Det er godt at dele, når livet er sårbart

Mange kæmper med problemer, de tror, de er alene med. Men har man mod til at fortælle om sine vanskeligeheder, viser det sig ofte, at andre har lignende erfaringer

Indimellem får vi breve, som ikke primært er et spørgsmål, men som refererer til emner, som en anden læser har skrevet om. Det kan være noget, som har vakt eftertanke, eller som har sat følelser i gang hos brevskriveren.

Således også i dag, hvor vi bringer et brev fra en kvinde, som ligesom ”svigerdatteren” i brevkassen for to uger siden har haft svære oplevelser med en aldrende, magtfuld bedstemor.

LÆS OGSÅ: Svigermor styrer højt oppe i årene


Vi tror og håber, at andres respons, gode råd og forståelse indimellem kan være med til at skabe nyt håb og kaste nyt lys over en vanskelig situation. At ”dele” er en evne, som vi mennesker er blevet givet, og indimellem underkender vi måske, hvor stor en gave det egentlig kan være. At dele svære oplevelser fra livet fjerner ikke problemerne. Men ved at blive mødt og forstået og opmuntret kan der ske nye gode ting. Når vi mennesker går rundt med konkrete problemer eller sårbare følelser for eksempel i forhold til andre, så kan vi let tro, at det ”bare” er os, der er for følsomme eller nærtagende.

Man kan også forledes til at tro, at man nok er ene om at have det på den måde. Men når man deler sårbare eller vigtige ting med andre, så kan man modsat få den oplevelse, at man ikke er alene, og at man måske reagerer ganske almindeligt og normalt. Hvis man ikke havde taget mod til sig og delt sine tanker, ville man måske have siddet fast i gamle mønstre og haft svært ved at vurdere sig selv og størrelsen på sine problemer.

Den skriftlige form i en brevkasse er en af flere veje til at dele ting fra sit liv. Vi er taknemmelige for, at vi jævnligt får tilbagemeldinger om, at det har været til hjælp både for dem, der skrev, og dem, der læste.

Det er også værd at opmuntre hinanden til at snakke om det sårbare liv med hinanden i de forskellige fællesskaber, som vi kan være en del af. Det er vigtigt, at vi tager mod til os og viser lidt af det, der er under overfladen, når vi mødes, således at vi kan blive til gavn og visdom og opmuntring for hinanden i det komplekse og til tider vanskelige menneskeliv. Mange selskaber eller middage kunne også med fordel bringe mere alvorlige og livsnære temaer i spil.

Når det handler om, hvordan man reagerer for eksempel over for en svigermor, som var temaet for to uger siden, så er der som regel ikke sort-hvide svar. Derfor er det altid en god ting at være selvrefleksiv og overveje, om man måske tolker noget på en fejlagtig måde, eller om man reagerer for hårdt eller for følsomt i en given situation. Vi har til tider mødt unge svigerdøtre, der er blevet meget firkantede i deres tolkning af en bestemt hændelse, hvor en ellers velvillig svigermor har sagt eller gjort noget, som blev tolket langt værre end intentionen. I en sådan situation kan det være godt både at have en ægtefælle og måske nære venner, som tør udfordre, og som ikke bare holder med og forarger sig sammen med den første og værste tolkning.

Modsat må det også siges, at har man gået langt og forsøgt mange veje i mødet med et nært familiemedlem, som påvirker en meget negativt, kan det være, at man må sige stop. Det kan ske, hvis egen trivsel og egne grænser gentagne gange bliver overtrådt. Da kan det være vigtigt at samle mod til sig og sætte sin fod ned og sige, at man ikke har tro på forandring i det andet menneskes liv, og at man for sin egen eller sine børns skyld vil sætte en ny dagsorden for det videre samvær.

I dag bringer vi det omtalte brev, hvor en anden kvinde deler sine tanker og opmuntrer ”svigerdatteren” til at tage sig selv alvorligt og beskytte sig selv og sine nærmeste fra en herskesyg bedstemor.

Desværre findes sådanne magtfulde mennesker, som ikke har den empatiske evne, og som er uden ydmyghed og fornemmelse for, hvad ord eller handlinger kan gøre ved andre. I mødet med disse bliver man nødt til at hanke op i selvrespekten, også selvom det kan være både svært og næsten angstprovokerende.

Kære Svigerdatter

Jeg læste om dig i brevkassen. Jeg ved ikke, hvordan det er at være i dine sko, men jeg ved helt ind til benet, hvordan det er at være barnebarn af en dame, der ikke er nem at være nærmeste pårørende til. Jeg er vokset op i et hjem, hvor min bedstemor boede. Og det gav mange problemer. Min bedstemor var også et magtmenneske, ikke på samme måde som du beskriver din svigermor, men det var stadig en klar og uudtalt del af husordenen, at hun ikke var mulig at sige imod. Mine forældre var ikke enige om problemets omfang, ej heller om der skulle siges fra over for hende. Derfor voksede jeg op med mange ubehagelige oplevelser på den konto.

Det har trukket sine spor med ind i mit voksenliv, for jeg har ikke i tilstrækkelig grad lært at varetage mine egne grænser. Det har kostet en del psykologtimer og mange tårer.

I dag har jeg endegyldigt lagt det bag mig, og i forhold til mine forældre er det også lagt bag os; jeg har ingen vrede eller sorg over deres valg fra dengang tilbage. Min mor vil dog desværre nok altid have en rest af dårlig samvittighed over, at hun ikke i højere grad gjorde, hvad der havde været det bedste for os børn.

I forhold til din svigermor synes jeg, at du skal sikre dig, at du virkelig gør det, som du inderst inde synes er rigtigt! For hvis dine børn, svigerbørn og børnebørn en dag spørger, hvorfor du har handlet eller ikke handlet, som du har gjort, vil det være frygtelig trist, hvis dit svar er, at du har spildt tid på at skabe husfred med en dame, der ikke ønsker fred og ikke demonstrerer god opførsel på bekostning af blandt andre dig selv. Er det for eksempel godt, at dine børnebørn ser, at man skal finde sig i uretfærdighed? Ville de ikke være lige så godt stillet med en høfligt formuleret og utvetydig besked om dit syn på forskelsbehandling? Pas godt på dig selv og dine nærmeste, hvor I har det gode samvær og nærvær!Venlig hilsen

Ellen Margrethe

Kære Ellen Margrethe

Tak for dine tanker, og fordi du ville dele det med ”svigerdatteren” og os andre. Vi ønsker alt godt på vejen videre i kampen for det gode, værdige liv.

Mange hilsener