Den afgørende alder

- Forventningen til mennesker i 20'erne er, at de lever en forlængelse af teenage-årene, hvor man for at være "hip" skal tage på eksotiske rejser, springe elastikspring, uddanne sig og have mange skiftende "fede job". Men omkring de 30 forventes man at blive voksen. Nu er kravet, at man skal kunne håndtere følelsesliv og intime relationer, forklarer kulturforskeren Mette Mechlenborg. -

- colourbox

flexblock

Tema

Forældre

flexblock

Kommenter Hold mig opdateret Del

Morten Mikkelsen | 4. marts 2006

FORÆLDREALDEREN: Omkring de 30 år skifter omverdenens forventning til det moderne menneske markant. Det frie individ forventes at udvikle sig til en ansvarlig redebygger og kærlig forælder. Lykkes det, er man i paradis. Men det er krævende at virkeliggøre det lykkelige familieliv på mere end overfladen

En af menneskelivets grundlæggende fortællinger er dannelseshistorien om det unge menneskes farefulde færd fra barndomshjemmets tryghed ud til dyrekøbte erfaringer i den store verden, inden man kan vende hjem til en lykkelig slutning som ansvarligt og voksent familiemenneske.

Men hvad sker der i det moderne menneskes virkelighed, når den frie ungdomstid ofte betragtes som den bedste i livet, og når den lykkelige slutning viser sig at være begyndelsen på et nyt og ganske krævende liv?

Ifølge eksperter ligger familiealderen i dag mellem 31 og 55 år, og der er markant, at netop rollen som forsørger og forælder tillægges stor betydning i denne alder. Så stor betydning, at mange bevidst venter med at etablere sig og blive forældre.

– Forventningen til mennesker i 20'erne er, at de lever en forlængelse af teenage-årene, hvor man for at være "hip" skal tage på eksotiske rejser, springe elastikspring, uddanne sig og have mange skiftende "fede job". Men omkring de 30 forventes man at blive voksen. Nu er kravet, at man skal kunne håndtere følelsesliv og intime relationer, forklarer kulturforskeren Mette Mechlenborg, ekstern lektor ved Syddansk Universitet.

Annonce

Omkring de 30 år skifter drømmen om det gode liv fra at handle om "mig" til at handle om "min familie". Tilsyneladende går man fra en selvoptaget livsfase til en fællesskabsorienteret. Men også kun tilsyneladende. For ifølge Mette Mechlenborg er familielivet blot et nyt personligt projekt for den enkelte i kampen for at lykkes som menneske.

Hun mener, at reklameverdenen dygtigt iscenesætter alle 31-55-årige som del af en lykkelig familie. Det medvirker til, at idealet om den lykkelige familie hviler som et tungt forventningspres på den enkelte. Mennesker bruger flere penge og kræfter end nogensinde i forsøget på at iscenesætte det lykkelige familieliv.

– Undersøgelser viser, at jo flere penge man bruger på sit hjem, jo mindre opholder man sig i det. Forbrug og oplevelser bliver altså det moderne menneskes kompensation for, at tiden til at være sammen med familien ikke altid slår til, forklarer Mette Mechlenborg.

Rent statistisk er familiealderen imidlertid ikke kun en illusion. I rapporten "Familiens udvikling i det 20. århundrede", som Socialforskningsinstituttet udgav for to år siden, findes en kurve over, hvor mange der er gifte eller samlevende i de forskellige aldre. Fra 20 til 30 år stiger kurven dramatisk fra næsten ingen til cirka otte ud af 10. Denne andel af familiemennesker er derefter uforandret høj indtil 60-årsalderen, hvor antallet af singler på ny tager til. Kvinder får typisk deres første barn som 27-29-årige, og mænd er lidt ældre.

Bente Marianne Olsen er sociolog ved Socialforskningsinstituttet og har blandt andet forsket i fædres holdninger til orlovsordninger. Hun vurderer, at forældreskab betyder overordentlig meget for både mænd og kvinder i denne alder, men ligesom Mette Mechlenborg skelner hun mellem det faktiske liv og det iscenesatte liv.

– Når man taler med mænd, er det slående, hvor mange der taler om betydningen af at være hele mennesker med såvel et arbejdsliv som et familieliv, der er velfungerende. Men tidsmæssigt er det langtfra sikkert, at de er så meget sammen, konstaterer hun.

Sociologen tilføjer, at især fædre, der er akademikere, ledere eller har andre job, hvor man i høj grad styrer indholdet selv, har en tilbøjelighed til at se forældreskabet som en styrke for arbejdslivet og omvendt. Men selvom mange mænd giver udtryk for, at familielivet er vigtigt, er det dog kun fem procent af mænd med små børn, der har arbejdet på deltid, mens andelen for kvinder er 40 procent.

Christine Byriel er familieterapeut og forfatter til blandt andet bogen "Guide til et godt kærlighedsliv". Hun mener, at tidsånden i dag er ekstremt familieorienteret, og at børnene er kommet så meget i centrum i familielivet, at de faktisk udgør en trussel for familiens overlevelse.

– I 1950'erne dyrkede man det traditionelle familieliv som ideal. Derefter kom perioden 1960-1980, som var præget af oprørstrang ud fra en holdning om, at familielivet var gammeldags og kvindeundertrykkende. Nu står vi i en ny modreaktion, hvor vi søger familiens nærhed og tryghed i en usikker verden, forklarer hun.

– Samtidig har synet på børnene ændret sig totalt. I 1960'erne, da jeg selv blev mor som 20-årig, talte man om gammelfødende mødre på 30 år. Dengang var børn bare noget, man fik midt i alt det andet, man var i gang med, og som kunne løbe lidt rundt på græsset omkring én, mens man var ude og høre noget venstreorienteret musik. Nu ser vi en generation, som er meget bevidst om ikke at ville gentage forældrenes livsførelse, men tværtimod indretter næsten hele livet på børnenes præmisser, tilføjer Christine Byriel.

Som parterapeut har hun talt med mange mennesker i familiealderen, som er kommet i krise, fordi rollen som forælder og skaffedyr helt har stjålet dagsordenen fra alt det andet, der også er i livet. Følgen er ofte en skilsmisse, som kan blive efterfulgt af en ny forelskelse, et nyt kuld børn med en ny partner og en ny skilsmisse.

Forældrealderen er altså ikke bare den lykkelige slutning på de tvivlrådige ungdomsår, hvor det hele pludselig kulminerer i fryd og gammen. Der er en tid med forpligtelser, udfordringer og forventninger. Meget kan slå fejl.

Men for de fleste står alderen nok alligevel som den livsfase, der er virkelig afgørende i et menneskeliv. En livsfase, hvor man også har mulighed for at føle en høj grad af mening med livet, samhørighedsfølelse med sine nærmeste og måske ligefrem glimt af ægte lykke.

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk

De nye livsfaser

Instituttet for Fremtids- forskning har opdelt det moderne samfunds syn på alder i seks livsfaser, som Kristeligt Dagblad gennemgår i seks artikler. Dette er den fjerde artikel.

0-12 år: De uafhængige – barndom

13-19 år: De afhængige I – teenagere

20-30 år: De frie I – ungdom

31-55 år: Forældre

56-73 år: De frie II – "det grå guld"

Over 74 år: De afhængige II – alderdom

Fortsættes på næste side »
Læs hele artiklen 1 | 2 | 3 | 4

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Del Hold mig opdateret

flexblock