, er der mange følelser forbundet med idéen om at afskaffe helligdage. Det har jeg fuld forståelse for. Derfor er der brug for, at vi tænker os godt om, før vi tager stilling. Og jeg kan ikke gå ind i en diskussion af, hvilke helligdage, der eventuelt kan komme i spil.”

Kirkeordfører Flemming Damgaard Larsen (V) sagde dengang, at man skal være yderst varsom med at røre ved helligdagene.

”Vi skal ikke afkristne vores kultur ved at fjerne de helligdage. Hvis vi fjerner andenhelligdagene, hvornår vil man så også røre ved førstehelligdagene? Vi skal skaffe flere arbejdstimer, men det kan gøres på andre måder såsom ved de betalte frokostpauser," sagde han.

Antallet er helligdage er blevet gradvist reduceret. I 1770 under Struensee forsvandt for eksempel tredje juledag, tredje pinsedag og tredje påskedag som en del af Helligdagsreformen.

Store bededag blev indført af biskop Hans Bagger i 1600-tallet.

LÆS OGSÅ: Hvad er store bededag?

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Tre Parts forhandlinger

Eva, publiceret d.30/04 11:11 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Hvis der var fuld beskæftigelse i DK- så kunne man måske overveje en fjernelse af fridage. Så længe SÅ mange bl.a. unge mangler et arbejde- burde det nok ikke være det emne der ligger lige for.

For mig handler det ikke om HELLIGDAGE, men om simpel moral, hvor man ansætter folk på overf. indkomster- før man beskærer ansattes fridage. Alt andet er en hån mod arb.løse.

Hvor er i-øvrigt de arbejdspladser ?

Opkvalificer arbejdsstyrken til den NUTID og FREMTID vi lever i.
Vi er et VELFÆRDSSAMFUND- Lad os vedblive med at være det.

- Så før vi får flere i beskæftigelse- er der ingen grund til, at afskaffe fridage.

MVH

Eva - efterlønner !
Link

Bevar store bededag

Clausny, publiceret d.30/04 12:29 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Enig med dig, Eva. Dertil kommer, at jeg tror ikke det gør fra eller til for landets økonomi. Problemet er ikke, at der arbejdes for lidt; men at varerne ikke kan sælges, fordi de er for dyre på grund af for eksempel de mange nye afgifter. Jeg kan også vanskeligt tro, at fagforeningerne finder sig i at fridage fjernes uden kompensation af nogen art. Danmark er langt fra landet med flest fridage i Europa. Jeg ville gerne se et regnestykke bag argumentationen for at afskaffe Store Bededag. Det ligner indtil videre nærmere endnu et lille attentat imod de kristne traditioner i landet fra en regering, der til overmål har demonstreret deres fjendtlige holdning til alt, hvad der er dansk, kristent eller tradition.
Desuden:
Når man ser på det offentliges eksorbitante forbrug af penge på lønninger i de offentlige selskaber, eller på det offentliges uhæmmede byggeaktivitet af det ene paladsagtige kontorbyggeri efter det andet, og regeringens øsen ud af penge til fremmede mennesker i udlandet, f.eks. 100 mill årligt til den kinesiske(!) vindmølleindustri???, fordi "det er vigtigt at være til stede", eller hele den vanvittig dyre energipolitik, som trækkes ned over hovedet på danskerne, så er det vanskeligt at tage regeringens snak om krise alvorligt. Den eksisterer i hvert fald ikke i det offentlige. Men den kan nok efterhånden mærkes af de arbejdende danskere, som skal betale stadigt højere afgifter og skatter og piskes til at arbejde stadigt mere - på bekostning af blandt andet familielivet.
Trøsten:
En trøst er det, at regeringen med sin ageren fjerner sig mere og mere fra virkeligheden og befolkningen, som stadig har sund fornuft og moral i behold. Dermed kan regeringens liv forhåbentligt blive afkortet væsentligt. Må den falde inden den driver landet ud i total kollaps.
Link

Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag

Broby, publiceret d.30/04 13:28 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Manu Sareen: "Luk kirkerne og afskaf helligdagene. Jeg vil nemlig hellere nøjes med at være ligestillingsminister."
Link

Er det EU-monsteret, der spiser salamistykker ...

Flemming, publiceret d.30/04 15:23 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
... til morgenmad, og stk. for stk. æder de sidste rester af dansk selvbestemmelsesret? Ét er af målene i EU er jo - harmonisering - også mht. socialpolitikken. Det kunne være ganske interessant, hvis der var nogen, der kunne byde ind med viden omkring dette aspekt vedrørende EU´s evt. ønskede eller reelt foretagede indgriben i den den danske dagligdag, gerne med henvisninger til lovudkast, cirkulærer og love. Kort sagt, hvorvidt EU presser på for at begrænse arbejdernes rettigheder og, hvor vore politikere så ikke agererer som andet end de prædikater, man så sætter på sådanne nogle.
Link

Løftebrud igen

Nick, publiceret d.30/04 18:50 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Både socialdemokraterne, enhedslisten, konservative folkeparti, venstre og dansk folkeparti har lovet ikke at røre Store Bededag. Det bliver interessant at se, hvem af disse der endnu engang begår løftebrud. Man kan kun håbe at alle lægger mærke til det.
Helle Thorning Schmidt samt SF har i øvrigt lovet igen og igen og igen, at lønmodtagerne ikke skal betale 2 gange efter at efterlønnen blev afskaffet.
Vi må se om de overhovedet har nogen moral tilbage.
Link

Helligdags-afskaffelse

Johny Noer, publiceret d.02/05 14:00 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Johan Friedrich Struensee, 1700-tallets kendte statsmand, der som Christian 7’s livlæge først vandt og siden misbrugte kongens fortrolighed, fik i 1770 afskaffet en række helligdage.

Den 28. april 1772 blev Struensees afhuggede hoved holdt højt i vejret af brøddelen, der henrettede ham på Østre Fælled i København.

Bemærkelsesværdigt, at det er nøjagtigt d. 28. april (240 år senere) at meddelelsen om store bededags eventuelle afskaffelse nu offentliggøres…

Kirkeminister Manu Sareen udtaler i en skriftlig kommentar til Kristeligt Dagblad: ”Man må se på alle forslag, som kan forbedre økonomien.”

Det forekommer da, som om Struensees argumentation var bedre. Han sagde: ”Selvom helligdagene kan synes gudelige, er de dog mere blevet anvendte til lediggang og laster end til sand gudsdyrkelse.”

– Derfor bør kristne alle vegne i år anvende denne ’sidste bededagsferie’ fra d. 4-6. maj til en (allerede udråbt) Esterfaste (Et.4:13-17) for vor dronning Margrethe d. 2., at majestæten ikke om få uger med sin underskrift ’skal gøre vitterligt, at Danmarks dronning ved Guds Nåde hermed kongeligt forordner homovielser i kirken.”

Om anvendelse af helligdage siger Skriften: ”Derpå sagde Gud: Der komme lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat, og de skal være til tegn og til fastsættelse af højtiden… (1. Mose 1:14).

Kun få betænker, at det første blad i Bibelen omtaler vigtigheden af højtider – ja, der står skrevet, at solen, månen og stjernerne blev sat af Gud på himmelhvælvingen med disse to formål for øje:
1) at skaffe lys, 2) samt at fastsætte højtider.

Tider, der altså er sat til side til tilbedelse og forkyndelse, er ifølge Skriften nøje fastlagt i skabelsesværket – og hvor menneskenes kalender ikke gudfrygtigt indretter sig efter disse ’givne højtider, skabes ubalance og antikristelige kræfter vil få frit løb…
Link

Sv. Helligdags-afskaffelse

Slettet bruger, publiceret d.02/05 15:42 (for 1 år siden)
Læs artiklen bag debatten her: Avis: Trepartsforhandlinger afskaffer store bededag
Johny Noer skrev:
Johan Friedrich Struensee, 1700-tallets kendte statsmand, der som Christian 7’s livlæge først...


Jeg synes lige det vil være på sin plads at påpege, hvad du jo selv gør opmærksom på, at store bededag er en ren politisk anordning, hvorfor du så skal fedte biblen ind i det politiske kræver vist nok en ualmindelig speciel tankegang, ligesom det for mig er forbandet svær at se hvorfor du taler om år 2110 jeg mener at vi befinder os i 2012, men måske jeg har sovet en kende længe, jeg mener bestemt det kun er 242 år siden vi skrev 1770, ligesom den 28 april i forhold til talen om at afskaffe bededag er total ude i hampen, det har været en del af forslag der har været oppe og vende i mere end et år.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

  2. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  3. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  4. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  5. Kirketjener ved Frederiksholm Kirke, Sydhavn Sogn

    Sydhavn Sogn

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​