Nordjyske konfirmander får undervisning i psykiske sygdomme. Målet er at fjerne tavsheden og tabuerne om sygdommene
Unge i Aalborg skal vide mere om psykiske sygdomme. Det oplyser DR Nordjylland.
Konfirmander i Aalborg kan fra 2013 få besøg af en ambassadør fra den landsdækkende kampagne EN AF OS og en medarbejdere Psyk-Info i Region Nordjylland, som sætter fokus på at fjerne tavshed og tabuer omkring psykiske sygdomme. Det skal være med til at forebygge og skabe mere tolerance og viden, ifølge leder af Psyk-info i Region Nordjylland, Inge Garde Andersen.
LÆS OGSÅ:
Billedserie: Tag med til konfirmation i Nørre Uttrup- Det vi vil gerne vil, er at have de unge mennesker til at gå ind og reflektere over deres egne og samfundets holdninger og adfærd overfor psykisk sygdom, siger hun.
Og det er vigtigt at få fat i de unge tidligt, hvis man skal påvirke dem - Både i forhold til at nedbryde fordomme og forebygge psykiske sygdomme.
- Hvis de unge har nogle problemer, så skal de komme så tidligt som muligt og bede om hjælp. Fordi jo tidligere man får sat ind overfor psykiske lidelser som er ved at opstå, jo bedre er prognosen, forklarer Inge Garde Andersen.
Projektet er blevet testet blandt tre aalborgensiske konfirmandhold. Og erfaringerne har været så gode, at tilbuddet skal gælde alle konfirmander i Aalborg fra 2013.
Under besøget får de unge konfirmander blandt andet mulighed for at høre historier fra personer, der selv har erfaringer med psykiske sygdomme.
- Det er lige præcis det, der går ind og påvirker os holdningsmæssigt. Det er, at vi går ud og møder et mennesker, som har været udsat for nogle forskellige ting, siger Inger Garde Andersen.
Kampagnen EN AF OS, der sætter fokus på psykiske sygdomme og tabu løber indtil udgangen af 2015. Og bag kampagnen EN AF OS står: Danske Regioner, KL, Trygfonden, Socialministeriet, Sundhedsstyrelsen, Psykiatrifonden og Det Sociale Netværk af 2009.