Tyrkiske kvinder får mere indflydelse i religionen

I et forsøg på at fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder planlægger den tyrkiske regering at udpege kvinder til religiøse poster over hele landet

Kritiske røster i den tyrkiske presse antyder, at politikernes interesse for kvinderettigheder kom belejligt lige inden kvindernes internationale kampdag den 8. marts, hvor kvinder over hele Tyrkiet var på gaderne i demonstration.  -- Foto: Scanpix
Kritiske røster i den tyrkiske presse antyder, at politikernes interesse for kvinderettigheder kom belejligt lige inden kvindernes internationale kampdag den 8. marts, hvor kvinder over hele Tyrkiet var på gaderne i demonstration. -- Foto: Scanpix.

Gennem de senere år er kvinders rettigheder kommet mere og mere i fokus i EU-kandidatlandet Tyrkiet i takt med, at landets love tilpasses kravene fra EU.

Alligevel er vold, underbetaling og minimal uddannelse blot nogle af de problemer, som kvinder dagligt kæmper med Tyrkiet.

Men nu har landets højeste religiøse autoritet Ali Bar- dakoglu der er leder af Direktoratet For Religiøse Anliggender, taget initiativ til at forbedre ligestillingen på det religiøse område:

– Som en del af vores positive diskriminationspolitik gør vi meget ud af at ansætte kvinder. Derfor vil der blive ansat kvindelige mufti- assistenter i alle provinser i Tyrkiet i den nærmeste fremtid. Dette vil være den første praksis af sin slags i verden. Formålet er at sætte fokus på sociale og kvinderelaterede spørgsmål, siger Ali Bardakoglu til den tyrkiske avis Zaman.

Nogle få kvindelige assistenter arbejder allerede i Direktoratet For Religiøse Anliggender, og det er så meningen, at der skal blive flere af dem, og at det skal sprede sig til alle provinser. Der er dog foreløbig ingen planer om, at kvinder vil komme til at prædike i de tyrkiske moskeer, sådan som det er tilfældet i Marokko, der har tilladt kvinder at prædike nogle bestemte bønner i moskeerne. Det nordafrikanske land er således gået forrest, når det handler om at forbedre kvinders status i den arabiske verden.

En af drivkræfterne bag den nye tyrkiske linje er premierminister Recep Tayyip Erdogan fra det regerende AK Parti, der har islamiske rødder.

– Diskrimination på grund af køn er værre end racisme, mere farlig og mere primitiv, sagde Erdogan på den ugentlige samling med partifællerne i sidste uge.

Men på trods af Erdogans stærke støtte til kvinders rettigheder sidder kvinderne kun på knap fem procent af pladserne i parlamentet, og han har kun én kvinde i sin regering – ministeren for kvinde- og børneanliggender.

Kritiske røster i den tyrkiske presse antyder, at politikernes interesse for kvinderettigheder kom belejligt lige inden kvindernes internationale kampdag den 8. marts, hvor kvinder over hele Tyrkiet var på gaderne i demonstration. Men om der er hold i politikernes ønske om at dele ud af magten til kvinderne, vil vise sig op mod parlamentsvalget i november, hvor det vil være muligt at se, om der er flere kvinder end tidligere opstillet på kandidatlisterne.

Spørgsmålet om kvinderettigheder møder størst modstand i Tyrkiets østlige landområder, hvor fattigdom og religiøs konservatisme, får nogle familier til at nægte deres døtre uddannelse.

Forskeren Nurselen Toygar fra Ege Universitet vurderer over for avisen Turkish Daily News, at otte millioner kvinder i Tyrkiet i dag er analfabeter, at 640.000 piger ikke går i skole, og at kun tre procent af landets kvinder får en universitetsuddannelse. Hun siger endvidere, at den eneste løsning på kvindernes problemer synes at være, at kvinderne gør sig økono-misk uafhængige. I forhold til dette bør staten samar-bejde med universiteter og – af regeringen uafhængige – organisationer, der skal vise kvinderne vejen.

udland@kristeligt-dagblad.dk