Opbrud, udbrud og nybrud i Indre Mission

Missionsbevægelsen er fortsat i bevægelse, og weekendens årsmøde viste, at der er debat om i hvilken retning

En bibel viser en bugtet vej til en mangefarvet bebyggelse. Med den udsmykning på scenetæppet holdt Indre Mission i weekenden årsmøde under temaet ”Ind i Guds fremtid”.

Samtalen i Vejle blandt de 1250 deltagende gik på netop fremtiden. Frivillighed og engagement var i fokus i en formandsberetning, hvor mission var omdrejningspunktet. Også den kirkepolitiske situation blev vendt. Vejen er som på bagtæppet ikke snorlige, og spørgsmålet om vielse af homoseksuelle viste, at der fortsat er debat om, hvad konsekvensen af et ritual skal være.

LÆS OGSÅ: Missionshuse får nye navne

Det var ellers helt med vilje, at formand Hans-Ole Bækgaard ikke lagde ud med det i sin formandsberetning, og det fyldte derfor kun en mindre del til sidst, hvilket der fra salen også blev takket for.

Fra scenen spurgte Hans-Ole Bækgaard, om det mon er forbudt at drive mission uden en missionær.

”Vi ser en udvikling, hvor mange efterspørger det, Indre Mission kan. Men vi står samtidig med den udfordring, at vi gennem mange år har prøvet meget forskelligt. Det betyder, at der nu er nogle ting, der er knap så meget engagement i. Nu skal vi overveje, hvor vi vil opmuntre til endnu større frivillighed, eller om vi skal tilpasse os, så vi afvikler noget og starter noget nyt. Det at starte noget nyt betyder også, at der skal bruges nye eller flere hænder,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Indre Mission kom ud af 2011 med et driftsunderskud på 6,1 millioner kroner. På den anden side er der i 2011 til 2012 sat byggeprojekter i gang for over 60 millioner kroner til nye missionshuse, som overvejende finansieres af bevægelsens aktive. Regnskabet viser da også, at gaverne er øget.

Hans-Ole Bækgaard un-derstreger, at opfordringentil frivillighed ikke handler om økonomien, men om at hver enkelt skal spørge, hvad jeg kan gøre for Gud og andre mennesker, og ikke hvad de kan gøre for mig. I formandsberetningen lyder det også:

”Måske er folkekirkens dage talte. Nogle vil i hvert fald af samvittighedsgrunde have svært ved fortsat at se sig selv som medlemmer, og nogle har allerede meldt sig ud. Andre overvejer situationen og afventer, hvad der kommer til at ske. For andre af os gælder det stadig, at vi vil kæmpe for at være i folkekirken, samtidig med at vi ikke vil undlade højlydt at modsige, hvad der strider mod kirkens bekendelsesgrundlag og tale de biskopper og præster imod, som forsvarer dette – også uagtet de konsekvenser det måtte få.”

Det er ifølge ledelsen et mindretal, der har meldt sig ud, men gruppen karakteriseres som betydelig.

Indre Mission har tidligere åbnet for, at valg- og frimenigheder kan knytte til ved bevægelsen. På den måde kan man være en del af Indre Mission, uanset hvilke nye skridt man tager.

Men hvis de aktive i Indre Mission skal bruge deres frivillige kræfter på at opbygge nye menigheder, som det allerede ses rundt om i landet, er der så ressourcer tilbage til arbejdet i Indre Mission?

”Det både tror og håber jeg. Men det er noget, vi ikke kender endnu, for vi er på en ny vej. Vi inviterer de nye menigheder til, at de ikke nødvendigvis skal skabe alt selv. Med en tilknytning til Indre Mission er der et tilbud om både relationer, ressourcer, identitet og muligheder. Det bliver også hverdag for de nye menigheder med et benhårdt arbejde for at få tingene til at hænge sammen. Der har vi brug for hinanden,” siger Hans-Ole Bækgaard.

Han forklarer, at Indre Mission i perioder kan se, hvor der bygges nye missionshuse, og at det får indflydelse på penge til landskassen, derfor kalkulerer foreningen også med det økonomisk, når der oprettes nye menigheder.

Efter formandsberetningen var der debat. Jan Lavdal var en af dem, der brugte taletiden på et spørgsmål om muligheden for at få vendt debatten om vielse af homoseksuelle, så den er med til at sprede evangeliet.

”Homofilidebatten kan måske skille os. Jeg vil gerne, at den samler os. Den kan åbne op for, at vi får sat ord på, hvad vi mener, så vi forstår hinandens synspunkter. Vi er ikke imod den homofile, men den praksis, der udøves,” siger han.

Det kan samle både indadtil i bevægelsen og udadtil. Udadtil fordi Jan Lavdal mener, at der er mange, der deler Indre Missions holdning, men som ikke altid ved, at den ikke er et udtryk for en modstand mod homoseksuelle.

Villy Pedersen tog også mikrofonen:

”Jeg tror, det er meget, meget vigtigt, at vi fokuserer på vores motiv for at vælge, når vi vælger forskelligt og skal rumme hinanden. Jeg er overbevist om, at der er mennesker, der vælger at blive i folkekirken for at tjene Jesus der. Jeg er også overbevidst om, at der er mennesker, der går over i en valg- eller frimenighed for at tjene Jesus der. Der skal fokus ligge, hvis det ikke skal skille os.”