Sognepræst, forfatter og samfundsdebattør Sørine Gotfredsen skrev i lørdags et debatindlæg i Kristeligt Dagblad om, hvordan Breiviks mørke findes i os alle. Det har vakt stor debat blandt Kristeligt Dagblads læsere, hvor over 100 har kommenteret indlægget de seneste par dage.
LÆS OGSÅ: Gotfredsen: Breiviks mørke kan genkendes i os alle
Selvom flere tager afstand fra synspunktet, er mange læsere enige med præsten.
Det er bestemt et interessant indlæg, Gotfredsen her kommer med, skriver læseren Mads om Sørine Gotfredsens debatindlæg i lørdags, mens læseren Hans Peter takker hende for de væsentlige forhold, hun peger på.
I sit indlæg argumenterer Godfredsen for, at vi alle, ligesom Anders Breivik, har et mørkt potentiale i vores indre. Selvom Breivik var en undtagelse med de ekstreme handlinger, han foretog, er det indre mørke noget, vi alle kan genkende i os selv, mener Gotfredsen.
Det synspunkt giver flere læsere hende medhold i.
Når man har levet mange år med sig selv, ved man godt, at der er et "kældermenneske, skriver læseren Erik Maul med henvisning til Gotfredsens omtale af Dostojevskijs bog om "Kældermennesket".
Læseren Knud Jørgensen fra Oslo skriver:
Jeg er meget enig i, hvad du skriver om 'kælderdybet' hos os alle. Det er vel en anden, og i grunden mere nærgående, måde at snakke om 'arvesynd' på.
Sidste gang, Sørine Gotfredsen udtalte sig om Breivik-massakren, var i en kronik i Berlingske kort efter episoden. Dengang vakte det en vred læserstorm, at hun bandt en lige linje mellem det multikulturelle samfund og tragedien i Norge.
Det medførte over 850 læserindlæg, ligesom flere kommentatorer også revsede hendes synspunkt. Hun beklagede senere, at visse formuleringer kunne opfattes som en forståelse for Anders Breiviks handlinger.
LÆS OGSÅ: Breivik-kronik udløser hård debat
Også denne gang har emnet været debateret. Over weekenden har over 100 således kommenteret Sørine Gotfredsens synspunkter på Kristeligt Dagblads netavis. Og meningerne er stadig meget delte.
LÆS OGSÅ: Resten af verden forstår ikke det skandinaviske Breivik-cirkus
Jeg indrømmer, at Sørine Gotfredsen er en særdeles vanskelig dame at forholde sig til. Hun er fanatiker på den ene side, og så skriver hun somme tider nogle glimrende ting. Jeg ved ret beset ikke, om hun har haft skumle tanker a la sympati for Breivik med denne artikel - men uanset kan den stå for sig selv. Jeg skulle faktisk ønske, at jeg selv havde skrevet den," skriver læseren Gry Jemer.
Flere læsere sammenligner Breivik med nazismen og Hitler, som de også mener, det er vigtigt at forstå til en vis grad, så det ikke sker igen. Men andre er helt uenige.
"Jeg fatter stadig ikke, hvorfor det er så vigtigt, at vi alle sammen sætter os ind i denne ene psykopats verden og selvforståelse. Sammenligningen med Hitler holder ikke. Det er værd at forstå Hitler, fordi han lykkedes med at manipulere millioner af mennesker. Det samme kan næppe siges om den norske psykopat," skriver læseren Martin S Poulsen, mens læseren Bo Børgesen supplerer:
"Det er modbydeligt at se, hvordan folk dyrker denne idiot, knoppen skulle have været af ham for længst."
LÆS OGSÅ: Nu har vi hørt nok om den sag!
Modsat Sørine Gotfredsen mener flere ikke, at den slags ondskab skal fylde i medierne.
At djævelens gerninger gøres til et medieshow som nu i Oslo, og at vi alle skal beskæftige os med dette hører ingen steder hjemme, skriver læseren Clausny, mens læseren Erik Maul er betænkelig ved, hvordan Breivik soler sig i al det offentlige lys, der er omkring ham.
LÆS OGSÅ: 8-årigt øjenvidne: Tænk hvis Breivik smitter
Det ville jo selvfølgelig gøre mange ting nemmere, hvis han ikke var her, erkender Sørine Gotfredsen, men blot at negligere hans eksistens vidner om manglende lyst og mod til at forholde sig til menneskets hele besynderlige natur, skriver hun i sit indlæg.
Hun tilføjer:
Vi skal derimod fastholde en fælles bevidsthed om, at Breivik i sin talestrøm henviser til et kælderdyb, der ikke er denne verden fremmed. Vi har set konsekvenserne af det før, muligvis aner vi det i os selv, og vi må ikke blive så selvtilfredse i dette pæne, velordnede samfund, at vi ikke længere kan opfatte det stærkt afvigende som værende stadig menneskeligt.
