Norge vil afskaffe statskirken

Det norske Storting vil ændre grundloven, så kristendommen mister sin status som statsreligion. Forslaget fremlægges af Stortingskomiteen i dag

Den norske kirke adskilles fra den norske stat, mens kristendommen mister sin status som officiel statsreligion.
Den norske kirke adskilles fra den norske stat, mens kristendommen mister sin status som officiel statsreligion. Foto: Jan Nielsen/© janimal photography.

Alle partierne i Stortinget i Norge står bag en beslutning om at ændre grundloven, så Den norske kirke ikke længere er en statskirke. Det skriver tv2.no.

Den endelige beslutning træffes den 21. maj og vil ændre på det historiske forhold, der har været mellem den norske kirke og stat igennem 500 år.

LÆS OGSÅ: Kirken i Norge frigør sig fra staten

Forslaget bliver fremlagt af Stortingskomiteen i dag og er resultatet af det arbejde, der begyndte med et politisk forlig tilbage i 2008.

"Dette er historisk både for den norske kirke og for politikerne på Stortinget," siger Svein Harberg, som har været sagsordfører i Kirke, uddannelses- og forskningskomiteen.

LÆS OGSÅ: Kirken i Norge frigør sig mere fra staten

Ændringen betyder blandt andet, at det ikke længere er regeringen, der skal udnævne provster og biskopper for den norske kirke, ligesom Norge ikke længere vil have en officiel statsreligion. Hidtil har det været kristendommen.

"Bortset fra det klare mål, ændres den norske kirke til at blive et trossamfund på linje med alle andre trossamfund," siger Svein Harberg.

Det betyder, at staten fremover skal behandle alle religioner på lige vilkår.

LÆS OGSÅ: Blog fra nordisk kirkeliv: På besøg hos lillebror

"Det er vigtigt, at kirken først og fremmest fremstår som et trossamfund og ikke primært som en statsinstitution. I dag består samfundet af mennesker med forskellig tro og livssyn, og det er nødvendigt, at der er en ligebehandling af tros- og livssynssamfundene. Privilegier skaber ikke kirke, det gør troen på Jesus, og ud fra det er kirken et trossamfund," siger Jens-Petter Johnsen, direktør for kirkerådet, til kirkeaktuelt.no.

Den norske kirke har tidligere gået under navnet "statskirke", men skal fremover have en rolle som en "åben, inkluderende og demokratisk folkekirke," skriver Vårt Land.

Finansieringen vil dog ikke være anderledes end i dag, forsikrer Jens-Petter Johnsen.

"Både politiske og kirkelige organer ønsker samme finansiering som før. Det er nødvendigt for at kunne have en folkekirke i hver en flække og hvert et sted over hele landet. Grundlovens nye § 16 understreger, at staten understøtter den norske kirke på lige linje med andre tros- og livssynssamfund. Staten vil have en aktivt støttende religionspolitik, og der er ingen grund til at tro, at det vil ændres i nær fremtid," siger han.

Selvom kirken og staten får større afstand mellem hinanden, skilles den norske stat ikke helt fra kristendommens indflydelse. Staten skal stadig være forankret i de kristne værdier.

"Værdigrundlaget forbliver vor kristne og humanistiske Arv," lyder det således i paragraf 2 i den norske grundlov.

Med enevældens indførelse i 1660 blev staten og den luthersk-evangeliske kirke en lovfæstet enhed.
Med enevældens indførelse i 1660 blev staten og den luthersk-evangeliske kirke en lovfæstet enhed. Foto: .