Prøv Kristeligt Dagblad gratis i 4 uger


Send artiklen Undersøgelse: Facebook-brugere er mere engagerede i samfundet til din ven.
Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Undersøgelse: Facebook-brugere er mere engagerede i samfundet

Sociale medier som facebook tiltrækker typisk personer, som ofte er engageret politisk og gerne vil give deres mening til kende. Men de sociale medier begynder også at øge den politiske bevidsthed, siger ekspert. foto: KAREN BLEIER/Scanpix Denmark

Annonce flexblock
flexblock
Forstør Send Print

Brugere af sociale medier som Facebook er typisk mere politisk aktive, viser stor amerikansk undersøgelse, men de sociale medier er også med til at mobilisere folk politisk, siger dansk ekspert

Facebook er for dumme personer, der ikke har andet at gå op i end deres eget navlepilleri, som de så deler med alle deres "venner".

Facebook er for folk uden venner, og for folk, der ikke engagerer sig i samfundet.

Fordommene for facebook er mange, men nu afkræfter en ny amerikansk undersøgelse flere af dem. Den viser nemlig, at flittige facebook-brugere er mere politisk engagerede end andre.

DOKUMENTATION: Se profil af facebook-brugere

Annonce
Det er det amerikanske forskningscenter Pew Research Center, der står bag undersøgelsen, som har kortlagt amerikanernes brug af sociale medier. Det er den første landsdækkende undersøgelse af sin slags i USA og bygger på svar fra 2255 voksne personer, der er indsamlet via telefon i år 2010.

Ifølge undersøgelsen er brugere af sociale medier generelt mere politisk engageret end andre. De er dobbelt så tilbøjelige til at deltage i politiske møder eller demonstrationer, 78 procent mere tilbøjelige til at påvirke andre om, hvad de skal stemme, og 53 procent mere tilbøjelige til selv at stemme.

Særligt flittige brugere af facebook markerer sig dog som klassens klare duksedrenge, når det drejer sig om politisk engagement.

Udover det generelle politiske engagement, der kan spores hos brugere af sociale medier, er personer, der benytter facebook flere gange dagligt, yderligere to en halv gang så tilbøjelige til at deltage i politiske møder og demonstrationer. Og de er 57 procent mere tilbøjelige til at overtale andre om, hvad de skal stemme, og 43 procent mere tilbøjelige til selv at stemme.

Det overrasker ikke Thomas Bigum, der er ekspert i sociale medier. Han mener, at sociale medier i forvejen tiltrækker personer, der gerne vil påvirke andre og give deres mening til kende - og som oftest derfor er politisk engageret.

”Undersøgelsen underbygger nogle teser om, at de mennesker, der bliver drevet ind på sociale medier som facebook, typisk er typer, som generelt er tilbøjelige til at være politisk aktive,” siger han.

Men gør brugen af facebook og sociale medier også folk mere politisk bevidste?

Ja, der er tegn på en begyndende effekt, mener internetforsker Jakob Linaa Jensen fra Institut for Æstetik og Kommunikation – Medievidenskab.

”Vi kan endnu ikke tale om et voldsomt skred, men vi kan se en lille tendens til, at brugen af sociale medier er med til at øge den politiske interesse, særligt blandt unge. Det viser tal fra Danmark, England og nu altså også USA,” siger han.

Selvom man altid skal tage højde for forskellige faktorer, for eksempel at dem, der typisk svarer på sådanne undersøgelser, generelt er mere politisk aktive end gennemsnittet, er tallene ifølge Jakob Linaa Jensen så markante, at det ikke kan bortforklare tendensen.

Dermed ser vi nu den effekt hos de sociale medier, som længe var spået, nemlig at brugen af de sociale medier øger den politiske bevidsthed, mener Jakob Linaa Jensen.

"Når effekten først viser sig nu, selvom den har været forudset i et stykke tid, skyldes det, at internettets effekt er overvurderet på kort sigt og undervurderet på lang sigt," siger han og tilføjer:

”Det tyder på, at deltagelse i sociale medier giver en øget selvfølelse af, at man er engageret i politik, og det bidrager til at øge den politiske viden og debat i samfundet. Jeg tror ikke, det vil føre til, at flere melder sig ind i politiske partier, men det kan føre til øget politisk bevidsthed og måske også nye demokratiske deltagelsesformer."

Du kan læse flere af undersøgelsens resultater her.

FACEBOOK: Bliv ven med Kristeligt Dagblad

Andre artikler:


Vil du kommentere artiklen?

Du skal være logget ind for at kunne kommentere artiklen.

  1. Jeg har glemt min adgangskode
Trådet overblik  |  Fladt overblik

Facebook brugere

Jytte Ibsen, publiceret d.12/06 14:40 (for 11 mnd. siden)
Læs artiklen bag debatten her: Undersøgelse: Facebook-brugere er mere engagerede i samfundet
En amerikansk undersøgelse viser, at facebook brugere er mere interesserede i samfundet end først antaget.

Kristeligt Dagblad, kirkeministeren og journalister bruger også facebook, og hvis man “liker” eller er ven med dem får man interessante informationer, som nu denne amerikanske undersøgelse Kristeligt Dagblad har sendt til mig og mange andre.

Jeg er glad for de sociale medier. Bruger dem flittigt og det er yderst sjældent jeg skriver om eftermiddagskaffen hos tante Oda i går. Jeg skriver hellere om samfundet omkring mig. Det gør ikke så meget, at jeg ikke får så mange “like-it” tilkendegivelser. Det er lidt ligesom at skrive her på eftertanke.dk., men det vigtigste er at mine meninger om stor og småt er tilgængelige for andre – også selv om jeg skulle dø i morgen.

Nu varer det lidt før jeg skriver igen. Grækenland kalder, men når jeg kommer hjem, vil jeg tage emnet meditation op, fordi meditation har en særdeles positiv effekt på legeme og sjæl. Det vil være gavnligt for samfundet at få øjnene op for denne praksis, og det ville være en skam, hvis meditation skulle drukne i hellig harme, når det nu vides at meditation er gavnlig.
Link
flexblock
flexblock
flexblock

Job på k.dk I samarbejde med Jobzonen

  1. Musikkonsulent i KFUM og KFUK

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  2. Er du en af to job- og karrierekonsulenter til de nye Job & Karrierecentre?

    Kristelig Fagbevægelse

    Oprettet den: 02-05-2013

  3. Landssekretær til Danmarks Kristelige Gymnasiastbevægelse (DKG)

    KFUM og KFUK i Danmark

    Oprettet den: 17-05-2013

  4. Tænder du på strategi, ledelse og efterskoleliv?

    Hestlund Efterskole

    Oprettet den: 24-05-2013

Se flere jobmuligheder
flexblock

flexblock
container
flexblock
flexblock
Related Posts Plugin for WordPress, Blogger... flexblock
Persondatapolitik og cookies

Alt fra Kristeligt Dagblad

  1. k.dk​
  2. religion.dk​
  3. kristendom.dk​
  4. etik.dk​
  5. pilgrimsvandring.dk​
  6. bogbasen.dk​
  7. hjertedating.dk​
  8. foredragslisten.dk​
  9. mindet.dk​
  10. kirku.dk​
  11. shop.k.dk​
  12. forlag​