Kronprinsessen bad Gud om ro og visdom ved barnedåb

MED BILLEDSERIE Den svenske prinsesse Estelle blev døbt i dag foran 400 gæster. Prinsessens far, prins Daniel, bar sin datter ind i kirken, mens kronprinsesse Victoria bad en bøn for den lille prinsesse til dåbshøjtideligheden

Den svenske prinsesse Estelle blev døbt i Slottskyrkan i Stockholm i dag. Hendes far, prins Daniel, bar sin datter ind i kirken og sad med hende under den første del af højtideligheden.
Den svenske prinsesse Estelle blev døbt i Slottskyrkan i Stockholm i dag. Hendes far, prins Daniel, bar sin datter ind i kirken og sad med hende under den første del af højtideligheden. Foto: 10040 ANDERS WIKLUND SWEDEN.

Der er fest i Stockholm i dag, hvor den lille prinsesse Estelle blev døbt i Slottskyrkan. Det var prinsessens far, prins Daniel, som bar den lille prinsesse ind i kirken og sad med hende under den første del af højtideligheden. Moderen, kronprinsesse Victoria, bad en bøn til højtideligheden, hvor hun takkede for prinsesse Estelle og bad om visdom og ro til at løfte det ansvar, som hun og prins Daniel havde fået.

Selve dåben, som tog en times tid, blev forrettet af den svenske ærkebiskop Anders Wejryd, som også forestod vielsen af det svenske kronprinsessepar. Prinsessen var klædt i den samme dåbskjole, som hendes mor også bar til sin dåb. Dåbskjolen blev første gang båret i 1906 af prins Gustaf Adolf.

LÆS OGSÅ: Prinsessedåb i Møgeltønder

Inden kronprinsesseparret og prinsessen forlod kirken, tildelte kong Carl Gustav prinsessen Serafimer-ordenen. Ordenen, som er Sveriges højeste orden, blev indstiftet i 1748 af kong Frederik.

Det var allerede kendt på forhånd, hvad den lille prinsesse, som er nummer to i arvefølgen til den svenske trone, skulle hedde. Hendes morfar, kong Carl Gustav, afslørede hendes fulde navn, Estelle Silvia Ewa Mary, allerede dagen efter fødslen. Navnet Estelle kommer fra det svenske kongehus franske aner, mens prinsessens mellemnavne stammer fra hendes mormor, dronning Silvia, og hendes farmor, Ewa Westling. Desuden er den lille prinsesse formodentligt også opkaldt efter Danmarks kronprinsesse Mary, som er en nær veninde til det svenske kronprinsessepar.

Kronprinsesseparrets tætte bånd til kronprinsesse Mary blev også understreget af, at den danske prinsesse var blandt de fem fædre ved dåben. Foruden kronprinsesse Mary stod den lille prinsesses onkel, Prins Carl Philip, og prinsessens faster, Anna Westling Söderblom, også fadder. Derudover var den norske kronprins Haakon og den hollandske kronprins Willem-Alexander faddere til prinsessen.

Dåben fandt sted i Slottskyrkan, som ligger i forlængelse af slottet. Døbefonten, som blev benyttet til prinsessens barnedåb, blev skabt i forbindelse med opførslen af Slottskyrkan. Den er fremstillet af sølv fra Sumatra og vejer omkring 50 kilo. Det var den franske sølvsmed, Francois Cousinet, som stod for fremstillingen af døbefonten, som første gang blev taget i brug ved dåben af kronprins Gustav III den 16. januar 1746. Døbefonten anvendes fortsat i det svenske kongehus.

Blandt gæsterne ved barnedåben var kronprinsesseparrets familier, repræsentanter fra de europæiske kongehuse og fremtrædende politikere. Fra det danske kongehus deltog dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

Tariq Ramadan, der er professor i moderne islam ved Oxford University i Storbritannien, siger, at han snart vil ansøge om et nyt visum til USA. --
Tariq Ramadan, der er professor i moderne islam ved Oxford University i Storbritannien, siger, at han snart vil ansøge om et nyt visum til USA. -- Foto: 10050 PONTUS LUNDAHL SWEDEN
Præsteflytninger er nødvendige, mener kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. -
Præsteflytninger er nødvendige, mener kirkeminister Birthe Rønn Hornbech. - Foto: 10010 Janerik Henriksson SWEDEN
Tegning: Søren Mosdal
Tegning: Søren Mosdal Foto: 10050 PONTUS LUNDAHL SWEDEN
 -
- Foto: JONATHAN NACKSTRAND Denmark
Sognepræst Kristian Rendtorff Skovmose bliver fra den 1. januar 2008 ny generalsekretær i Sudanmissionen. –
Sognepræst Kristian Rendtorff Skovmose bliver fra den 1. januar 2008 ny generalsekretær i Sudanmissionen. – Foto: 10060 HENRIK MONTGOMERY SCANPI SWEDEN
Boghandlen Waterstones i London-forstaden Reading. -
Boghandlen Waterstones i London-forstaden Reading. - Foto: 10060 HENRIK MONTGOMERY SCANPI SWEDEN
Foto: Jansson, Leif R.NTB
Sognepræst Kristian Rendtorff Skovmose bliver fra den 1. januar 2008 ny generalsekretær i Sudanmissionen. –
Sognepræst Kristian Rendtorff Skovmose bliver fra den 1. januar 2008 ny generalsekretær i Sudanmissionen. – Foto: 10040 ANDERS WIKLUND SWEDEN