På Prinsessestien ved Lyngby Åmose står en smuk, gammel eg, der slog rødder, da de første middelalderkirker blev bygget i Danmark. Men det er faktisk en tysk digter fra 1700-tallet, der har lagt navn til Klopstocks eg. For naturoplevelserne i Lyngby inspirerede Friedrich Gottlieb Klopstock (1724-1803) til flere oder, ligesom han efter sigende selv yndede at løbe om kap mod den store eg.
Gik man forbi det gigantiske træ i lørdags, ville man derimod kunne se et lille selskab stå og svede i det gode vejr, mens en lærd mand med lys hat og lyst jakkesæt læste op af gamle tyske tekster af Goethe og Klopstock.
LÆS OGSÅ: Fra Goethe til Google
Oplæsningen i træets skygge er en festlig forårsfejring og en årlig begivenhed, som Det Danske Klopstockselskab har holdt i hævd siden 1984.
Men navnet Klopstock har nok i tidens løb fået mange gymnasieelever til at svede på en mere ubehagelig måde. For den tyske digter skrev sine værker på et så forgrenet tysk, at det for mange tyskelever var et decideret mareridt at trække en tekst af Klopstock til studentereksamenen.
I 1970erne blev Klopstock dog skrevet ud af pensum på de fleste gymnasier, og siden er han gået i glemmebogen i mange sammenhæng. Men i 1984 opstod Det Danske Klopstockselskab, der har til formål at udbrede kendskabet til digteren, hans værk og hans betydning for dansk åndsliv. For i 1700-tallet kendte selv kongen til Klopstocks poesi:
Frederik V ville gøre Danmark til et kulturcentrum, og Klopstock var følsomhedens store digter i Europa i 1700-tallet. Det fik Frederik V til at invitere ham til Danmark, hvor han boede i 20 år og kom til at præge det danske kulturliv. Han fik for eksempel stor betydning for Johannes Ewald og en senere tids naturlyrik, fortæller forfatteren Bo Lillesøe, der er formand for Det Danske Klopstockselskab. Han tilføjer:
Klopstock var pietist og hentede flere pietistiske præster og kunstnere til landet, men han selv var from på en meget liberal måde. Og før han blev inviteret til Danmark, hvor han blandt andet fik adgang til kongens vinkælder, blev han smidt ud af sin pietistiske vært i Schweiz, hvor han også skrev oder. For her mente man, at Klopstock kiggede for meget efter kvinderne, drak for meget vin og røg studentikost, altså pibe. Og det er først og fremmest hans historie, der fascinerer mig. For selvom han har haft enorm betydning, er hans tekster svært tilgængelige og knap nok oversat til dansk.
Det litterære selskab består også hovedsagligt af en lille samling tidligere studerende i germanistik på Københavns Universitet. For det var Steffen Steffensen, deres ældre professor, der nogle år tidligere havde opfordret sine studerende til at gå ud og holde hinanden i hånden ved Klopstocks eg.
Han var en speciel mand med meget stærke briller, og så stod han med en stor hånd og rakte ud, mens han opfordrede os til at tage ud til Klopstocks Eg. Og da vi mødtes nogle år efter, hvor vi i mellemtiden hver især havde fået fast arbejde på gymnasier og seminarier, tog vi det seriøst og dannede Det Danske Klopstockselskab, forklarer Bo Lillesøe.
Grunden til, at det siden 1984 har været en fast tradition for selskabet også at læse en passage af Goethes Den unge Werthers lidelser op, er, at Goethe lader sine to hovedpersoner i romanen, Werther og Charlotte, udbryde samstemmende Klopstock:
Det er et meget smukt afsnit. Werther er ulykkeligt forelsket i Charlotte og omvendt, og da de befinder sig i en scene, hvor det tordner, mens de dristigt tager hinanden i hænderne, selvom Charlotte er forlovet væk, råber de Klopstock, fordi scenen minder dem om hans store poesi, forklarer Bo Lillesøe og tilføjer:
Det er lidt ironisk, at Klopstock på den måde kommer til at leve videre gennem Goethe, der fejede alle andre forfattere af banen, efter at Den unge Werthers lidelser udkom i 1774. Men hvem kan også konkurrere med Goethe? spørger Klopstockselskabets formand og tilføjer:
Goethe har efter min mening også skrevet det smukkeste tysk, der findes. Faust er mit yndlingsværk. Men han slog altså igennem med Den unge Werthers lidelser, der vandt enormt frem. Romanen havde dog den kedelige kulturhistoriske indflydelse, at den udløste den største selvmordsbølge i Europas historie, efter at den udkom. For Werther begår selvmord til sidst i bogen. Og mange ulykkeligt forelskede læsere besluttede at gå samme vej.
Anderledes påvirkede Klopstocks hovedværk, Messias, sine læsere, fortæller Bo Lillesøe.
Der sad for eksempel to yndige damer i Hamborg i 1749. Den ene satte den andens hår, hun fik papilotter i håret, og da hun rullede sedlen ud af håret, udbrød hun Hvad er det? Det er dog det bedste, jeg har læst!. Det var Klopstocks Messias, veninden respektløst havde lavet papilotter ud af. Du må skaffe mig den mand!, sagde kvinden, der hed Meta og blev gift med Klopstock i 1954. Desværre døde hun i barselsseng. Men det er en anden historie.
Klopstocks tekster forefindes kun sporadisk på dansk. Men Det Danske Klopstockselskabs formand har til gavn for Kristeligt Dagblads læsere oversat en strofe af digtet Die künftige Geliebte. Strofen kan læses under billedet.
Digtet er skrevet af den dengang kun 23-årige digter i 1740ernes højstemte og følsomme stil og omhandler digterens tanker om sin fremtidige elskede. Digtet antages at være rettet mod Fanny, digterens kusine Maria Sophia Schmidt, som han har viet mange ungdomsdigte, de såkaldte Fanny-digte, til.