Svigermor styrer højt oppe i årene

Hvad stiller man op med en manipulerende og dominerende svigermor, der terroriserer familien, spørger en svigerdatter, der i mere end 40 år har måttet stå model til lidt af hvert

Kære brevkasse

Min mand og jeg har brug for hjælp. Vores altoverskyggende problem er min svigermor og mit elendige forhold til hende. Det påvirker os meget i det daglige.

Vi har været gift i over 40 år og har altid kunnet løse de problemer, der har været, og vi ser os selv som ansvarsbevidste voksne, både i forhold til arbejde, børn, svigerbørn og børnebørn.

LÆS OGSÅ: Livsfortællinger til næste generation

Min svigermor er en meget stærk person. Første gang det kom til udtryk var, da vi skulle giftes. Jeg var blot 20 år, og vi var nok unge og lette at manøvrere rundt med. Min familie har altid fejret store familiefester i hjemmet, der var ikke plads til så mange, men småt og meget personligt, sådan var jeg opdraget. Det kunne der overhovedet ikke være tale om ifølge min svigermor, så hun gik i gang med at arrangere en fest for over 80 personer.

Vielsen skulle ikke foregå i vores egen lokale kirke, hvor både jeg og min mand er døbt og konfirmerede. Nej, den skulle foregå i den kirke, hvor min svigermor og svigerfar nøjagtig 25 år tidligere var blevet viet. Ja, vi skulle giftes på deres sølvbryllupsdag, og alt bestemte min svigermor, hotellet, maden og gæstelisten.

Min familie skulle betale for de 15 personer, som vi inviterede. Min far var en mand af meget få ord, men lige netop i denne forbindelse tog han mig i enrum og sagde: ”Ved du, hvad du går ind til, min pige?”. Det bedyrede jeg – måske med en lille smule skepsis.

Der har været mange små episoder, som vi har lagt bag os. Da vi nåede til vores sølvbryllup, valgte vi at drøfte det med vores voksne børn. Vi kunne fejre guld-/sølvbryllup sammen med svigerforældrene eller vores lille familie kunne rejse på en fælles ferie.

Beslutningen var enstemmig, en fælles ferie i udlandet. Min mand og jeg meddelte i rigtig god tid det kommende guldbrudepar, at vi ønskede at fejre vores fest ved en rejse med alle vores børn.

Så brød en krig ud. Min mand har tre søskende. Deres familier skulle nok forstå at fejre guldbrudeparret, men det var ikke nok. Vi blev i den grad lagt på is, ingen kommunikation i lang tid. Det tog rigtig hårdt på min mand, og hvis jeg ikke havde holdt fast i aftalen, tror jeg, at han havde opgivet for husfredens skyld.

Men det betød rigtig meget for mig at netop denne dag skulle være vores dag. Vi gennemførte rejsen, og min mand havde dårlig samvittighed under det meste af ferien.

Trods total tavshed og kulde fra mine svigerforældre, sendte vi telegram, blomster, gave og ringede og ønskede dem tillykke med dagen. Ordet tillykke kom ikke over min svigermors læber.

Ved hjemkomsten havde min familie samt gode venner arrangeret surprise for os med æresport, sang, hjemmelavet mad, knus og kram. Hele min svigerfamilie var inviteret, men mine svigerforældre ønskede ikke at fejre os og nægtede at komme. En måned efter vores sølvbryllup henvendte min svigerfar sig til mig og spurgte, hvad vi havde købt for pengene, som de gav os i gave.

Jeg måtte så sige, at vi intet havde modtaget fra dem. Der gik under en halv dag, så kom min svigermor med en kuvert med penge og et undskyldende brev.

Jeg kunne blive ved. Jeg har aldrig modtaget hverken fødselsdagsgaver eller julegaver af mine svigerforældre. Vores børn fik heller ingen gaver, indtil min mand konfronterede hende med det. Hun har altid haft sine favoritter, både blandt børn, børnebørn og nu oldebørn.

I påsken gav hun et af sine oldebørn både bamse og påskeæg i to andre oldebørns påsyn, som måbende måtte se til, at der intet var til dem. Jeg tav, mest fordi jeg var overrumplet, men også fordi jeg ikke ville lave diskussion over for de kære børn.

Efterfølgende konfronterede min mand sin mor med, at vi ikke ville overvære denne gøren forskel på vores børnebørn. Men som altid fik hun drejet sagen hen, således at det var mig, der var problemet. Min mand havde ellers sagt det på sin rolige facon. Samme aften ringer hun og hvæser i telefonen, at hun heldigvis dør snart, og så er vi fri for hende, og så smed hun røret på. Så sad min mand der og blev ked af det.

Jeg orker hende ikke mere og vil allerhelst droppe enhver kontakt, vi gør ikke hinanden noget godt, og hun udtrykker klart, at det er mig, der er problemet. Jeg ved godt, at jeg ikke altid reagerer hensigtsmæssigt, men jeg bliver så nervøs og utilpas i hendes selskab.

Min mand kan besøge hende lige så meget, han har lyst, men han vil have, jeg deltager i besøgene, faktisk har jeg både ondt i mave og hoved, når et besøg er forestående. Hun er gammel, men det undskylder jo ikke dårlig opførsel.Venlig hilsen

Svigerdatteren

Kære Svigerdatter

Tak for din beretning om mange års svær balancekunst. Vi forstår rigtig godt, at du har behov for at blive skærmet for så megen magtudøvelse og skræmmende manipulation. Du er selv over 60 år og har behov for at kunne koncentrere dig om dit liv og din egen voksende familie.

Historien om din svigermors totale styring af jeres bryllup kombineret med hendes eget sølvbryllup er skræmmende. Og I mindes om hendes indflydelse til stadighed og i særlig grad på alle jeres bryllupsdage. Og sikke uværdigt I blev afvist til jeres sølvbryllupsfejring. Det er også yderst specielt, at du aldrig modtager fødselsdaggaver med videre.

Din svigermor kommer aldrig til at ændre sig. Og det er nok også begrænset, hvor meget din svigerfar gør det. Han har måske lidt flere ordentlige sider, men dukker sig sikkert i det daglige ”for husfredens skyld”. Han skulle have sat hende på plads for uendelig mange år siden og været mand i sit hus. Når det ikke er sket, må de næste generationer lide under det.

Din mand virker også som et rart menneske. Men vi synes, han skal gøre det, som hans far aldrig har gjort og fortsætte i større grad med det, som han gjorde for nylig. Lad hende hvæse om død og skyld. Noget sådant er blankpudset manipulation. Og den skyldfølelse, den efterlader, må I sammen totalt afvise. Hvis I skal have nogen form for kontakt med svigerforældrene, så skal din mand beskytte dig mere og træde i karakter. Og så skal I stå sammen om at beslutte jer for, at det er jer, der siger til og fra, og det er jer, der lægger niveauet for antal timer og antal fester, I deltager i. Nu skal du nemlig have lov til at nyde at være svigermor og bedstemor for dine.

Mange hilsener