Top 5: Danmarks største grundlovsproblemer

MED AFSTEMNING Grundloven er gammeldags og uforståelig, lyder det ofte. Men det er en politisk tabersag at forsøge at ændre i den, og derfor forbliver Grundloven stort set uændret, forklarer historiker

"Hvordan kan en i udgangspunktet udemokratisk institution som kongehuset fremstå som et bærende element i landets højeste lovgivning?", spørger historiker Jes Fabricius Møller.
"Hvordan kan en i udgangspunktet udemokratisk institution som kongehuset fremstå som et bærende element i landets højeste lovgivning?", spørger historiker Jes Fabricius Møller. Foto: Keld Navntoft.

Siden Danmark fik sin første grundlov i 1849, er der blot sket fire ændringer af landets højeste lovgivning. Men selvom det kun er lykkedes kritikere at få ændret loven ganske få gange, er der en række temaer i Grundloven, som jævnligt har skabt debat i Danmark.

Kristeligt Dagblad har spurgt en historiker og en samfundsforsker om, hvilke emner ved Grundloven, som gennem tiderne har skabt størst debat og flest problemer.

Folkekirken
Den evangelisk-lutherske kirke er indskrevet i Grundloven som Danmarks folkekirke. Og netop forholdet mellem stat og kirke er et af de mest debatterede emner ved Grundloven, siger lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller. Det skyldes især, at det aldrig er blevet fast defineret, hvordan forholdet mellem de størrelser skal være.

Forholdet mellem stat og kirke blev skudt til verdens længste hjørnespark i 1849. Der blev det indskrevet i, hvad der er den nuværende paragraf 66 i Grundloven, at folkekirkens forhold skal ordnes ved lov, men det er de bare aldrig blevet.

Jes Fabricius Møller forklarer, at der allerede få år efter 1849 blev nedsat en kommission, der skulle få styr på forholdene. Og op gennem årene har der været adskillige lignende kommissioner, uden at der nogensinde er kommet styr på sagerne. De uafklarede forhold har været med til, at forholdet mellem staten og kirken har været en vedvarende diskussion, der udspringer af Grundloven.

Monarkiet
Selvom kongehuset reelt er uden magt i Danmark, omtaler Grundloven alligevel den kongelige instans som en af de øverste og centrale aktører i landet. Men hvordan kan en i udgangspunktet udemokratisk institution som kongehuset fremstå som et bærende element i landets højeste lovgivning? Det er et af de helt centrale spørgsmål, man kan stille til Grundloven, mener Jes Fabricius Møller.

Det var i 1920 under den såkaldte påskekrise, at diskussionen om kongehuset og Grundloven gik højest.

Hele konflikten bundede i, at Christian den Tiende afsatte statsminister Zahle. Det betød, at monarkiet løb ind i en massiv modvind med store demonstrationer og trusler om generalstrejke. Især socialdemokraterne spillede heftigt på de republikanske trommer. Men allerede et par år senere, døde kritikken af kongehuset ud, forklarer Jes Fabricius Møller.

Og faktisk har monarkiets plads i Grundloven ikke fyldt særlig meget i Danmark siden påskekrisen, siger Jes Fabricius Møller, der peger på, at både socialdemokraterne og De Radikale tidligere var væsentlig mere republikansk indstillede, end de er i dag.

Det skyldes nok, at der ikke har været nogle egentlige konflikter siden 1920, der har resulteret i, at man har betvivlet fornuften i kongehusets placering.

Forholdet til fremmede magter
Danmark kan overlade en vis portion magt til mellemfolkelige myndigheder, fremgår det af Grundlovens paragraf 20. Formuleringen kom ind i Grundloven i 1953. Paragraffen var især møntet på det dengang relativt nyoprettede FN, men er siden kommet i spil i forhold til EF og EU.

Hele problemet med paragraffen er, at der står, at man kan overlade beføjelser i et nærmere bestemt omfang til mellemfolkelige myndigheder, men at det nærmere bestemte omfang ikke er klart defineret. Hvornår er man for eksempel ved at opløse den suveræne stat, der er dækket af Grundloven? siger Jes Fabricius Møller.

Paragraffen blev debatteret heftigt i forbindelse med, at Danmark blev medlem af EU. Modstandere mente, at regeringen overtrådte Grundloven ved at afgive for meget suverænitet. Det har ført til retssager, hvor blandt andet tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen har været sagsøgt for grundlovsbrud. Højesteret frifandt Poul Nyrup Rasmussen, men indskærpede, at der er grænser for, hvor meget suverænitet Danmark kan afgive.

Manglende opdatering
Noget af det mest bemærkelsesværdige ved Grundloven er, hvor lidt den har ændret sig siden 1849. To tredjedel af loven står uberørt fra dengang, og det er ifølge professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Tim Knudsen ret enestående internationalt set.

Men i løbet af de seneste godt 20 år, er der stadig flere, der mener, at loven trænger til at blive opdateret, både sprogligt og indholdsmæssigt.

"Der står for eksempel, at det kun er kongen, der kan slå mønt, hvilket de færreste nok ved, hvad betyder," siger Tim Knudsen.

Derudover har der med jævne mellemrum været diskussioner fremme om, at Grundloven bør indeholde klarere formuleringer om menneskerettigheder. Det har især været den tidligere radikale politiker Niels Helveg Petersen, der har stået som fortaler for at opdatere Grundloven.

"Jeg tvivler på, det vil være vanskeligt at finde et klart politisk flertal for at få skrevet menneskerettigheder ind i Grundloven. Men hvis man først begynder at åbne op for en grundlovsændring, er det som at åbne en Pandoras æske. En række andre spørgsmål såsom forholdet mellem stat og kirke og om monarkiet vil automatisk blive taget op i samme ombæring. Det er de færreste politikere, der orker at tage hul på den byld," siger Tim Knudsen.

Grundlovens træghed
Og det er netop et andet af de centrale problemer ved Grundloven; den er vanvittigt vanskelig at ændre. Proceduren er tung. Den kræver folketingsvalg og en folkeafstemning, hvor 40 procent af alle de stemmeberettigede skal være for en ændring.

Det er en politisk tabersag at forsøge at ændre i Grundloven. Det er en af de klare konklusioner fra afstemningen i 2009, hvor Tronfølgeloven skulle ændres. Selvom det var en fuldstændig elementær sag, var der alligevel forbløffende mange, der stemte imod, forklarer Jes Fabricius Møller.

I 1939 forsøgte Stauning at få revideret Grundloven for at afskaffe Landstinget og erstatte det med et Rigsting. Selvom over 90 procent af de afgivne stemmer var positive over for ændringen, manglede der alligevel ganske få tusinde stemmer, for at forslaget opfyldte datidens krav om, at 45 procent af de stemmeberettigede var for forslaget. Staunings afstemning har hængt ved som en lektie hos politikerne lige siden, forklarer Tim Knudsen.

"Man får bare problemer ud af at ville ændre Grundloven. Det har været et dogme i dansk politik lige siden 1939," siger Tim Knudsen.