Ny DR-struktur spreder seerne

Danskernes medievaner bliver mere individualistiske. Danmarks Radio gøder den udvikling med sin plan om flere niche-kanaler, mener kritikere

Der kommer flere og flere nichekanaler, og Danmarks Radios nye struktur er endnu et skridt i et mere segmenteret medieudbud, mener mediekommentator, journalist og forfatter, Georg Metz.
Der kommer flere og flere nichekanaler, og Danmarks Radios nye struktur er endnu et skridt i et mere segmenteret medieudbud, mener mediekommentator, journalist og forfatter, Georg Metz. Foto: .

Landsholdet, DR Drama og X-factor er efterhånden ved at være de sidste tre ting, der for alvor kan samle danskerne foran fladskærmen i en tid, hvor der kommer stadig flere nichekanaler til og dermed færre store samlingspunkter for seerne. Nu har DR taget endnu et skridt i den retning ved at fremlægge planerne om blandt andet en ny ungdomskanal, DR 3, og en opsplitning af børnekanalen Ramasjang til to børnekanaler, så der både bliver målrettet børne-tv til børn under og over seks år.

LÆS OGSÅ: Et DR i tråd med tiden

Det er en yderligere markering af den udviklingstendens, der går i retning af individualisering, konstaterer Kristeligt Dagblads radio- og tv-anmelder Leif Hjernøe, der bakkes op af mediekommentator, journalist og forfatter Georg Metz.

Han mener, at det er selvmodsigende, at DR deler sig op i forskellige kanaler, når udspillet præsenterer DR 1 som den samlende kanal for alle danskerne.

Det er det samme, de har gjort gennem årene: Når noget skal fornyes, styrker man segmenteringen. Men hvis noget er godt, eksempelvis Matador, så er segmenteringen nærmest til grin. Jeg er bange for, at der ikke er kvalitet nok til, at man kan dele det op. Jeg synes, man skal gøre sit ypperste altid og så bagefter se, hvem der interesserer sig for det og håbe, at nogen hænger på. Hvis man kommer med det helt store og gode, hænger folk på alligevel. Det nye forslag er en underlig leflen for den laveste fællesnævner, siger Georg Metz.

Omvendt mener Leif Hjer-nøe, at resultatet af at dele seerne op i segmenter kan være, at der netop ikke bliver mange samlende tv-oplevelser tilbage, der både samler nationen og familien.

Hvis jeg ser på, hvordan mine børn og børnebørn har indrettet sig, har de efterhånden et fjernsyn i hvert sit værelse, mens de går rundt med hver sin mobiltelefon og lytter til hvert sit radioprogram. Og man kan snart spørge sig selv, hvad der efterhånden skal samle danskerne udover landskampe i fjernsynet, siger Leif Hjernøe.

Men DRs hovedkanal samler stadig befolkningen nogle gange, selvom folk vælger mere individuelt i dag på grund af det væsentligt større udbud af tv-kanaler, mener mediedirektør i DR, Gitte Rabøl.

Det er klart, at det betyder noget, at vi møder på arbejde og har set noget forskelligt. Derfor er det vigtigt at have en hovedkanal og vise noget, vi engang imellem kan være fælles om, siger Gitte Rabøl, der er opmærksom på, at det ikke lykkes at samle befolkningen hver aften.

Stig Hjarvard, professor ved Institut for Medier, Erkendelse og Formidling på Københavns Universitet, er ikke i tvivl om, at mængden af tv-programmer, vi ser sammen som nation, er faldet, og at tv-forbruget er blevet mere individualiseret.

Der er en ambition om, at forskellige DR-kanaler skal have en public service-profil, som adskiller sig fra det kommercielle marked. Men de bliver nødt til at operere efter nogle præmisser om, at tv er kommercialiseret, og at publikum generelt opfører sig segmenteret, siger Stig Hjarvard.

Han tror dog ikke nødvendigvis, at opsplitningen af tv-seerne går ud over sammenhængskraften i samfundet. Men om opsplitningen i flere kanaler også betyder mere kvalitet på de enkelte områder er tvivlsomt, mener Leif Hjernøe:

Min spontane reaktion er en lettere irritation over, at DR nu igen ændrer rammerne. DR har ikke sparet på strukturændringer, nye former og kanaler de seneste år, mens det måske har knebet mere med at forny indholdet. Man kunne fristes til at sige: Hva mæ kulturen?, som den gamle PH engang sagde. Jeg savner for eksempel dækningen af billedkunst i DR, siger Leif Hjernøe, der dog ikke vil fælde dom over kvaliteten af de nye programmer, før han har set dem.

Mere kritisk er De Konservatives Rasmus Jarlov:

Det er godt at få lukket DR Update og DR HD, men med en ny DR 3-kanal fokuserer DR stadig alt for meget på at maksimere sine seertal med nye kanaler. DR bør trække sig fra konkurrencen med de kommercielle kanaler om at tiltrække flest muligt seere med nye underholdningskanaler. DR skal producere programmer, der ikke kan betale sig kommercielt. Intet andet, siger han.