At være kristen og praktisere sin tro åbent kan være en dårlig kombination, hvis man bor på asylcenter i Danmark.
For syv måneder siden beskrev Kristeligt Dagblad i en artikelserie, hvordan kristne beboere oplever mobning og forfølgelse på 9 af landets 12 asylcentre for voksne. Og noget tyder på, at problemet ikke er løst.
LÆS OGSÅ: Chikane og forfølgelse drev Raza ud af to asylcentre
Eksempelvis fortæller Helle Frimann Hansen, sognepræst i Humble Kirke på Langeland, hvordan en lille gruppe kristne asylsøgere, hun har kontakt med fra asylcentret Center Holmegaard, bliver chikaneret af nogle af de muslimske beboere på centret. Og migrantpræst Massoud Fouroozandeh fortæller om flere fra hans menighed, Church of Love, der får problemer med deres landsmænd på asylcentre, fordi de er blevet kristne.
Men problemet er ikke stort på Center Holmegaard, der er kommunalt drevet, mener centerleder Jens Brandt.
For nylig havde han en samtale med de personer, der føler sig chikaneret, men tidligere har han spurgt personer, der var konverteret fra islam til kristendom, og de har ikke givet udtryk for problemer.
Samme opfattelse finder man hos Dansk Røde Kors, der driver 12 asylcentre i landet. Asylchef Anne la Cour Vågen har spurgt de 12 centerledere, som alle svarer, at de ikke er bekendt med, at der forekommer chikane af kristne på asylcentrene i øjeblikket, fortæller hun. Konflikter kan der dog godt være:
Vores personale forsøger at håndtere alle konflikter, men der kan være mange grunde til, at de opstår det kan være politiske og religiøse, men også helt almindelige konflikter, der opstår, når mange mennesker bor sammen. Personalet forholder sig ikke til, om det er en religiøs konflikt, siger hun.
Men problemet med chikane på asylcentrene bunder blandt andet i, at personalet ikke er bevidst om situationen og mangler viden til at håndtere konflikter mellem personer, der kommer til Danmark med forskellige religioner, mener Helle Frimann Hansen, der selv har forsøgt at gøre personalet på Center Holmegaard opmærksom på problematikken.
Jeg er ikke ude efter personalet, for de gør et kæmpe stykke arbejde, men jeg må konstatere, at de ikke er klædt godt nok på, for de anerkender slet ikke problemstillingen, siger hun.
Det afviser Jens Brandt dog.
Selvfølgelig er mit personale klædt godt nok på, siger han og understreger samtidig, at det er væsentligt, at personalet får noget at vide om eventuel chikane, så der kan gøres noget ved problemet.
Massoud Fouroozandeh mener heller ikke, der bliver gjort nok ved problemet. Han kender til flere asylsøgere, der har bedt medarbejdere på asylcentre om hjælp, fordi de som kristne følte sig truet. Men som ikke oplevede at få den hjælp, de bad om.
Enten har man skyklapper på, eller også stikker man hovedet i busken, hvis man ikke ser de problemer, der er. Medarbejderne burde tage en dialog med beboerne for at finde ud af, om der er problemer, siger han.
Daglig leder af Kirkernes Integrations Tjeneste Hans Henrik Lund har igennem sit arbejde kontakt med mange kristne asylsøgere, og han er enig i, at medarbejderne på asylcentre ikke altid er klar over, at der foregår chikane.
Jeg har hørt flere tilfælde, hvor medarbejderne siger, at der ikke er noget problem med chikane af kristne på deres asylcenter, men hvor beboerne siger til os, at det er et stort problem, siger han og peger på, at uddannelse af personalet er af afgørende betydning for at få sat en stopper for chikanen.
En af de ting, der kan forårsage problemer, er, hvis muslimer konverterer til kristendommen. Her skal medarbejderne være på forkant med situationen, mener Mogens S. Mogensen, der er ekspert i interreligiøse spørgsmål.
Personalet skal være klar over, hvordan muslimer ser på konversion eller det, de kalder frafald. Har man en tidligere muslim på et center, skal man være helt oppe på dupperne for at sørge for, at vedkommende ikke bliver udsat for forfølgelse, siger han og fortsætter:
Det er problematisk, hvis man har medarbejdere, der ikke er godt nok uddannede til at varetage deres job. Når man er på et asylcenter, vil man uvægerligt skulle forholde sig til etniske, religiøse og personlige modsætninger og må have indsigt i både kultur, religion og psykologi for at kunne standse konflikter i opløbet. Jeg tror, at der kan være brug for mere undervisning og udrustning til at håndtere den slags problemer.