Knap 150 millioner kroner har EU-Kommissionen øremærket til organisationer, der kæmper mod diskrimination i udviklingslandene. Det annoncerede EUs udviklingskommissær Andris Piebalgs ved en højprofileret konference i Bruxelles i fredags, hvor også FNs menneskerettighedskommissær Navi Pillay var til stede. Men nyhederne om flere penge til at støtte trosfrihed, ligestilling, handicappedes rettigheder med mere i udviklingslandene blev overskygget af, at sammenslutningen af afrikanske, caribiske og stillehavsstater (AVS), der repræsenterer nogle af verdens fattigste lande, valgte at trække sig fra konferencen. Det skete, fordi forholdene for homoseksuelle var på dagsordenen.
LÆS OGSÅ: EU udkonkurrerer de lokale i Niger
Flere ministre, herunder udenrigsministeren fra den caribiske ø Saint Lucia og den kendte senegalesiske sanger og minister for kultur og turisme Youssou NDour, aflyste deres optræden i sidste sekund fra det, der skulle have været en fælles begivenhed.
Jeg var dybt skuffet over at finde ud af, at de ikke ville deltage i konferencen, fordi homoseksuelles rettigheder var på dagsorden, siger Michael Cashman, der er britisk socialdemokratisk EU-parlamentariker og ordfører på en betænkning om Cotonou-aftalen, der dækker udviklingssamarbejde og handelsaftaler mellem EU og udviklingslandene. En aftale, der specifikt henviser til, at der skal føres dialog om diskrimination af enhver slags, herunder også på baggrund af seksuelle præferencer.
De 79 AVS-lande er meget splittede på spørgsmålet om homoseksuelles rettigheder. Homoseksualitet er forbudt i flere af landene og kan medføre hårde fængselsstraffe.
Det er svært for os at acceptere, at der er emner, som vi ikke kan diskutere med gruppen, fordi det er tabu. Det sætter hele Cotonou-aftalens ånd og bogstav i fare. Men vi vil fortsætte dialogen, siger udviklingskommissær Andris Piebalgs.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra AVS-landenes sammenslutning i Bruxelles. Men på konferencen gjorde den senegalesiske ambassadør det klart, at hele præmissen for begivenheden var problematisk, fordi det fra EU-side handlede om at pege på alle de ting, der er galt i udviklingslandene.
Vi vil ikke altid placeres på anklagebænken, sagde ambassadør Paul Badji fra Senegal.
Hele forløbet har gjort det klart, at det ikke bliver uproblematisk for EU-landene at føre en udviklingspolitik, der generelt har et større fokus på menneskerettigheder, sådan som der er lagt op til fra både EU-Kommissionens og det danske EU-formandskabs side.
Men FNs menneskerettighedskommissær gjorde det klart, at det er nødvendigt at holde fokus på de følsomme områder, selv om det er svært.
Hver gang jeg besøger en regering og rejser et menneskeretsspørgsmål, så siger regeringerne til mig, at det kan de ikke gøre noget ved, for landet er ikke parat, sagde sydafrikanske Navi Pillay.
Men spørgsmålet er, hvornår det så stopper?.