Dykkere bygger verdens første undervands-moské

En række hvide, sandfyldte rør under vandet ved Saudi-Arabien kaldes for verdens første undervandsmoské

En gruppe saudi-arabiske dykkere har bygget verdens første moske under vandet bestående af plastikrør fyldt med sand.
En gruppe saudi-arabiske dykkere har bygget verdens første moske under vandet bestående af plastikrør fyldt med sand. Foto: www.ajl.com.

En gruppe dykkere fra Saudi-Arabien har søgt nye dybder i deres muslimske tro og bygget det, de kalder verdens første undervands-moské.

Der er tilsyneladende tale om en forholdsvis simpel konstruktion, hvor dykkerne har brugt plastikrør fyldt med sand, som de har sænket ned under havets overflade.

En af vore kollegaer fandt på ideen sidste sommer, og vi besluttede os for at gennemføre den, siger dykkeren Hamadan bin Salim Al Masoudi ifølge Emirates24/7.com.

Vi har netop færdiggjort konstruktionen af moskéen. Da vi lagde den sidste hånd på værket, var det tid til eftermiddagsbønnen, så vi foretog en bøn som gruppe i verdens første undervandsmoske i historien, fortsætter han.

Undervands-moskéen ligger under vandet ved byen Tabuk i det nordvestlige Saudi-Arabien, tæt på grænsen til Jordan.

Selvom konceptet er unikt, er andre undervandsbygninger på vej i Mellemøsten. For eksempel har Dubai World meddelt, at de vil bygge et hotel under vandet i samarbejde med et schweizisk firma.

Ny bog med prædikenvejledninger er udkommet. -
Ny bog med prædikenvejledninger er udkommet. - Foto: .