Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Teologer: Gud står bag Breiviks massakre til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Teologer: Gud står bag Breiviks massakre

"Gud er historiens Gud. Ingenting sker tilfældigt. Derfor må vi være åbne for den tanke, at der kan være en sammenhæng mellem Utøya og den politik, Norge fører overfor Israel," siger den norske forfatter Per Haakonsen. foto: Solum, Stian Lysberg/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Guds hensigt med tragedien i Norge er at omvende syndere, mener dansk ph.d. og teolog. I Norge peger flere på massakren som Guds straf eller advarsel. Teologisk kortslutning, lyder kritik

Gud havde en finger med i spillet, da norske Anders Breivik sidste sommer dræbte 77 mennesker på Utøya og i Oslo.

Sådan ser visse teologer i både Danmark og Norge på den massakre, der betragtes som den værste terrorhandling i Norge siden Anden Verdenskrig.

LÆS OGSÅ: “Breivik kan opnå tilgivelse”

I Norge har synspunktet allerede været fremme i offentligheden flere gange. For få uger siden antydede abortmodstander og tidligere præst i den norske kirke Ludvig Nessa, at Breiviks bombning af regeringsbygningerne i Oslo er konsekvensen af landets abortpolitik. Og tidligere på året rejste den norske forfatter Per Haakonsen en storm af kritik, da han i et foredrag betragtede Utøya-massakren som ”ikke først og fremmest en straf, men en advarsel” mod Norges forhold til Israel:

Annonce
”Gud er historiens Gud. Ingenting sker tilfældigt. Derfor må vi være åbne for den tanke, at der kan være en sammenhæng mellem Utøya og den politik, Norge fører overfor Israel.”

Herhjemme mener teolog, ph.d. Peter Olsen, som er bibellærer i Luthersk Mission og underviser ved Dansk Bibel Institut, at Guds hensigt var at omvende syndere.

”Gud handlede ved Breiviks hånd,” siger han og tilføjer, at Gud og Breivik havde hver sin hensigt med det:

”Breiviks hensigt var ond og i strid med Guds vilje, og derfor skal han stå til regnskab for Gud. Men Guds hensigt var god, for han vil kalde syndere til omvendelse. Jeg mener, at Gud altid har en hensigt med alt, han lader ske. Når ondskab rammer os, er det, fordi Gud vil have, at vi skal vende os til ham. Alt, hvad der sker, er ledet og styret af Gud, også Breivik.”

Det er det billede af Gud og hans styring af verden, man møder i Bibelen, mener Peter Olsen.

”Gud tugter også Israel i Det Gamle Testamente ved at lade assyrerne angribe Israel, og derefter straffer Gud assyrerne. Gud er den eneste, der er almægtig, og derfor er det i sidste ende ham, der står med aben,” siger han.

Det synspunkt er Børge Haahr Andersen, rektor ved det teologisk konservative Dansk Bibel-Institut, enig i. Også selvom han ikke selv vil formulere det så tilspidset.

”Peter Olsen siger ikke noget, man ikke kan læse i den danske salmebog. Det er et gammelt luthersk synspunkt, at Gud virker i alt. Så på den måde er det klassisk kristendom,” siger han.Ifølge Børge Haahr Andersen er den gængse holdning i folkekirken i dag, at Gud intet har at gøre med det onde i verden. Teologisk set er det en grov forsimpling.

”Min pointe er, at det er Gud, der virker i alt og dermed står bag ondskab og lidelse; samtidig er det onde stadig ondt og i strid med Guds gode vilje; og endelig –selvom det onde er ondt og meningsløst, kan Gud i sin suverænitet godt bruge det til at fremme et positivt formål. Det er et af kristendommens paradokser, og man må sige alle tre ting samtidig, ellers går det grueligt galt i mødet med de mange ofre for lidelse og ondskab,” siger han.

Men teologerne er galt på den, mener lektor i teologi ved Aarhus Universitet Peter Lodberg. Han understreger, at denne form for teologi er udbredt i det amerikanske bibelbælte, men tæller meget få tilhængere herhjemme.

”Det er ganske enkelt en teologisk kortslutning, hvor man glemmer det nytestamentlige gudsbegreb og fokuserer på den hævnende og straffende Gud fra især Det Gamle Testamente. Tror man, at Gud bruger lidelsen til at fremme en sag, kommer man til at legitimere udåden. Og så ender man teologisk set i en katastrofal blindgyde, som holocaust for eksempel er udtryk for. Derfor skete der også et afgørende teologisk spring efter holocaust, hvor man begyndte at betone Guds solidaritet med den lidende. Det er en langt sundere nytestamentlig teologi,” siger han.

Også lektor ved den konservative bibeluddannelse Menighedsfakultetet Leif Andersen tager afstand fra, at Gud skulle have en hensigt med en katastrofe som Utøya.

”Peter Olsen sætter lighedstegn mellem det, Gud tillader, og det, Gud gør. Det er forståeligt, hvis man kun ser det ud fra Det Gamle Testamentes vinkel, hvor Guds almagt i verden bliver betonet. Men der er noget helt afgørende, som først bliver klarere i Det Nye Testamente. Her skelnes der på en anden måde mellem verden og Guds rige. Her bliver det tydeligere, at der i verden kan ske noget, Gud ikke vil, at Gud også er en grædende Gud, at der består en reel kamp mellem Satan og Gud, og at Satan virkelig er Guds modstander og spiller en reel rolle i forbindelse med den ondskab, der er i verden.”

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

U-troligt

Guldbrandt, publiceret d.24/05 09:54 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Hvis argumentationen bliver for simpel, er tænkningen også for simpel - og det gælder da især med denne teologiske kortslutning hos Peter Olsen og Børge Haahr Andersen.
Men diskussionen afslører det pinagtige, at enten er Gud ikke fuldstændig almægtig (og for nogen dermed ikke længere Gud), eller også bliver det svært at skelne mellem Gud og Satan...
Et eksistentielt dilemma!
Sognepræst Henrik Guldbrandt Kjær
Link

Sv. U-troligt

jacobrue, publiceret d.24/05 10:56 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Guldbrandt skrev:
Hvis argumentationen bliver for simpel, er tænkningen også for simpel - og det gælder da især med...


Det måtte jo ske!
Selvfølgelig findes der nogle gudsforgående vrøvlehoveder blandt danske teologer
og Olsen og Andersen har nu indskrevet sig i raritetskabinettet...
Link

Sv. U-troligt

søren jessen, publiceret d.24/05 10:57 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Guldbrandt skrev:
Hvis argumentationen bliver for simpel, er tænkningen også for simpel - og det gælder da især med...


Jamen de to præster har vel ret, kristeligt set.
Hvis ikke en fugl falder til jorden uden hans vilje, gør 77 mennesker det vel heller ikke.
Men det viser jo bare hvor syg kristendommen er.
Og det er endda en af de bedre blandt religioner.
Link

Gud og Breivik

ruebner, publiceret d.24/05 10:58 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Det er åbenbart ikke alle teologer, der har foretaget det paradigmeskift, som os andre: Skiftet fra en mytologisk-religiøs tilværelsesforståelse til opfattelse, baseret på (natur)videnskab.

Som nu Peter Olsen med sin udtalelse om, at Gud bruger ondskaben for at kalde syndere til omvendelse.Det må han (Olsen altså) gerne mene for min skyld, men han skal bare ikke forvente, at vi andre hopper på den. Som så mange andre religiøse forklaringer på, hvad der sker omkring os, blokerer den for en dybere forståelse.

Hvis Vorherre virkelig vil kalde syndere til omvendelse, kunne han vel bruge nogle helt andre og mere menneskevenlige metoder, skulle man mene. Med sin forsimplede, nærmest stupide forklaringsmodel er Olsen blot med til at få endnu flere mennesker til at vende sig bort fra kristendommen. For hvem kan dyrke en Gud, som lader unge, uskyldige mennesker dø for at få andre til omvende sig? Kærlighed er det bestemt ikke.
Link

Sv. U-troligt

Sarah, publiceret d.24/05 11:05 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Guldbrandt skrev:
... eller også bliver det svært at skelme mellem Gud og Satan ...


http://www.youtube.com/watch?v=6IrtdLukslY&feature=g-all-f

Jeg synes, med videoen her, det bliver let at skelne.

Men du har naturligvis ret i at ethvert forsvar af Gud må lægge til grund, at han ikke er almægtig (eller ikke er god, eller er ligeglad), for ellers falder man i dette problem hver gang, man øjner ondskab og uretfærdighed. Det er jo oldgammel filosofi - og utroligt at det stadig er relevant.
Link

Gud var helt og fuldt til stede på Utøya...

Thomas, publiceret d.24/05 11:19 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Han led med de sårede og døde med de dræbte. Han sørger med os allesammen. Han er parat til at tilgive Breivik hvis han angrer. Men det skete ikke med Hans gode vilje.
Link

Er Gud kun kærlighed?

Flemming, publiceret d.24/05 11:39 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Kære Henrik Guldbrandt

Jeg forstår så glimrende din indvending, men da du, ligesom de to herrer du nævner, er præst, må du kunne give en fyldestgørende besvarelse af følgende udsagn: "Mon der sker en ulykke i byen, uden at Herren har gjort det.". Som præst er du helt sikkert klar over, hvor det udsagn står ligeledes også dette citat: "Hvem taler, så det sker, uden at Herren har befalet det? Udgår ulykke og lykke ikke af den Højestes mund? I en engelsk, for en dansk sammenhæng ganske provokerende, version lyder det: "It is the Lord who helps one and harms another.". Der er skrevet tykke bøger over dette tema, og professorer fornøjer sig med at spille overherrer omkring "svarene" via eksempelvis Teodicé-problemet. Simpelt er dette spørgsmål på ingen måder, tværtimod. Det provokerende, udover de teologiske uenigheder, består vel i, at det ikke bliver fremført særligt "sjælesørgerisk". Når det er sagt, husker jeg også noget med et tårn, der faldt ned over nogle galiæere. Jesu svar, da han bliver spurgt om skyldighed er, at de ikke var større syndere, men ...citat; "..., hvis I ikke omvender jer, skal I alle omkomme ligesom de.". Altså ikke noget med at være en større synder end andre, men et spørgsmål om - omvendelse. Men måske opererer præster slet ikke med den form for Kristus-argumentation længere? Et andet spørgsmål. Hvis ikke Gud i sidste ende har styr på Satan, hvilke perspektiver har det for menneskeheden samt de umanerligt mange eksempler på ondskab, der igennem historien er piblet og stadig pibler frem? Er lidelsen så bare meningsløs? Er det dette evangelium præster skal prædike? Jeg plæderer ikke for, at man hovedløst skal sige; der er nok en mening med det. Men det kan være ligeså koldt og brutalt, nærmest ondt at sige; der nok ikke en mening med det. Summasummarum. Ydmyghed ift. spørgsmålet, det er nok ikke den ringeste tilgang. Men tak om du vil forklare mig, hvorfor de citerede ord ikke er pillet ud af Bibelen, når de tilsyneladende for en stor del af præstestanden ikke giver nogen mening. Så er det da vanvittigt, at bibeholde dem. Kunne der ikke laves en Bibel, hvor kun det som liberalteologerne mener bør stå er nok? Man ville vel ende med en ret billig udgave med ét citat på et blad: Gud er kærlighed. Anden teologi er der, så vidt jeg kan se, ikke tilbage.
Link

Kors!

Peer Aagaard, publiceret d.24/05 11:45 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Hvordan kan nogen undre sig over, at medlemmerne forlader Folkekirken i hobetal?

The lunatics are running the asylum.
Link

Sv. Gud var helt og fuldt til stede på Utøya...

Anker, publiceret d.24/05 13:14 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
Thomas skrev:
Han led med de sårede og døde med de dræbte. Han sørger med os allesammen. Han er parat til at...


Hvis han var der hvorfor stoppede han det så ikke?
Jeg vil ihvertfald gerne tænke om mig selv, at jeg havde stoppet det hvis jeg havde haft evnen til det.
Link

TRAGEDIE, DER RÅBER TIL HIMLEN

Johny Noer, publiceret d.24/05 13:14 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Teologer: Gud står bag Breiviks massakre
På baggrund af udenrigsminister Villy Søvndals forslag om indførelse af en boykot-mærkning af varer fra israelske bosættelser, er det blevet mig magtpåliggende at offentliggøre tre mails, som jeg i lang tid har gemt bort i en skuffe.

”Dem vil jeg ikke turde lade blive kendt,” har jeg tænkt. Deres indhold kan blive fordrejet og skabe sorg hos nogle mennesker, som allerede er hårdt ramt af en himmelråbende tragedie.

Den danske udenrigsminister forsvarer imidlertid sit forslag om den statsligt arrangerede boykot-afmærkning af israelske varer med følgende:

”(Boykot-) afmærkningen skal tydeligt vise forbrugerne, at disse varer er produceret under forhold, som ikke alene en dansk regering men også de europæiske regeringer siger nej til; så er det op til forbrugerne, om de vil købe de varer eller ej!”

Lad mig i den forbindelse åbne skuffen for de tre gemte mails og lad dem hermed blive kendt:

En kristen fra byen Vanse i Norge sendte sidst i juli 2011 følgende (første) mail til en trosfælle i en anden norsk by:

”Natten til den 22. juli 2011 sad jeg og læste aviser på nettet. På TV2 var et billede af Norges udenrigsminister, Jonas Gahr Støre, som stod på Utøya foran et stort skilt med ordene: BOYKOT ISRAEL. Jeg læste, at Jonas Gahr Støre ved en lejlighed udtalte: ”Palæstinenserne skal nu have deres egen stat; okkupationen må ophøre, muren skal rives ned – og det skal ske nu!”

De unge tilhørere på Utøya jublede, og en af ungdomslederne, Eskil Pedersen, erklærede, at ’den norske ungdomsbevægelse ønsker herefter at gennemføre ’en ensidig økonomisk boykot af Israel fra norsk side.”

Denne (første) mail slutter: ”Jeg tog billederne af udenrigsministeren foran skiltene ’Boykot Israel’ ned mellem kl. 03:35 og 03:48 den 22. juli 2011.”

Samme dag udførte den høje, blonde nordmand, Anders Behring Breivik sin frygtelige massakre på øen Utøya, hvor han koldblodet henrettede blomsten af Norges socialdemokratiske teenage-ungdom -

en tragedie, der råber til himlen! Profeten Amos har et forfærdende spørgsmål i den forbindelse.

Han spørger: ”Mon ulykke sker i en by, uden Herren står bag?” (3:6).
Link
Mere:   1 | 2 | 3 | 4   Næste

flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Barselsvikar til FDFs forbundskontor

    FDF's Forbundskontor

    Oprettet den: 14-05-2013

  2. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

  3. En stilling som organist ved Brovst Kirke er ledig til besættelse snarest mulig

    Brovst Menighedsråd

    Oprettet den: 19-04-2013

  4. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  5. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  6. Er du en af fire chefer til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​