Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg

Fostre kan leve et stykke tid efter en abort, og har brug for omsorg, mener Sundhedsstyrelsen foto:

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Sundhedspersonalet skal drage omsorg for døende fostre, som er i live efter en abort, fastslår Sundheds-styrelsen nu. Det sker efter pres fra ombudsmanden

”Der bør stilfærdigt være et andet menneske i dets nærhed, indtil livstegn ophører.”

Sådan hedder det blandt andet i en ny vejledning til landets fødeafdelinger, som Sundhedsstyrelsen har udformet om, hvordan sundhedspersonale bør yde omsorg til børn, der stadig er i live efter en provokeret eller spontan abort.

LÆS OGSÅ: Norsk hospital praktiserer ulovligt sene aborter

Det er børn, som er uafvendeligt døende, men som stadig for eksempel trækker vejret, har hjerteslag eller tydelige bevægelser.

Annonce
Fagfolk har tidligere skønnet, at der er livstegn hos cirka ti procent af de børn, der kommer til verden ved sene provokerede aborter, det vil sige efter 12. graviditetsuge. Dem blev der foretaget 877 af i 2010. Det er ikke alle mødre, der ønsker at have barnet hos sig, og derfor har det siden 2005 i en vejledning heddet, at personalet skal yde ”fornøden omsorg”.

Men de nye retningslinjer går i detaljer med, hvad det vil sige. Sundhedsstyrelsen skriver blandt andet, at barnet ikke bør lades alene, at det skal lejres i passende fysiske rammer, og at det skal sikres smertelindring, hvis det er nødvendigt.

”Det er et vanskeligt område, men at sikre omsorgen for det barn, der ikke kan leve længere, er højst nødvendigt. Det handler blandt andet om at have en struktur på afdelingen, der gør det muligt at få plads og tid til den proces, hvor et lille barn, som er uafvendeligt døende, bliver behandlet med værdighed. Arbejdspres og travlhed må aldrig betyde, at der ikke bliver givet hjælp til det allermest skrøbelige, vi har,” siger Jordemoderforeningens formand, Lillian Bondo.

I langt de fleste tilfælde dør fostrene, inden de fødes, men i nogle tilfælde lever barnet i minutter eller timer efter aborten. Og eftersom antallet af sene provokerede aborter er steget i takt med den øgede brug af fosterdiagnostik, er problematikken blevet endnu mere synlig for personalet, vurderer Anne Vinggaard Christensen. Hun er videnskabelig assistent på Enhed for Medicinsk Kvinde- og Kønsforskning på Københavns Universitet og forsker i, hvordan sundhedspersonale oplever at arbejde med aborter:

”Jeg ved fra mine samtaler med blandt andre jordemødre, at fostre, der udviser livstegn, er den største bekymring hos sundhedsmyndighedspersoner i forhold til at tage sig af aborter. Og en af de måder, man kan håndtere den bekymring på, er ved at have helt klare retningslinjer. Det kan give tryghed i en sitaution, der ellers kan være svær at håndtere. Samtidig sender det også nogle klare signaler om, at man anser det her som et liv, og at man skal tage sig ordentligt af det, indtil det liv er ovre,” siger Anne Vinggaard Christensen.

De nye retningslinjer kommer efter pres fra Folketingets ombudsmand, der satte en undersøgelse i gang, efter at en række avisartikler i Ekstra Bladet i april 2011 såede tvivl om, hvorvidt de aborterede fostre med livstegn fik den fornødne omsorg.

Folketingets ombudsmand, Jørgen Steen Sørensen, kalder det ”vanskeligt at fastsætte regler på menneskelivets absolutte yderområder”:

”Normalt har vi at gøre med klager fra rigtige levende mennesker, så det er usædvanligt, at vi går ind i sådan en sag. Men hovedproblemstillingen var, at de små børn blev efterladt på en måde, der kunne rejse spørgsmål i forhold til menneskerettighederne om en værdig behandling. De ansvarlige læger og jordemødre manglede vejledning i, hvordan de skulle håndtere det, og der opstod situationer, som personalet fandt etisk uacceptable, blandt andet fordi det var uklart, hvem der havde ansvaret. Men efter at vi har ført en dialog med myndighederne, er der kommet mere præcise retningslinjer,” siger Jørgen Steen Sørensen, der stadig følger sagen.

Sundhedsstyrelsen vil om et år skrive til fødeafdelingerne for at sikre, at der er udarbejdet lokale instrukser, og ombudsmanden har bedt myndighederne om at holde ham underrettet.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

"Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg"

Roland, publiceret d.26/05 18:59 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Hele problematikken er et tegn på at Danmarks praksis med fosterdrab (abort) er syg! Et tegn på hvor afkristnet samfundet er blevet.

Mvh
Jørgen R. Vestergaard
Link

Ikke omsorg, men kynisme

Minos, publiceret d.28/05 10:14 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Helt enig med Jørgen. Det, der umiddelbart virker omsorgsfuldt, er i virkeligheden totalt kynisk. De stakkels børn, som dræbes med koldt blod, skal pludselig sikres at der er nogen omkring dem, mens de udånder. Ægte omsorg ville som det første betyde at de ikke blev slået ihjel - og at man hjalp deres mødre, så de kunne føde og evt. bortadoptere dem.
Link

Tænk...

Nederby Jessen, publiceret d.28/05 11:35 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Tænk at man kan få sig selv til at kalde det omsorg. Der er tale om at tage livet af veludviklede fostre. Hvordan kan det blive til omsorg?

Bjarne Nederby Jessen
Kristendemokraterne
Link

Sv. Tænk...

Andreas Christian Jensen, publiceret d.28/05 16:14 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Nederby Jessen skrev:
Tænk at man kan få sig selv til at kalde det omsorg. Der er tale om at tage livet af...


Kære Bjarne,

man skal passe på med, hvad man gerne vil læse. Der står ingen steder at der er tale om veludviklede fostre.

Selv i livets sidste sekunder betyder omsorg noget. Det ligger i ordet palliativ - af ordet pallas - kappe. Man lagde kappen over den dødende for at yde nærhed, omsorg og opmærksomhed og dermed lindring for den dødende. Det behøver fostre og småbørn også...
Link

Sv. Tænk...

Nederby Jessen, publiceret d.28/05 21:22 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Andreas Christian Jensen skrev:
Nederby Jessen skrev: Tænk at man kan få sig selv til at kalde det omsorg. Der er tale om at...


Kære Andreas!

Tak for tilrettevisningen. Dend tager jeg til mig. Der står intet om"veludviklede fostre" og er det næppe heller, når der er bevilliget en sen-abort.

Jeg kan også være enig i, at der skal ydes omsorg til livet ebber ud - i begge ender af livsskalaen. Derfor var mit indlæg overilet.

Men det skal ses i lyset af det paradoksale i, at man beslutter at slå et foster ihjel - og så yder omsorg.

Bjarne Nederby Jessen
Link

Sv. Tænk...

Roland, publiceret d.29/05 11:56 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Nederby Jessen skrev:
Der står intet om"veludviklede fostre" og er det næppe heller...


Det er jeg nu ikke så sikker på ikke kan være tilfældet! Når der fx. bevilges sen-abort med begrundelse i sociale forhold kan det antageligvis være hvad man almindeligvis bredt forstår som "veludviklede fostre" (???)

I øvrigt er begrebet "veludviklet" ikke veldefineret! Hvem skulle have ret til nærmere at definere hvad veludviklet måtte betyde?

For nogen tid siden var der en debat om hvorvidt et barn med manglende hånd/underarm var "veludviklet" eller "ikke-veludviklet" og dermed dømt til fosterfordrivelse.

Som sagt: debatten om omsorg for endnu levende fordrevne fostre er tegn på et sygt samfund!
Link

Sv. Tænk...

Andreas Christian Jensen, publiceret d.29/05 12:19 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Roland skrev:
For nogen tid siden var der en debat om hvorvidt et barn med manglende hånd/underarm var "veludviklet" eller "ikke-veludviklet" og dermed dømt til fosterfordrivelse.


Hun blev også afvist i DK, hvorefter hun så tog til Storbritannien. Så nej, der er ikke "bare" begrundelser i sociale forhold ved sene aborter.


§ 1. En kvinde kan uden tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet kan foretages inden udløbet af 12. svangerskabsuge og kvinden, efter at reglerne i § 8 er iagttaget, fastholder sit ønske om svangerskabsafbrydelse.

§ 2. Selv om 12. svangerskabsuge er udløbet, kan en kvinde uden særlig tilladelse få sit svangerskab afbrudt, hvis indgrebet er nødvendigt for at afværge fare for hendes liv eller for en alvorlig forringelse af hendes legemlige eller sjælelige helbred, og denne fare er udelukkende eller ganske overvejende lægeligt begrundet.

§ 3. Er 12. svangerskabsuge udløbet, kan en kvinde få tilladelse til svangerskabsafbrydelse, hvis:

1) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet medfører fare for forringelse af kvindens helbred på grund af foreliggende eller truende legemlig eller sjælelig sygdom eller svækkelsestilstand eller som følge af hendes øvrige livsforhold,

2) graviditeten skyldes omstændigheder som nævnt i straffelovens § 210 eller §§ 216-224,

3) der er fare for, at barnet på grund af arvelige anlæg eller beskadigelse eller sygdom i fostertilstanden vil få en alvorlig legemlig eller sjælelig lidelse,

4) kvinden på grund af legemlig eller sjælelig lidelse eller svag begavelse ikke formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde,

5) kvinden på grund af ung alder eller umodenhed ikke for tiden formår at drage omsorg for barnet på forsvarlig måde, eller

6) svangerskabet, fødslen eller omsorgen for barnet må antages at ville medføre en alvorlig belastning af kvinden, som ikke kan afværges på anden måde, således at det af hensyn til kvinden, til opretholdelsen af hjemmet eller omsorgen for familiens øvrige børn må anses for påkrævet, at svangerskabet afbrydes. Ved afgørelsen tages hensyn til kvindens alder, arbejdsbyrde og personlige forhold i øvrigt samt til familiens boligmæssige, økonomiske og helbredsmæssige forhold.

Stk. 2. Tilladelse til svangerskabsafbrydelse må kun gives, hvis de forhold, der begrunder ansøgningen herom, har en sådan vægt, at det findes berettiget at udsætte kvinden for den forøgede helbredsmæssige risiko, som indgrebet nu indebærer.

Stk. 3. Må fosteret antages at være levedygtigt, kan tilladelse til svangerskabsafbrydelse kun gives, såfremt de i stk. 1, nr. 3, nævnte omstændigheder med afgørende vægt taler for det.
Link

Fostre, der lever efter abort skal sikres omsorg

K.L, publiceret d.29/05 19:27 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Man bliver dårlig af at læse denne artikel, men den omsorg der skal vises bør være den kvinde der fik aborten. Rigtigt det er ikke fuldt udviklet, men næsten - hvilket sygt samfund.
Link

Mere end 800.000 danskere blev en abort

Kirsten, publiceret d.30/05 06:22 (for 12 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Fostre, der lever efter abort, skal sikres omsorg
Jeg skammer mig over, at vi har slået næsten 1 mill. danskere ihjel siden vi har indført fri abort. Hvordan kan vi dog stoppe det? Se hvad den lov har betydet! VI mangler aborterne i dag. Blandt dem der sygeplejersker, lærer, kassedamer, præster, kontorfolk o.s.v - alle dem vi står og mangler i dag. Hvad er det for politikere der lader den grusomme abort fortsætte?
Må Gud tilgive os.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  2. En stilling som organist ved Brovst Kirke er ledig til besættelse snarest mulig

    Brovst Menighedsråd

    Oprettet den: 19-04-2013

  3. Barselsvikar til FDFs forbundskontor

    FDF's Forbundskontor

    Oprettet den: 14-05-2013

  4. Kirketjener ved Frederiksholm Kirke, Sydhavn Sogn

    Sydhavn Sogn

    Oprettet den: 02-05-2013

  5. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  6. Er du en af fem konceptkonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse Hovedkontor

    Oprettet den: 02-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​