Irske skolevægge favner en helt verden

Mens de voksne irere spekulerer over, om de i næste uge skal stemme ja eller nej til EU’s finanspagt, som vil give EU yderligere indflydelse på landets offentlige udgifter, vokser deres børn op med et miks af irske og globale værdier

Man ville aldrig gætte det udefra. De lave røde murstensbygninger på Brewery Road i Tralee signalerer på ingen måde, at der her – midt i en mindre irsk provinsby – ligger en katolsk grundskole med elever fra 31 forskelllige lande og en bred vifte af kulturelle og religøse baggrunde. Skolen, CBS Primary School, er med 530 elever ganske vist en af de større i byen, men det er ikke forklaringen på det internationale snit. Det er bare sådan, Tralee er.

LÆS OGSÅ: Langt mere end en sport

Den lille by i det sydvestligste hjørne af Irland ved jernbanens sidste stop før Atlanterhavet afspejler blot Irlands tætte forbindelser til resten af verden.

I Tralee bor indiske og filippinske sygeplejersker side om side med læger fra Bangladesh, håndværkere fra Polen, flygtninge fra Kosovo og et bredt udsnit af indvandrere fra Nigeria og saudiarabiske studerende foruden en høj andel briter – og alle de andre, der på et tidspunkt kom forbi og slog sig ned. 10 procent af indbyggerne er ikke født i Irland.

I klasseværelserne på CBS sidder eleverne tæt sammen, fordi elevtallet hele tiden stiger, uden at skolens areal følger med. Hvide, brune og gyldne ansigter med eller uden hårbånd udgør et mylder af børn og unge, som ved et flygtigt øjekast ser mere ensartede ud, end de måske er, takket være deres sorte og koboltblå skoleuniformer.

Uniformerne er en af de mere synlige brikker i den målsætning, CBS har om at skabe et ligeværdigt fællesskab mellem børnene.

”De fleste irske skoler holder fast i skoleuniformerne, og det gør vi også, fordi de er praktiske, og de skaber lighed,” siger Denis Coleman, skolens inspektør siden 1998.

Uniformernes store fordel er, at de er billigere for forældrene og lægger et solidt låg på en indbyrdes konkurrence blandt børnene om at være de mest moderigtige.

”Uniformerne betyder, at børnene ikke går så meget op i deres udseende, og hvilke forældre der har råd til at købe smart tøj. Samtidig er det lettere for skolen at yde diskret hjælp til indkøb af uniformer, hvis vi ved, at der er nogle familier, hvor økonomien er trængt,” forklarer den høje skoleinspektør, mens han byder på te i det trange lærerværelse, der mest af alt mere minder om et udvidet køkken.

Der går en rød tråd fra filosofien bag skoleuniformerne til selve skolens værdigrundlag. Da De Kristne Brødres Skoler, CBS (Christian Brothers School), blev grundlagt i midten af 1800-tallet af Edmund Rice var formålet at danne skoler, som kunne tage sig af (drenge)børnene i fattige familier og give dem lidt uddannelse. Brødrene havde et korps af omrejsende lærere, der samlede børnene i lader eller bag læhegn og gav dem den mest basale viden.

”Uddannelse blev set som en vej ud af fattigdom, og det præger stadig skolens værdier, at vi skal tage os af de mindre gunstigt stillede børn. Oprindeligt var det også vores opgave at sørge for mad til børnene, men det er vi dog gået væk fra,” siger Denis Coleman.

Den katolske kirke har traditionelt drevet hovedparten af de irske skoler, og selvom 99 procent af alle skoler i dag er offentligt finansieret, bygger flertallet af skolerne stadig på katolske værdier og har en høj andel af kirkelige repræsentanter i deres skolebestyrelser. Det gælder også for CBS i Tralee. Den er en ud af fem katolske skoler i byen.

Denis Coleman er blevet vant til at skulle gabe over en større og større international mundfuld børn i de 13 år, han har været inspektør på skolen, men han lader til at have det som en fisk i vandet med udfordringen. Ifølge ham selv er det ikke det store problem at drive en skole med et erklæret katolsk værdigrundlag og samtidig få børn af hinduer, jøder eller ateister til at føle sig velkomne. En tredjedel af skolens elever er ikke katolikker, men det gør hverken skolen mindre katolsk eller mere missionerende.

”Vores religiøse baggrund har først og fremmest indflydelse på, hvordan vi behandler hinanden. Forældrene vælger ikke skole på grund af religion, men efter, hvor de mener at deres børn trives bedst og lærer mest. Vi lægger stor vægt på et omsorgsfuldt miljø. Hele idéen om integration er en stor del af skolen. Det gælder både mentalt, fysisk og nationalt. CBS vil gerne opmuntre de stærke elever til at tage sig af de svage,” understreger Denis Coleman.

Store farvestrålende plancher langs skolens vægge markerer blandt andet, hvordan CBS Primary School den 17. marts i år fejrede den irske skytshelgen, Sankt Patrick, som kristnede irerne og er en helt central figur i Irland. Fotografierne viser, hvordan både børn og og alt andet på skolen den dag var hyllet i grønt, hvidt og orange, som er de irske nationalfarver – men lige ved siden af hænger et andet sæt fotografier. De illustrerer begivenhederne ugen efter, hvor CBS holdt international uge.

For – som Denis Coleman gør meget ud af at understrege – lige så vigtigt det er at markere en af de vigtigste irske mærkedage med ”fuld musik”, lige så vigtigt er det at respektere og interessere sig for den ikke-irske baggrund, som mange af eleverne har.

”Når så mange forskellige kulturer mødes, bliver hvert enkelt barn også mere bevidst om sin egen kultur. Vi kan se, hvordan børnene stråler af stolthed, når deres mor og far kommer med specialiteter fra deres hjemlande, og de får lov til at optræde med særlige traditoner. Og ved at se på andre lærer vi også mere om os selv, og det er godt,” siger han.

Det gælder også i en snævere europæisk sammenhæng. Inspektøren har ingen forbehold over for EU.

”Det smukke ved det europæiske samarbejde er, at det tvinger en til at tænke på sine egne værdier,” siger Denis Coleman.

En af de værdier, han og skolen i særdeleshed tænker over i øjeblikket, er friheden til at satse på, at børn i det lange løb udvikler sig bedst, hvis de bliver mødt med en forståelse for, at de kommer med hver deres baggrund, tradition og religiøse overbevisning, og at de skal have lov til at udfolde deres individuelle evner på hver deres præmisser. Denis Coleman er tydeligvis ingen stor fan af internationale test som for eksempel den omdiskuterede PISA-test, endsige idéen om, at det, der er godt for finske skolebørn, også automatisk er godt for de irske.

”Vi er meget opmærksomme på at udvikle vores undervisningsmetoder, men kvalitet i undervisning kan ikke skærs ned til noget, der kan måles og vejes,” siger han.

”Vi prøver at udvikle børn til at blive voksne mennesker. Hvordan det lykkes, må vi vente med at vurdere, til vi kender det endelige, samlede resultat. Børn er alt for sammensatte væsener til, at de lader sig måle med forsim-plede test,” siger han.

Med et blink i øjet fremhæver Denis Coleman et svar, han på et tidspunkt fik fra en ung kvindelig lærer, der var til ansættelsessamtale på skolen.

”Vi talte om evalueringer og hvilken gavn, de gjorde, og så sagde hun: ’Man gør ikke en gris tykkere ved at veje den hele tiden.’ Det var en utrolig begavet replik, og jeg har citeret den vidt og bredt lige siden. Det er spild af energi med alle de målinger. Vi kan ikke måle os gennem livet,” siger han.